Lone Albæk Simonsen, Teamleder, Agri Nord

Mød Lone, der sidder som teamleder i Lønservice hos Agri Nord. Her består Lones primære arbejdsopgaver bl.a. i at sørge for, at hendes kolleger har al den viden de har brug for.

Agri Nord
Teamleder
  • Lone Albæk Simonsen

  • 47 år
  • Ansat siden 1994
  • Kontoruddannet og Mini MBA i Ledelse

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er teamleder i Lønservice, hvor vi har 350 lønkunder, som vi laver lønsedler til hver måned. Mine primære arbejdsgopgaver består i at sørge for, at de kolleager, som jeg er teamledere for, har al viden, tid og materiale til at kunne udføre deres arbejdsopgaver effektivt og bedst muligt.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende og udfordrende i mit arbejde er nok arbejdet med kunderne og det at følge med tiden - og få dem til at følge med. Vi bevæger os hele tiden i nye retninger, og det er vigtigt, at vi har kunderne med i de bevægelser, men det kan godt være en udfordring at få dem på de nye ting, der sker. 

Derudover er det altid spændende, når vi bevæger os op i helikopteren og arbejdet med vores fremtidige visioner og strategier. Det er ikke nær så forpligtende, som når vi arbejder i små detaljerede opgaver, og derfor kan jeg rigtig godt lide det arbejde, der handler om at se fremad og diskutere, hvad der er muligt samt ikke muligt. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er oprindeligt uddannet kontorassistent og har arbejdet i regnskab i 18 år, hvor jeg løbende har tilegnet mig nye færdigheder og kompetencer inden for området. Derudover har jeg også taget en Mini MBA i Ledelse og diverse interne lederkurser i virksomheden. 

Mit arbejde har udviklet sig meget, siden jeg startede for præcis 25 år siden, og jeg har ikke på noget tidspunkt lavet det samme i virksomheden. Det er egentlig også lidt tilfældigt, at jeg er havnet, hvor jeg er i dag, men det er sket gennem en løbende udvikling af nye ansvarsområde og uddannelse. Jeg tror på, at man bliver formet, at de opgaver, man får, og man vokser af de ting, man lærer. På den måde bliver man hele tiden ført ind på nye veje, og derfor kan jeg heller ikke sige noget om, hvor jeg ender på arbejdsmarkedet endnu. 

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Agri Nord?

1. Interesse og passion for det, jeg laver - jeg skal kunne se mig selv i mit arbejde

2. Frihed under ansvar

3. God humor på arbejdspladsen og gode kollegaer

  • Hvorfor er Agri Nord en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Det er fedt, at tingene aldrig står stille i Agri Nord. Vi bevæger os hele tiden i nye retninger, og det er måske også en af grundene til, at jeg har været her i så mange år og fortsat er her. 

Derudover er det også vigtigt for mig, at der er frihed under ansvar, og i Agri Nord er der højt til loftet og masser af fleksibilitet i vores arbejde. Der er god work-life-balance, og det betyder meget for min daglige motivation. 

Læs mere om Agri Nord

Mød andre kandidater fra Agri Nord


Annoncer