IIH Nordic - Vi vil være en arbejdsplads ud over det sædvanlige
IIH Nordic er et digitalt bureau, som er dedikeret til at realisere vores kunders fulde digitale potentiale. Med et solidt erfaringsgrundlag og med over 50 dedikerede konsulenter, har IIH Nordic siden 2005 arbejdet målrettet på at forøge værdien af danske såvel som internationale virksomheders digitale investering. IIH Nordics vision handler om livskvalitet, fordi vi vil være en arbejdsplads ud over det sædvanlige.
Vi lægger stærk vægt på implementering af nye teknologier, produktivitetsoptimering og kontinuerlig udvikling af intelligente mennesker, og gennem dette har vi gjort det muligt at have en 4-dages arbejdsuge. Vores kontinuerlige læring og optimering gør, at vi kan generere så meget værdi som muligt til vores kunder, mens vi stadig er tro mod vores værdier: Tillid, Hjælpsomhed, Glæde og Nysgerrighed.