Bo Jensen, Nordic Credit Manager, L'Oréal

Mød Bo, der arbejder som Nordic Credit Manager, L'Oréal. I sin rolle er Bo blandt andet medansvarlig for L’Oréals debitor, bogholderi og inddrivelse af kundefordringer.

Loreal
Nordic Credit Manager
  • Bo Jensen
  • 32 år
  • Ansat siden april 2015
  • Bachelor i Finance og Business Administration, CBS

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Credit-teamets rolle i L’Oréal er at styre vores kreditrisiko ud mod vores kunder, gennem kreditvurderinger og forsikringer. Derudover er vi ansvarlige for L’Oréals debitor, bogholderi og inddrivelse af kundefordringer.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det spændende ved mit job er bl.a., at vi har rigtig mange forskellige stakeholders både internt og eksternt. Dette er med til at skabe mange forskelligartede opgaver i krydsfeltet mellem kunderne og virksomheden.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min uddannelsesmæssige baggrund har hjulpet mig meget i min nuværende stilling. Udover de åbenlyse relevante fag som regnskab og dataanalyse, har jeg haft god brug af en dybere forståelse af de finansielle begreber, som renter og cashflows. Dette har hjulpet mig med at kunne identificere de vigtigste fokuspunkter og relevante risici. På den måde bliver jeg også en relevant partner for de forskellige enheder i L’Oréal.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos L'Oréal?

1. Frihed - Jeg nyder, at der en stor frihed i mit job til f.eks. at ændre de processer, som jeg trænger til en opdatering. Derudover er der en god fleksibilitet med arbejdstider osv.

2. Udfordringer - Det er en meget dynamisk virksomhed, hvor der altid sker et eller andet i større eller mindre skala.

3. Ansvar – Jeg har hurtigt i min karriere fået enormt meget ansvar, og det er noget, som driver mig til at ville levere resultater.

  • Hvorfor er L'Oréal en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Udover at været gode til at levere på de 3 ovenstående punkter, så syntes jeg L’Oréal er en attraktiv virksomhed på grund af de globale muligheder,som man har i en virksomhed i denne størrelse. Derudover er det en meget moderne virksomhed i forhold til vores ideologier omkring sustainability, der er en integreret del af forretningsstrategien.

Læs mere om L'Oréal

Mød andre kandidater L'Oréal


Annoncer