Inúnguak Abelsen, Ingeniør, Orbicon

Inúnguak er ansat som Ingeniør hos Orbicon, hvor han arbejder i Grønland med grønlandske bygge- og anlægsprojekter.

Orbicon
Ingeniør
  • Inúnguak Abelsen
  • 31 år
  • Ansat siden 2016
  • Bygningsingeniør med speciale i Infrastrukturdesign fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder på Grønland med grønlandske bygge- og anlægsprojekter. Jeg sidder som projektleder på vejprojekter, byggemodningsprojekter og generelle anlægsprojekter herunder havnebelægninger langs den grønlandske kyst. Det er meget varierende arbejdsopgaver, som vi altid løser i teams.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Alle de projekter, hvor jeg kan bruge min uddannelsesmæssige baggrund. Jeg sidder udelukkende med grønlandske projekter, som jeg finder meget spændende at løse, da jeg på den måde ved, at mit arbejde bidrager til det grønlandske samfunds udvikling.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg benytter mig af den i mit daglige arbejde i alle henseender - uanset om det er bag skrivebordet eller ude på byggepladserne. Det er virkelige spændende at opleve, hvordan teori omsættes i praksis.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Orbicon?

1. At der tages udgangspunkt i mine faglige og personlige kompetencer for at opnå det bedste resultat for OrbiconArctic. På den måde sikres det, at der altid er udvikling til gavn for firmaet, men også på det personlige plan.

2. At der er så mange unge kollegaer, der har lignende uddannelser, som jeg kan sparre med og som har den samme drive og interesse på et fagligt højt niveau. At de også er lokale er blot et kæmpe plus.

3. At OrbiconArctic bliver ved med at vinde store og vigtige opgaver, som giver mulighed for faglig udvikling og som ikke mindst styrker den grønlandske infrastruktur.

  • Hvorfor er Orbicon en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Fordi opgaverne bliver løst lokalt. Såfremt der er brug for faglig sparring, er der rig mulighed for dette på tværs af landegrænserne pga. det store bagland som Orbicon har. Der skabes rigtig gode venskaber blandt kollegaerne, da der ud over arbejdet arrangeres en masse sociale aktiviteter, som styrker fællesskabet.

Læs mere om Orbicon

Mød andre kandidater fra Orbicon


Annoncer