Mød Jyske Bank

Vil du kende til dine karrieremuligheder hos Jyske Bank? Få et indblik her, hvor du også kan møde 3 medarbejdere fra Jyske Bank.

Jyske Bank

Jyske Bank - En god arbejdsplads for dig, som tør vende tingene på hovedet

Mange forskellige jobprofiler

Jyske Bank er Danmarks tredjestørste bank, og koncernen rummer Jyske Bank, BRFkredit, Jyske Invest og Jyske Finans. Derfor har vi mange forskellige fagligheder – fra rådgivning, finansiering, revision og investering til HR, analyse, kommunikation og IT. Vi er i alt cirka 4000 medarbejdere fordelt på Hjemstedet i Silkeborg og i 100 afdelinger i Danmark, i Hamborg og på Gibraltar. Og derfor kan en karriere i Jyske Bank udvikle sig i den retning, du har ambition om.

Udvikling fra første arbejdsdag

I Jyske Bank starter din karriere allerede den første dag. Vi har tillid til dig og giver dig ansvar og udviklingsmuligheder fra første færd. Ikke to mennesker er ens, og derfor giver vi dig frihed til at skræddersy dit karriereforløb efter dine ambitioner. Vi har den særlige størrelse, hvor vi har et højt fagligt niveau, men stadig en uformel kultur og et fladt hierarki.

En arbejdsplads, hvor værdierne ikke bare er ord

I Jyske Bank er værdierne ikke kun ord i et ringbind. Det er ledetråde, der binder os sammen og guider os i hverdagen. I Jyske Bank betyder værdibaseret ledelse, at medarbejderne selv tager ansvar og træffer beslutninger. Lederne bakker op med værktøjer og rammer, der sikrer, at ansvar og kompetencer matcher hinanden. I Jyske Bank har vi tillid til vores medarbejdere fra første dag, så den skal du ikke først optjene, for at få spændende opgaver.

Mød 3 medarbejdere fra Jyske Bank