Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en PR og kommunikationsmedarbejder på arbejde


Mød PR og kommunikationsmedarbejder Mette Abildgaard

 

Navn: Mette Abildgaard

Alder: 25 år

Job: Pr og kommunikationsmedarbejder på Betty Nansen Teatret

Uddannelse: Cand.soc. i Offentlig administration og Kommunikation på RUC

Mød en PR- og kommunikationsmedarbejder

Der gik tre måneder fra Mette i marts 2013 forlod livet som studerende på RUC med en titel som cand.soc., til hun fik sit første job som PR og kommunikationsmedarbejder på Betty Nansen Teatret for næsen af mere end 300 andre ansøgere.

- Det var den første stilling, jeg søgte efter, at en jobcoach i min fagforening havde hjulpet mig med at skære mit CV ned til en side. I starten skriver man både lange ansøgninger og lange cv’er. Når arbejdsgiverne sidder med så mange kandidater til et job, er jeg sikker på, at det har gjort en forskel, at jeg fik den hjælp til at skære min ansøgning og mit cv ind til benet, fortæller Mette.

I dag sidder hun med en bred vifte af opgaver inden for både kommunikation, PR og marketing i en teaterverden, der for bare et år siden var fuldstændig ukendt for hende. Her fortæller hun om overgangen fra studiet til det første job og kommer med gode råd til dig, der overvejer en karriere inden for kommunikation og PR.


Skrevet af Sofie Gry Laursen

Hvad er det bedste ved dit job?

Jeg får mulighed for at lave så fantastisk mange ting lige fra traditionelle kommunikationsopgaver til PR. Når der er en ny forestilling, er der for eksempel både pressemeddelelser, som skal ud over rampen og medieoptrædender med de medvirkende, der skal koordineres.

Det er også et lille sted, hvor vi kun er to, som har ansvaret for al kommunikation på teatret. Det betyder, at jeg får lov til at lave mange ting, der ligger uden for mit arbejdsområde og det, jeg er uddannet til. Jeg har for eksempel fået en del erfaring med forskellige markedsføringsopgaver.

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

Mette på arbejde på Betty Nansen TeatretDer er ingen tvivl om, at det er meget fagspecifikt. Jeg er stødt på mange begreber fra teaterverdenen, som jeg aldrig har hørt om før. Den første gang, at der var en, som sagde ”Prolongere”, var jeg på helt bar bund.

I et job som mit ville den perfekte kandidat nok have en uddannelse med en kombination af kommunikation og teatervidenskab eller et andet kulturelt fag. Det vigtigste er dog, at man har styr på den kommunikationsfaglige værktøjskasse. Hvis du ikke kender til den branche, som du søger job i, skal du bestemt ikke lade dig afskrække. Du skal tro på dig selv. Den viden skal nok komme.

Hvordan var overgangen fra uddannelsen til det første job?

Det har overrasket mig meget, hvor lidt jeg har brugt det, jeg lærte på uddannelsen. Jeg har på intet tidspunkt haft brug for at slå op i lærebøgerne fra studietiden. I stedet er det mine erfaringer fra studiejobbet i pressetjenesten på Christiansborg og min livserfaring, som jeg trækker på i jobbet.

Når man er i sit første job, føler man nok også, at man skal bevise meget. Jeg har derfor kæmpet lidt med usikkerheden, om jeg nu var god nok i den første tid.

Hvorfor valgte du uddannelsen i kommunikation og offentlig administration på RUC?

Der er mange brede kommunikationsuddannelser, men muligheden for at starte med to års basisuddannelse og først tage det endelige uddannelsesvalg derefter var det, jeg faldt for på RUC. Så var jeg sikker på, at tiden ikke var spildt.

Jeg tog den meget direkte vej med en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, hvor jeg på tredje år valgte kombinationen med offentlig administration og kommunikation, som jeg fortsatte med på kandidaten. Under uddannelsen tog jeg hverken i praktik eller et udlandsophold. Set i bakspejlet var det en udfordring, da jeg skulle ud og søge det første job, så jeg er glad for, at jeg havde erfaringerne fra mit studiejob.

Har du nogle gode råd til andre, der overvejer at gå samme vej som dig?

Sug til dig med viden og værktøjerne fra journalisterne. Det er nemlig dem, som du kommer til at konkurrere om jobbene med – og når du kommer ud i et kommunikationsjob, forventer din arbejdsgiver, at du kan skrive journalistisk, og at du ved, hvad der er en god nyhed.

Under uddannelsen havde jeg et fag i journalistisk formidling, og det er et af de fag, som jeg faktisk har brugt i jobbet på Betty Nansen Teatret. Mit allerbedste råd er derfor, at du lærer og mestrer de journalistiske principper.

Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg troede egentlig, at jeg skulle side i et ministerium og skrive notater, men jeg har fået øjnene op for, at der er ufatteligt mange steder, hvor du kan lave spændende kommunikation. Måske kommer jeg ikke til at være i teaterbranchen for altid, men jeg vil helt sikkert blive ved med at arbejde med presse og kommunikation.

Fakta om cand.soc. i Offentlig administration og Kommunikation på RUC

Roskilde Universitets Center (RUC) adskiller sig fra landets andre universiteter ved, at du begynder med to års basisstudier inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige felt. Du kan vælge at tage din basisuddannelse på dansk eller på en international linje.

På tredje år af din uddannelse skal du vælge to fag, hvoraf mindst det ene skal ligge inden for det felt, som du har taget din basisuddannelse i. Du fortsætter med de to fag på din kandidatuddannelse, men der findes enkelte fag, der kun udbydes som et-faglige kandidatuddannelser eller, hvor du selv vælger, om du vil kombinere faget med et andet. 

Find din uddannelse i kommunikation og PR

Senest opdateret: 01 dec 2016

Du er måske også interesseret i:

Mød en Nonfood elev og købmand

Publiceret 03-07-2015

Daniel har ikke altid vidst, at han skulle blive uddannet købmand. Da han var barn hjalp han til i sin fars butik, og når kunderne af og til spurgte om han også skulle være købmand, så svarede han overbevisende nej. I dag har Daniel alligevel valgt at gå i sin far, farfars, oldefars og tipoldefars fodspor!

Læs mere

Mød en Performance designer

Publiceret 06-11-2015

Du kan studere Performance design på Roskilde Universitet, men hvad går uddannelsen egentlig ud på? Hvilke karrieremuligheder har du som Performance designer? Og hvad kan du gøre for at forme din uddannelse i mod drømmejobbet?

Læs mere

Mød en webintegrator-studerende

Publiceret 19-05-2015

Michala er i gang med at blive uddannet webintegrator. En spændende, kreativ og lektiefri uddannelse, som åbner døre for en fremtid, hvor du til dagligt kommer til at arbejde med at skabe dynamiske hjemmesider og internetløsninger.

Læs mere

Mød en Masters in Management studerende

Publiceret 14-10-2015

Mød Lasse der læser Masters in Management på London Business School, og bliv klogere på, hvad uddannelsen handler om!

Sådan kickstarter du din iværksætterdrøm

Publiceret 14-12-2015

Går du rundt med en drøm om at blive iværksætter, men ved du ikke helt, hvordan du får idéen ud over tegnebrættet og gjort til virkelighed? Så fat mod. Studentum har sat den idérige iværksætter Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, der er bachelor i psykologi & virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet og en af hovedmændene bag madspildsprojektet ReGastro.

Læs mere