-
Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?
Jeg beskæftiger mig med Kraks kort og indhold, hvor jeg sikrer, at vores brugere har de bedste oplevelser, når de bruger Kraks kort. Jeg arbejder med opdatering og vedligeholdelse af geodata samt produktion af specielle kort og rutevejledningsdata til kunder.
-
Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?
For at løse mine opgaver skal man være meget detaljeorienteret og tålmodig, da det er de små detaljer i Kraks kort, som gør, at de er up to date, og at de dermed giver en god oplevelse for vores brugere.
Derudover kræver det, at man er proaktiv og selvstændig, og kan tage initiativ til at søge oplysninger på nettet og informationer hos kommuner og kunder. Det kan både være tekniske informationer ift. at løse en bestemt opgave, men det kan også være informationer, der gør, at vores kort er opdaterede ift. vejprojekter og lignende.
-
Hvordan bruger du din uddannelse som geolog i din nuværende stilling?
Jeg er uddannet geolog. Jeg bruger min uddannelse i forhold til min forståelse for at arbejde med store mængder data samt min evne til at søge informationer på nettet og til at sætte mig ind i nye områder. Jeg bruger min erfaring i anvendelsen af software til brug af dataanalyse og datavisualisering.
Derudover bruger jeg også mine evner til at arbejde struktureret og selvstændigt samt til at kommunikere og
dokumentere mine arbejdsprocesser.
-
Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde i din virksomhed?
1. Der er mulighed for at lære noget af de dygtige specialiser og dermed rig mulighed for at videreudvikling og dygtiggørelse.
2. Man får frihed under ansvar og mulighed for selv at definere sine opgaver.
3. Den flade ledelsesstruktur, som viser sig ved at vores chefer og ledere sidder iblandt medarbejderne, så man føler sig i øjenhøjde med hinanden.
-
Hvorfor er Eniro en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?
Jeg synes, at Eniro er en attraktiv virksomhed at arbejde i pga. den flade ledelsesstruktur og det afslappede arbejdsmiljø. Derudover sætter jeg pris på mulighederne for videreudvikling og på at påtage mig andre og udfordrende opgaver.