Josephine Guttenborg, Social Media Expert, Krak

Josephine sidder i Eniros ekspertafdeling, hvor hun beskæftiger sig med kampagneopsætning af små- og mellemstore virksomheders annonceringer online.

Social Media Expert

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg sidder i Kraks ekspertafdeling, Krak Media Group, som beskæftiger sig med kampagneopsætningen af små- og mellemstore virksomheders annonceringer online. Jeg er ansvarlig for Facebook- annonceringerne, der køres for kunderne, og derudover assisterer jeg på opgaver, der omhandler Google AdWords. Jeg står også for aktiviteten på Krak Media Groups Facebook-side og Blog, hvor jeg får nye idéer til content.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende ved at gå på arbejde er muligheden for at kunne præge sine egne opgaver. Der er altid travlt, hvilket gør at ingen opgaver er identiske.

Det mest udfordrende hos Krak er, at man får en masse ansvar. Derudover er det også én selv, der opnår succes, når det lykkes – hvilket det oftest gør. Det er udfordrende og sjovt, da det motiverer én til at gå på arbejde. Jeg har dialoger med mange andre afdelinger i virksomheden, hvor jeg også lærer nye ting.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min uddannelse har rustet mig til at kunne omsætte viden til handling hurtigt, hvilket hjælper mig i forhold til de opgaver, jeg får stillet. Derudover bruger jeg meget af den viden, jeg har fået gennem min uddannelse – specielt teori inden for online marketing som eksempelvis planlægningsmodeller, analyseværktøjer m.m.

Gennem min uddannelse er jeg også blevet rustet til at arbejde i forskellige teams, trods uenigheder og forskellige syn på aspekter i opgaverne. I dag kan jeg i mit arbejde nemt og komfortabelt arbejde i teams med folk, jeg kender og ikke kender, og alligevel opnå gode resultater på baggrund af argumentation, kompromis og konstruktiv feedback.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Krak?

Diversiteten af mennesker

I Krak er ikke to personer ens. Det er skønt at kunne gå på job og arbejde sammen med så forskellige personligheder. Det skaber et dynamisk miljø og en god atmosfære, når vi arbejder sammen om at nå et fælles mål.

Muligheden for at præge egne arbejdsopgaver

Det er dejligt, at man arbejder med frihed under ansvar. Det betyder,at jeg yder mit bedste og tillægger en masse ansvar til mine arbejdsopgaver. Det gør det sjovt at gå på arbejde.

Feedback 

I Krak bliver der gjort meget ud af feedback, både konstruktiv og positiv feedback. Lederne i virksomheden er gode til at tage individuelle samtaler med de ansatte, så man får sat nogle rammer for sit arbejde og samtidig forventningsafstemmer. Det gør, at man føler sig værdsat i sin position.

  • Hvorfor er Krak en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Krak er en super attraktiv arbejdsplads, idet atmosfæren er med til at øge humør, motivation og glæde i hverdagen. Har man en skidt dag, ved man, at den med sikkerhed bliver bedre lige så snart, man møder ind på kontoret. Derudover er der stor variation, og du har mulighed for at påtage nye arbejdsområder. Der er mulighed for alt i Krak.

Læs mere om Krak

Mød andre kandidater fra Krak


Annoncer