Søg uddannelse 👉

Maria Boserup, Management Consultant, EY

Maria arbejder som Management Consultant hos EY, hvor hun blandt andet arbejder med projektledelse, kortlægning og optimering af processer samt databearbejdelse.

EY
Management Consultant

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder i Advisory inden for Financial Services (FS), som er en sektorspecifik afdeling, der fokuserer på finansielle virksomheder, primært banker og forsikringsselskaber. Mine arbejdsopgaver kan variere meget og inkluderer områder som projektledelse, kortlægning og optimering af processer, databearbejdelse, udvikling af modeller, facilitering af workshops og meget mere. Jeg sider ofte hos en kunde mandag til torsdag og arbejder så fra EY’s kontor om fredagen.

Ud over projektarbejde har jeg også en intern rolle som Global Account Coordinator på en af vores store kunder, som giver et rigtig godt internt netværk samt stor viden om netop denne kunde, dens udfordringer og potentielle muligheder, samt hvordan vi på bedste vis går til markedet med vores løsninger.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg vil mene, at det, der gør mit job mest spændende, er muligheden for at arbejde med mange forskellige områder og projekter. Derudover får jeg dyb indsigt i og stor forståelse for den aktuelle problemstilling og virksomhed i hvert projekt, som bidrager til en meget stejl læringskurv og en bred professionel værktøjskasse.   

Noget af det mest udfordrende er, at vi ofte på kort tid skal sætte os ind i nye problemstillinger samt forstå kundens situation og kortlægge potentielle udfordringer og muligheder for at hjælpe kunden med at løse et problem eller optimere et område. Selvom det kan være udfordrende og kræve meget ansvar, er det dog også noget af det, der gør det enormt spændende at arbejde som konsulent.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min uddannelse har været med til at udvikle min tilgang til at løse komplekse problemstillinger, og den har givet mig en god, solid forretningsforståelse, som jeg vil mene er afgørende i mit job som konsulent. Derudover har jeg på min overbygning arbejdet meget case-baseret, og det kan overføres direkte til mit nuværende arbejde. Endelig har den lært mig at fordybe mig i bestemte områder for en periode – hvilket netop er det, jeg gør, når jeg arbejder på projekter.

Studiet, med mange forskellige fag og eksaminer, har ligeledes lært mig at arbejde struktureret og at have flere bolde i luften på samme tid, hvor prioritering og overblik er ekstremt vigtigt.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos EY?

Kulturen

Mine kollegaer hos EY, hvor nogle af dem også er blevet mine tætte venner, er noget er det vigtigste for mig i mit arbejde, og noget som motiverer mig hver dag. Folk er meget professionelle og dygtige, men dette tilsidesætter bestemt ikke det vigtige sociale aspekt, som netop har et højt fokus i EY og var afgørende for mit valg af arbejdsgiver.

Personlig udvikling

I EY er der et rigtig stort fokus på personlig udvikling og læring, hvor du selv har stor indflydelse på og mulighed for at præge din egen karrierevej. Du bliver samtidig stillet overfor mange udfordringer, og du får meget ansvar, hvilket er med til at udvikle både dine professionelle og personlige kompetencer. Alt dette bidrager i høj grad også til, at jeg trives, værdsætter og ser en fremtid hos EY.

Skiftende hverdag/opgaver

En af de primære grunde til, at jeg valgte at være konsulent og arbejde hos EY, er den skiftende hverdag, hvor jeg arbejder med mange forskellige områder, virksomheder og kunder. Jeg sætter stor pris på hele tiden at lære nye ting, hvilket også gør, at jeg hæver mit færdighedsniveau. Selvom jeg møder mange nye udfordringer, er der stadig plads til at specialisere mig inden for bestemte områder, og ofte kan jeg medbringe meget erfaring fra tidligere projekter, som gør mig endnu bedre på det næste.

  • Hvorfor er EY en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Først og fremmest vil jeg mene, at EY er en attraktiv virksomhed for mig og et sted, jeg værdsætter at arbejde, da de tre ovennævnte punkter er opfyldt.
Jeg føler, at der er plads til det hele – netop et stort fokus på karriere og personlig udvikling samtidig med, at det sociale aspekt spiller en stor rolle. Der er mulighed for at få meget ansvar, hvis du vil og viser initiativ, samtidig med at der udvises stor tiltro.

Der er gode muligheder for læring og sparing med dygtige kollegager – også globalt – og teamkulturen er midtpunkt. Sidst, men ikke mindst så betyder det meget for mig, at det er en meget fleksibel arbejdsplads med stor frihed, og hvor jeg har mulighed for at præge min egen karrierevej.

Læs mere om EY

Mød andre kandidater fra EY


Annoncer