Søg uddannelse 👉

Hvordan bliver man marinbiolog?

Med en marinbiolog uddannelse arbejder du med forskning af livet i havet. Her får du svar på, hvordan man bliver marinbiolog.

Hvordan bliver man marinbiolog?

Drømmer du om en karriere som marinbiolog? Få indblik i, hvordan du kan tage en marinebiolog uddannelse, og hvilke krav der skal opfyldes for at starte din rejse som marinbiolog.

Hvis du er fascineret af livet i havet, og drømmer om en karriere under havoverfladen, så er en fremtid som marinbiolog muligvis det perfekte match for dig. I denne artikel guider vi dig gennem, hvordan man bliver marinbiolog.


Marinbiologer er specialister i studiet af livet i havet, fra de mindste organismer til de største pattedyr. Hvis du elsker havet, og vil beskæftige dig med videnskabelig forskning af liv i form af forskellige organismer i havet, så er en marinebiolog uddannelse den rette vej for dig.

Her kan du læse om, hvad det kræver at blive marinbiolog, hvilke uddannelsesmuligheder der findes, og hvordan karrieremulighederne ser ud.

Hvad indebærer jobbet som marinbiolog?

En marinbiolog arbejder med forskning og analyse af marine livsformer og deres miljøer. Som marinbiolog kan du komme til at studere alt fra plankton til hvaler og undersøge, hvordan menneskelig aktivitet påvirker havmiljøet.

Dette kan omfatte forskning i klimaforandringer, havforurening og bevarelse af truede arter. Arbejdsområderne er brede, og du kan ende med at arbejde i laboratorier, på havet eller som rådgiver for offentlige og private organisationer.

💡 Hvordan bliver man marinbiolog?

Hvis du drømmer om en fremtid som marinbiolog, skal du først og fremmest vide, at der her i Danmark ikke er en separat marinbiolog uddannelse, ligesom du kan uddanne dig til eksempelvis frisør, maskinmester eller lignende.

I Sverige findes der en specifik uddannelse i marinebiologi, der kan tages i Lund og Stockholm. Så her finder du altså en uddannelse, som er målrettet imod marinebiologi fra dag et.

Men selvom du herhjemme ikke finder uddannelsen til marinebiolog som en separat uddannelse, behøver det ikke nødvendigvis at du skal søge udover landets grænser eller opgive drømmen om at blive marinbiolog.

Her i Danmark er der en oplagt mulighed for at få en fremtidig karriere som marinbiolog. Du kan blive marinbiolog ved at søge ind på en bacheloruddannelse i biologi og derefter specialisere dig på en kandidatuddannelse.

For at blive marinbiolog skal du dermed gennemgå en længere uddannelse, der starter med en bachelorgrad i biologi eller et relateret naturvidenskabeligt felt. Herefter kan du specialisere dig i marinebiologi på kandidatniveau.

Det første skridt mod at blive marinbiolog er at have en gymnasial uddannelse, da denne danner grundlaget for at søge ind på en bacheloruddannelse i biologi. Derudover vil der typisk være specifikke adgangskrav.

Adgangskrav

Foruden en gymnasial uddannelse, vil der nemlig typisk være specifikke adgangskrav i form af følgende fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav, skal du være opmærksom på, at der også kan være lokale adgangskrav.

Læs her, hvordan du kommer ind på biologistudiet

Jobmuligheder som marinbiolog

Efter din uddannelse som marinebiolog er der flere forskellige karrieremuligheder. Du kan arbejde med forskning på universiteter, i offentlige institutioner eller i private virksomheder, der fokuserer på miljøbeskyttelse.

Mange marinbiologer arbejder også inden for rådgivning og bistår med at udforme politikker for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Derudover kan du arbejde med bevarelse og overvågning af marine økosystemer for NGO’er eller internationale organisationer.

Start rejsen med en marinebiolog uddannelse

At blive marinbiolog kræver ikke kun en relevant uddannelse, men også en stærk interesse for eksempelvis forskning, dataanalyse og feltarbejde.

Som marinbiolog skal du kunne arbejde både selvstændigt og i teams, ofte under vanskelige forhold i naturen. Det er også vigtigt at være i stand til at formidle komplekse videnskabelige resultater på en forståelig måde til både fagfolk og offentligheden.

Hvis du har en passion for havet og ønsker at beskytte vores maritime miljø, kan en marinbiolog uddannelse altså være vejen til en spændende og meningsfuld karriere. Er du klar til at komme godt på vej mod at realisere dine drømme om at blive marinbiolog?

Find din biologi uddannelse her

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer