Laura Jürgensen, Konsulent, Capgemini

I sin rolle som Konsulent hos Capgemini har Laura bl.a. til opgave at kortlægge virksomheders Business needs, og identificere den rette løsning for virksomheden.

Capgemini
Business Analyst
  • Laura Jürgensen
  • 28 år
  • Ansat siden 2018
  • Cand.IT ITKO fra Aarhus Universitet, BSS

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

I september 2018 startede jeg i Capgemini’s Young Professional etårige graduate-forløb, hvor jeg fik lov til at prøve kræfter med forskellige discipliner inden for Business Analysis, Agile Practices og Projektledelse. Jeg var igennem et skræddersyet forløb tilpasset til at udvikle mine faglige kompetencer, såvel som mine consulting skills. Igennem forløbet fandt jeg min rette hylde og mit primære forretningsområde er nu Business Analysis.

Som Business Analyst består mit arbejde i at kortlægge virksomheders Business needs, og identificere den helt rigtige løsning for virksomheden. Jeg får som Business Analyst lov til at arbejde med virksomheder fra et strategisk niveau og bryde strategien ned til helt konkrete systemkrav, procesoptimeringer etc.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Som konsulent møder jeg møder en masse forskellige virksomheder og mennesker, og introduceres for mange forskellige sektorer. Jeg synes, at det er rigtig spændende at mit arbejde er omskifteligt, og at hvert eneste projekt er anderledes. Det er selvfølgelig også udfordrende, fordi det kræver at man hurtigt skal kunne sætte sig ind i virksomhedens udfordringer og processer, men det er også en stor del af det, der gør mit arbejde spændende.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min uddannelse Cand.IT ITKO ligger i spændingsfeltet mellem IT, kommunikation og organisation, og har i høj grad lagt et rigtig godt fundament for mit arbejde i dag. Jeg er blevet klædt godt på til at kunne balancere mellem IT og forretningen, og jeg har fået en masse teori og viden med i bagagen, om jeg kan omsætte til praksis i mit daglige arbejde.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig ved at arbejde hos Capgemini?

Overordnet set synes jeg, at det vigtigste er arbejdsglæde – Det skal være fedt at gå på arbejde! Tre af de ting, som bidrager til, at jeg er meget glad for mit arbejde er:


Fællesskab

Jeg har de bedste kolleger! Capgemini er fyldt med utrolig dygtige mennesker, som altid er klar til at hjælpe og sparre, når jeg har brug for det. Derudover er der rigtig mange aktiviteter i Capgemini, som sikrer at vi lærer hinanden at kende både i vores teams, men også på tværs af teams. Vi har blandt andet en sommerfest, julefrokost, en medarbejderforening, fredagsbarer og meget mere.


Læring og Udvikling

Det er vigtigt for mig at der er rum til, at jeg hele tiden kan lære og udvikle mig. Der er plads til at jeg kan stille spørgsmål, og få sparring fra mine kolleger. I det hele taget er der stor fokus på udvikling og læring i form af kurser, certificeringer, men også igennem interesse Communities, hvor vi fysisk mødes og sparrer med hinanden inden for vores forretningsområde.


Frihed

Det er vigtigt for mig, at jeg har en stor frihed i mit arbejde, både ifht. en fleksibel arbejdsuge, men også i forhold hvordan til tilgår og løser mine arbejdsopgaver. Hos Capgemini oplever jeg i høj grad, at der er stor tillid til mig og mit arbejde, og dermed har jeg også stor en stor frihed i mit arbejde.

  • Hvorfor er Capgemini en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?

For mig er der flere faktorer der spiller ind på, hvorfor Capgemini er en attraktiv organisation for mig at arbejde i. Dels er det fordi jeg får lov til at være en del af rigtig mange spændende og udforende projekter og initiativer, samt det store fokus på personlig læring og udvikling.

Dels handler det også om Capgeminis virksomhedskultur, holdning til work-life balance og mine kolleger. Jeg synes, at det er fedt at være et sted, hvor jeg har den fleksibilitet og frihed jeg har brug for – både på kontoret eller når jeg er hos en kunde. Så er sammenholdet og fællesskabet med mine kolleger, og stemningen på kontoret også vigtigt.

Læs mere om Capgemini

Mød andre kandidater fra Capgemini


Annoncer