Christina Guldbæk, HR- og Lønrådgiver, Agri Nord

Christina arbejder som HR- og Lønrådgiver hos Agri Nord, hvor hun beskæftiger sig med ekstern HR, herunder eksempelvis ansættelseskontrakter.

Agri Nord
HR- og lønrådgiver
  • Christina Guldbæk

  • 30 år
  • Ansat siden 2016
  • Cand. scient. i Biologi, Aalborg Universitet

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg sidder dagligt med ekstern HR. Vores kunder er landmænd og små/mellemstore virksomheder i andre erhverv, som hyrer os opgave til opgave, så de kan koncentrere sig om det, de er bedst til i deres virksomhed.

Til daglig laver jeg ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelser til ikke-EU-borgere, som arbejdsgiverne ønsker at ansætte. Ansøgningen fungerer som en aftale, hvori der stilles krav til medarbejderen og virksomheden i forhold til den periode, de må arbejde her. Det kan være en omstændig proces med en masse dokumenter frem og tilbage, hvor vi fungerer som begges partsrepræsentant overfor den offentlige myndighed.

Samtidig sidder jeg med ansættelseskontrakter. Her bliver vi kontaktet af en arbejdsgiver, der har fået en ny medarbejder og gerne vil have rådgivning om konkrete områder af ansættelsen og/eller vil have os til at hjælpe med at lave en kontrakt. Her er der mange valg og aftaler, som skal skrives ned og lovgivning, som skal overholdes.

Da vi er i kontakt med en masse forskellige arbejdsgivere, er det oftest et naturligt valg for dem at kontakte os ved andre opgaver, der relaterer sig til HR. Derfor kan det være meget svært at forudsige, hvad min dag kommer til at gå med.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende ved mit arbejde er, at 2 dage aldrig er ens, og der er hele tiden nye ting, som jeg skal sætte mig ind i og lære. Mit job defineres af vores kunder - de skal kunne koncentrere sig om det, de er gode til, og resten løser vi. Derfor møder jeg hele tiden dygtige mennesker, som brænder for deres erhverv, og som beder mig løse en eller flere opgaver for dem.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har en HD i Organisation og Ledelse fra AAU, og jeg blev ansat ved Agri Nord lige efter, at jeg blev færdiguddannet. Min uddannelse har givet mig en basisforståelse for, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan love og regler skal tolkes og forstås.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Agri Nord?

De tre vigtigste ting for mig i mit arbejde er; omstillingsparathed, konkret viden og orden i tingene. Når jeg bliver kontaktet af en arbejdsgiver med et konkret spørgsmål eller opgave, er det op til mig at vide eller finde ud af, hvordan denne bedst løses.

Derfor er det godt at have nogle gode kollegaer med en bred viden, som har været inden for faget i mange år, og som kan guide mig i den rigtige retning eller spare med mig, når jeg fundet en mulig løsning.

Man skal opbygge et godt system til at arbejde sig fra A til B og til en senere dokumentation og historik af opgaven, så kunden altid kan vende tilbage til os for en kopi eller nye spørgsmål - det er alfa omega. 

  • Hvorfor er Agri Nord en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Agri Nord tilbyder gode kollegaer, som har været i faget i mange år og har en bred viden, som de deler med mig. En hverdag som fungerer med min familie, da jeg har små børn - derfor er fleksibilitet i min hverdag meget vigtigt. Jeg har ansvar og mange udfordringer i mine opgaver, der gør mit arbejde spændende, og det er sjældent, at to opgaver er ens.

Læs mere om Agri Nord

Mød andre kandidater fra Agri Nord


Annoncer