Vis studentum.dk som: Mobile

Camilla Holm Pedersen, Butikschef, Circle K

  • Camilla Holm Pedersen
  • 23 år
  • Butikschef

Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Mit primære arbejde er planlægning og drift af vores butik. Prioritering og rutiner er derfor nøgleordene for min hverdag i Circle K. Som butikschef er det nemlig vigtigt, at hver af vores arbejdsopgaver er nøje tilrettelagt. 

Det er vigtigt, så vi kan prioriter, så vi har mest muligt tid til vores kunder, når der er travlt, og have mest mulig tid til praktiske opgaver i de stille perioder. De praktiske opgaver kan være alt fra tilberedning af vores mad, rengøring, opfyldning af kølere eller at holde forpladsen ren. Derudover er der selvfølgelig også de vigtige administrative opgaver, inklusiv regnskab, vagtplaner, månedsoptællinger og møder, som skal løses.

Kort fortalt handler min dagligdag derfor om at prioritere, hvad der er det vigtigste og hvornår, så vi kan drive en velfungerende butik. Det er en fin balancegang, hvor man en gang i mellem skal holde tungen lige i munden.

Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det er altid spændende og udfordrende at arbejde med mennesker. At sætte et velfungerende team sammen, som skal kunne arbejde sammen, og samtidig se hver enkelt medarbejder som et individ, kræver rigtig meget arbejde. Men jeg ved også, at de kræfter jeg ligger i den enkelte medarbejder, vender sig til det positive for hele virksomheden. 

Hvert menneske skal håndteres på hver sin måde, og al kommunikation skal være velovervejet og være fokuseret på hvad, hvordan og hvornår tingene skal kommunikeres ud. Jeg elsker at arbejde med mennesker og få skabt en relation til et menneske, som jeg skal finde en bestemt måde at greje og lede. Alle skal håndteres forskelligt, og det er derfor jeg elsker at være leder for et team. 

Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har gennemført Circle K’s egen ’karrierestige’, hvor der findes to uddannelser: Assistent Store Manager (ASM), der er en forberedende souschef uddannelse, og så næste trin på karrierestigen New Store Manager (NSM), der forbereder dig til at blive daglig leder – og derefter Store Manager (altså butikschef). 

De to uddannelser har to forskellige formål. ASM er driftsbaseret, og NSM har ledelse og personlig udvikling i fokus. Begge uddannelser bruges altså i den grad i min dagligdag. 

Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde?

  1. Circle K har stor fokus på plads til udvikling og mennesket.
  2. Frihed under ansvar.
  3. Alle har en stemme i Circle K.

Hvorfor er Circle K en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Circle K er attraktiv for mig, fordi jeg kan være den leder, jeg gerne vil være. Vi tilbyder interne uddannelser – altså karrierestigen, og hos os går vi mere op i udvikling end afvikling. Den tilgang kan jeg godt lide. Det er et godt arbejdsmiljø at være i, der er mange, der kender hinanden på kryds og tværs, og ens netværk bliver hurtigt større.

Læs mere om Circle K

Mød andre kandidater fra Circle K




Senest opdateret: 09 apr 2021