Daniel Wejs, Teamleder, Salling Group

Mød Daniel Wejs, der er ansat som Teamleder hos Salling Group. I dette interview giver Daniel dig et indblik i de forskellige ansvarsområder og arbejdsopgaver.

  • Daniel Wejs 
  • 26 år 
  • Ansat siden 2013
  • HPG-elev

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er i dag ansat som teamleder, og jeg stræber at blive butikschef for min egen Føtex Food Convenience en dag. I FFC er der en butikschef, en teamleder og en teamkoordinator. Det betyder, at arbejdsopgaverne og berøringsfladen inden for bestillinger af kød, mejeri, frugt og grønt, brød, bager og avis er større end i en "almindelig" Føtex. Derudover er der også opgaver som kassedifference, optælling af pengeskabe, bestilling af kontanter og bagervarer samt bemandingsplaner, den daglig drift og opfølgning på KPI’er. Det er en helt unik chance for at få en fod inden for rigtig mange områder, hvilket tiltaler mig meget, da du ofte er meget låst i en ”almindelig” Føtex og typisk arbejder inden for et specifikt arbejdsområde. For at få sin egen butik, skal jeg kunne beherske alle disse områder, og det ligger der også en stor udfordring i.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Eftersom jeg fornyelig er flyttet fra Føtex Aarhus til Føtex Food København, har jeg arbejdet et helt nyt koncept ind under huden. Jeg vil kort beskrive de udfordringer og forskelle, der gør sig gældende i mit arbejde i dag: 

Én af de ting, der selvfølgelig adskiller sig mellem Føtex og FFC er areal og sortiment. En almindelig Føtex består typisk af 35.000 varenumre, hvorimod FFC har 3500. En almindelig Føtex har desuden et gennemsnitsareal på 3.000 m2, hvor en FFC i gennemsnit er 300 m2.

En anden ting er selve konceptet. FFC, som på nuværende tidspunkt udelukkende er placeret i hovedstadsområdet, er bygget op efter selve mindsettet på ”den travle københavner”. Dvs. 20 % af butikkens varenumre består af økologi og en masse ’Ready to heat’ og ’Ready to eat’ produkter. Det resterende sortiment er udvalgt ud fra de bedst solgte varenumre i Føtex og i stedet for at have 4 slags på hylden, har FFC blot et produkt.

Den sidste ting, som jeg vil nævne, er de udfordringer, der kan være i forhold til space og varelevering. Konceptet er jo kun et par år gammelt, og der er dermed mange varer, som bliver fejlleveret. Der kan også være planogrammer, som ikke stemmer overens med butikkens struktur. Det er selvfølgelig noget, der bliver taget hånd om og med et så nyt koncept, vil der bare opstå udfordringer som disse. Her er der ofte mulighed for, at vi selv kan tænke kreativt og "slukke ildebranden" på bedst mulige måde individuelt. På den måde føler jeg også et vist ansvar. I mit job har jeg hele tiden fingeren lige på pulsen, således at jeg hver dag kan præsentere en ny, frisk og imødekommende butik.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Det er hele vejen rundt, at vi skal gå forrest og vise vejen. Både produktmæssigt og teknologisk og ikke mindst i forhold til kundeservice. Som elev blev jeg på Salling Groups kursusinternat rigtig godt klædt på til disse områder. Jeg havde 8 ugers skoleophold på Bøgehøj med passionerede, unge mennesker som mig selv, og det giver et rigtig godt netværk i virksomheden.  

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Salling Group?

1. Personlig udvikling af ledelseskundskaber igennem konceptet Leadership Behaviours.

2. Utallige kurser inden for ledelse, produkter, service og meget mere. På den måde føler jeg, at Salling Group investerer i mig. 

3. At se resultaterne af mine ledelseskundskaber bære frugt i virksomheden.

  • Hvorfor er Salling Group en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Jeg sætter stor pris på de udviklingsmuligheder, der er i Salling Group. Du er på ingen måde låst til at skulle blive i butik, og hvis din interesse er mere administrativ, er der også gode jobmuligheder på hovedkontoret i Aarhus. Desuden er der jo arbejdspladser i hele landet, så på den måde kan Salling Group altid hjælpe, hvis jeg ønsker at flytte, eller er nødsaget til det. Der er desuden en rigtig fin pensionsaftale som ansat i Salling Group samt en bonusgodtgørelse for teamledere og opefter.

For mit vedkommende er det helt sikkert det drive og mindset, der skal til for at drive en god forretning, og som gør Salling Group til en attraktiv virksomhed. Du bliver presset, mere ansvarsbevidst og er du ambitiøs, kan du nå rigtig langt i virksomheden. Vigtigst af alt bliver du anerkendt for dit gode arbejde.

Læs mere om Salling Group

Mød andre kandidater fra Salling Group