[Facebook:like]
Navn: Anne Kejlberg Madsen
Alder: 25 år
Uddannelse: Pædagoguddannelsen på Frøbelseminaret, Frederiksberg
Job: Skolepædagog hos Pædagogisk Center for Autisme på Valhøj skole i Rødovre.
Skrevet af Informationsmedarbejder, Stephanie Fuglsang
Mød en skolepædagog
Efter et stykke tid, hvor Anne havde svaret på en masse opfordrede stillinger, besluttede hun sig for at sende upfordrede ansøgninger ud. Det gav pote, og blot én måned efter hun havde afsluttet sin uddannelse som pædagog fik hun et midlertidligt job, som skulle vare til december i år. Undervejs i forløbet fik hun dog et andet job, et barselsvikariat, hos PCA - Pædagogisk Center for Autisme på Valhøj skole i Rødovre.
Hør hendes fortælling om livet som pædagog i et autismecenter, både de gode oplevelser og de mere udfordrende ting.
Hvor har du taget din uddannelse henne og hvornår blev du færdiguddannet?
“Jeg har taget min uddannelse inde på frøbelseminaret på frederiksberg og jeg blev færdig i sommers, i juli måned.”
Hvordan fik du dit første job og hvor?
“Jeg fik mit første job på en uopfordret ansøgning. Efter et langt stykke tid, hvor man havde svaret på stillingsopslag, så bliver man træt af det. Og så sendte jeg en masse uopfordrede ansøgninger til skoler jeg kendte og som jeg havde hørt godt om. Så blev jeg kaldt ind til en specialopgave der, som var midlertidligt indtil december i år. Så har jeg været så heldig, at der undervejs dukkede et barselsvikariat op, som jeg nu er blevet ansat i.”
Hvad er dine typiske arbejdsopgaver som pædagog?
“De er jo anderledes for mig, end de er for en helt typisk pædagog fordi jeg arbejder i et autismecenter. Så er jeg jo også skolepædagog, så det er jo også anderledes. Jeg har faktisk flere skoletimer, end jeg har timer nede i SFO’en.
Men en typisk dag er, at jeg møder ind kl. 8. Og fra 8-13.30 er jeg med i skolen og supplere op, både med undervisning hvis lærerne er syge, men også mere i forhold til det sociale - hvordan får vi de her børn til at fungere sammen og er med dem i frikvartererne og spiser med dem. Fra 13.30-16 er jeg sammen med dem om eftermiddagen i SFO’en. Der er det meget forskelligt hvad vi laver.
Nogle dage bliver der sat en masse aktiviteter i gang af os, og andre dage vil de helst bare være sig selv - og det skal de jo have lov til.
Der hvor jeg var før, der var opgaverne stort set det samme. Forskellen er bare, at nu arbejder jeg med autist børn. Og i stedet for, at der er 25 børn i en klasse, så er der kun 8. Men der har jeg tre gange så meget at se til, på grund af deres diagnoser. Så der er rigeligt med arbejde.”
Hvad er det bedste ved jobbet som pædagog?
“Det bedste er alt den kærlighed man får tilbage af børnene. De er ikke selv klar over, at det er det, de viser. Men man mærker den hver dag. Også selvom man har været skidesur hele dagen, fordi de har været nogle møgunger, så slutter dagen med at man får et kram, eller vi ses i morgen, der bliver givet et klem i hånden eller der bliver skubbet til én.
Selvom, at det er et skub, og det kan være irriterende, så er det også et udtryk for: det kan godt være du er dum, men jeg kan nu meget godt lide dig.”
Hvad er det mest udfordrende ved jobbet?
“Mit eget temperament og min egen tålmodighed er en stor udfordring. Især med autisterne. Jeg kan flere gange godt tænke; ‘så fat det dog’. Der må jeg så sige, fair nok, de har jo både autisme, ADHD, asperger osv. Så temperament og tålmodighed, men det er kun godt - så går jeg ikke i stå.”
Skal man være af en bestemt karakter, for at kunne arbejde som pædagog?
“Som almen pædagog, forstået som en i en vuggestue eller børnehave, så nej. Der tænker jeg, at der er brug for alle typer. Børn har godt af at lære, at mangfoldighed er en dyd. Til autister eller generelt specialområdet, så ja. Så skal man være af en speciel støbning for at kunne holde til det. Man skal være noget mere psykisk stabil, for du får nogle tæsk, både verbalt og fysisk, når man arbejder med udsatte børn. Og det er ikke fordi de vil dig ondt, de kender bare ikke andre måder at kommunikere på.
Nogle gange er det ikke nok for dem, at sige du er dum. Så får man den altså lige i højre og det er altså der, hvor du umiddelbart er. Om det er i maven eller i låret, det er sådan set ligemeget. De kan ikke styre det - det er ikke nok for dem at sige det. Andre gange bliver det slet ikke sagt, fordi de simpelthen mangler sproget til det.
Når man kører hjem fra arbejde, så skal man kunne lade det ligge og lade arbejde være arbejde. Ligge det fra sig, køre hjem og være sig selv. Også tager man arbejdsjakken på, når man møder næste dag."
Hvordan er virkeligheden som pædagog i forhold til de forventninger du havde under studiet?
“Anderledes. Jeg synes ikke, at uddannelsen forbereder en godt nok til at være skolepædagog. Og nu er det så fordi jeg er på den gamle reform, så der bliver alle sammen uddannet til at være det samme. Men den nye reform er anderledes. Men helt hvordan, ved jeg ikke.
Men man er ikke forberedt godt nok til at skulle være skolepædagog. Jeg står tit med undervisning. Nu er det på 1.klasses niveau, så det går lige. Men jeg er jo ikke uddannet til at stå foran en klasse og undervise. Med tanke på, hvor pædagogrollen bærer hen ad, så burde uddannelsen også tage hensyn til det.”
Hvad er dine fremtidsplaner?
“Jeg kunne godt tænke mig, på et eller andet tidspunkt, at skrive en artikel om det at arbejde med autister og komme som nyuddannet. Og forhåbentlig få den trykt i vores fagblad, Bupl. Det synes jeg kunne være fedt.
Ellers er min ambition, for mit arbejde, at jeg aldrig må gå i stå fagligt eller personligt. Det må jeg bare ikke, for mit fag udvikler sig hele tiden. Børn er ikke de samme, som de var for to år siden - så jeg er nødt til at holde mig i gang både fagligt og personligt, for at kunne følge med."
Har du nogle gode råd til andre, der overvejer at tage en uddannelse som pædagog?
“Rent uddannelsesmæssigt skal de være forberedt på rigtig meget selvstudie. De skal være forberedt på rigtig meget læsning, og de skal være forberedt på rigtig meget gruppearbejde. rent professionelt, når man er færdig og man er ude, skal man være forberedt på, at uddannelsen ike forbereder dig til en hverdag.
Den forbereder dig rent fagligt, så du kan dine faglige ting. Men i praksis er det noget andet. Fagligheden ryger tit lidt i baggrunden, når man kommer ud i praksis, fordi der er så mange praktiske gøremål. Der skal tømmes opvask, der skal fejes, der skal stoles op og ned. Også kan det godt drukne lidt i det hele, men det må man altså ikke lige panikke over.
Man kan jo gøre sig selv den tjeneste, at sørge for, at der er et punkt til personalemøderne der hedder faglig sparring. På den måde får man hele tiden vendt og brugt sin faglighed.”
Hvis du vil læse mere om pædagoguddannelsen, kan du se mere her.