Mød CPH - Københavns Lufthavne

Med sine 2.500 medarbejdere er Københavns Lufthavne Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted - skal du være med? Læs om dine muligheder her.

Karriere hos CPH

CPH - Københavns Lufthavne og Danmarks største arbejdsplads

Københavns Lufthavne er Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted samt Nordens største knudepunkt for flytrafik. Som forvalter af infrastrukturen, har Københavns Lufthavne A/S (CPH) et særligt ansvar for at skabe gode oplevelser for knudepunktets passagerer, flyselskaber, samarbejdspartnere og forretningsdrivende.

Vi er flere gange er kåret som Europas mest effektive og Nordeuropas bedste lufthavn – titler, som vi både er stolte af og har stor respekt for.

Lokal og international medarbejderstab

Med lufthavnens placering midt imellem Tårnby- og Dragør Kommune, har lufthavnen altid været en særlig arbejdsplads for lufthavnens naboer. Den lokale forankring er en vigtig del af lufthavnens historie og kultur, og afspejles i den lokale stolthed over 90 års arbejde med at skabe en lufthavn i verdensklasse.

Vi er 2.500 medarbejdere i CPH fra mere end 50 lande, og vi betragter os som gæstfrie værter for vores passagerer, og vi stræber efter at skabe rejseglæde for alle, der har Københavns Lufthavn som en del af deres rejse. 

Mød 2 medarbejdere fra CPH - Københavns Lufthavne