Jonas Møller Larsen, Junior Software Udvikler, Amero

Som Junior Software Udvikler for Amero ApS sidder Jonas i virksomhedens udviklingsafdeling, hvor han bl.a. arbejder med frontend teknologier.

Amero
Jonas
  • Jonas Møller Larsen
  • Junior Software Udvikler
  • professionnel webudvikler

Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder for Amero Aps, hvor jeg sidder i deres udviklingsafdeling. Jeg er softwareudvikler og er med til at udarbejde moderne digitale løsninger, som spiller sammen med kassesystemer. I det daglige arbejder jeg med frontend teknologier for at udvikle webbaseret løsninger til vores kunder.

Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg holder meget af de små detaljeopgaver. Det er ofte de opgaver, der er med til at gøre programmerne gode at bruge for kunderne. Det er virkelig givende at kunne udvikle godt software som en hel del mennesker bruger i deres dagligdag. Derfor er det også endnu mere givende, hvis der er små detaljer, som gør det nemmere, smartere og mere brugervenligt at arbejde med.

Det at arbejde med mennesker er altid komplekst. Det kræver en stor forståelse af handlingsmønstre og en ide om mulige faldgrupper i softwaren. Derfor synes jeg, det er spændende og krævende at sikre softwaren for fejl og samtidig være lækkert at arbejde med. 

Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Prof. uddannelsen i webudvikling er meget praktisk anlagt. Der er stor fokus på at arbejde og forstå kode. Samtidig er programmering et fag hvor det er muligt at arbejde med mange forskellige programmeringssprog, og det er på ingen måde muligt at lære dem alle på uddannelsen. Derfor lærer man også at være omstillingsparat, og det at kunne lære et nyt sprog hurtigt er vigtigt. Uddannelsen handler derfor også om at forstå grundlæggende paradigmer, struktur og teorier.

Der er mange ting fra uddannelsen, jeg bruger i det daglige. Det grundlæggende fra uddannelsen er med til at lægge et solidt fundament. Fra fundamentet har man mulighed for nemmere at kunne lære nyt, og se sammenhænge mellem forskellige systemer og programmeringssprog. 

Når man kommer ud i et arbejde, kan man på ingen måde vide alt om den specifikke teknologi, der bliver arbejdet med. Derfor er det forventeligt, at der er noget, man skal lære fra nyt, og kunne tilegne sig ny viden.

Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Amero?

Det sociale er vigtigt for mig. Det at have et kontor at møde ind til og nogle kollegaer at sige godmorgen til, er en stor ting jeg forbinder med et arbejde. Muligheden for at sparre med kollegaer, og derved blive klogere og bedre til mit arbejde, er uvurderlig.

Hvorfor er Amero en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Der er masser af plads til at udvikle og dygtiggøre sig i. Samtidig har jeg selv muligheden for præge min egen udvikling. Jeg har samtidig også fået meget ansvar, hvilket har været med til at udvikle mig endnu mere.

Læs mere om Amero

Mød andre kandidater fra Amero


Annoncer