Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Karriereguide: Idræt, ernæring og velvære

Er du interesseret i idræt, ernæring og velvære? Bliv inspireret til de forskellige grene og muligheder for uddannelse i guiden her.

Karriereguide: Idræt, ernæring og velvære

Ernæring, idræt eller alternativ behandling: hvad skal jeg vælge? Hvis du har en interesse inden for menneskers sundhed, træning, kost og velbefindende, kan dette uddannelsesområde være noget for dig.

Der findes en meget bred vifte af uddannelser i forskellige retninger, når du gerne vil gå denne vej, men fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde har med menneskekroppens fysik, bevægelse og sundhed at gøre.

Uanset om du vælger at gå kost- eller idrætsvejen eller tage en uddannelse inden for den alternative sundhedsverden, skal du have lyst til at arbejde med andre mennesker og i høj grad hjælpe og vejlede til et sundt og aktivt liv.

Jobs inden for idræt, sundhed og velvære

Du kan tage idræts- og sundhedsuddannelser på mange måder og på flere forskellige niveauer. Derfor er der også meget vide muligheder for, hvilket job du kan få efterfølgende. Jobmulighederne ligger både i den offentlige og den private sektor. Det kan være som underviser eller konsulent i sundhedssektoren eller på skoler og gymnasier.

Som instruktør kan det være i et fitnesscenter, og hvis du beskæftiger dig med kost og ernæring, er der også her forskellige muligheder inden for bl.a. undervisning eller konsulentbranchen. Nogle bliver også selvstændige med egne klienter.

Som alternativ behandler vil du typisk være selvstændig med egne klienter, men enkelte finder også job i sundhedssektoren.

Få inspiration til fremtiden

📚 Læs også karriereguide: Uddannelse og karriere inden for ernæring og sundhed

🏅 Læs også karriereguide: Uddannelse og karriere inden for sport og idræt

💫 Læs også karriereguide: Uddannelse og karriere inden for alternativ behandling


Annoncer