Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en selvstændig landmand


Klaus Jørgensen, landmand

Livet som selvstændig landmand

Klaus lever af at drive sine forældres landbrug videre. Selv om det lå lige til højrebenet, at han skulle overtage forældrenes gård, så følte han dog aldrig, at der lå et pres på hans skuldre. Det var derfor først efter folkeskolen, at han besluttede, at han gerne ville tage landbrugsuddannelsen og gøre karriere som selvstændig landmand. I dag har han 150 køer, 200 hektar og er en af de mange landmænd, der leverer mælk til andelsmejeriet Arla.

I artiklen fortæller han om sit liv som landmand, og giver dig, der drømmer om at gå samme karrierevej et par gode råd med på vejen. Pssst! Vidste du, at en selvstændig landmand skal have en stærk økonomisk sans, et indre drive, der sparker røv og evner som en leder ud over det sædvandlige?

Af informationsmedarbejder Anne Sparresø Merklin

Hvordan startede din interesse for at blive landmand?

”Jeg er jo født på den gård, som jeg ejer i dag, så jeg har nærmest fået landbrugskulturen ind med modermælken. Da jeg var barn var der en forventning om, at jeg deltog i gøremålene på gården efter skole, så min søster og jeg hjalp ofte til. Der var på ingen måde en tvang om, at vi skulle gå i vores forældres fodspor, men det lå i kortene, at vi hjalp til. Vi havde selvfølgelig en normal barndom med fritidsaktiviteter og besøgte venner, men derhjemme hjalp vi til på naturlig vis. Så det blev en del af vores identitet – og en hyggelig måde at være sammen med vores forældre på.

Vi havde jo både vores familie, bopæl og arbejdsplads det samme sted, og det vækkede nok lidt min interesse for faget. Jeg har dog aldrig følt, at det var planlagt fra mine forældres side, at jeg skulle overtage gården, når jeg blev voksen.

Da jeg havde færdiggjort folkeskolen, gik jeg så og gjorde mig tanker om, hvad jeg skulle studere? Og der faldt det mig meget naturligt, at jeg gerne ville arbejde målbevidst med landbruget. Jeg havde faktisk ingen tvivl i mit sind, og den faktor, at jeg selv har valgt landbruget som karrierevej, ser jeg som en styrke i dag!”.

Overvejede du andre uddannelsesmuligheder?

”Det var først noget, der kom længere henne, da jeg var startet på landbrugsuddannelsen. Jeg var nemlig inde som værnepligtig på Aalborg kaserne et års tid, og det vækkede da også min interesse: Skulle jeg gøre karriere i militæret i stedet? Jeg gjorde dog aldrig noget ud af det, for jeg brændte meget mere for landbruget end militæret.

Hvis jeg ikke havde taget landbrugsuddannelsen, så tror jeg faktisk gerne, at jeg ville have et job med fokus på investering, tal og noget i den retning – men det harmonerer jo meget godt med min arbejdsdag i dag. Når du driver et landbrug, så driver du jo en virksomhed, så en stor del af min arbejdsdag rummer planlægning og beregninger”.

Hvordan var det at studere, dengang du tog landbrugsuddannelsen?

”Da jeg studerede var landbrugsuddannelsen en kombination af praktik på forskellige landbrugsvirksomheder og forløb på skolebænken. Den var bygget op sådan, at der var to skoleforløb, et grundforløb og tre faglærte dele samt en lederuddannelse.

I dag er uddannelsen mere lederrettet, hvilket er en klar styrke! Den gang synes jeg, at vi manglede fokus på lederskab i uddannelsen for i princippet, bliver du din egen direktør som selvstændig landmand. I løbet af uddannelsen lærer du om planteavl, husdyrproduktion og -avl samt almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for maskinstations- og landbrugsområdet.

Når du har taget hele landbrugsuddannelsen, får du ’Det grønne bevis’. Udover de almindelige landbrugsfag, bliver du undervist i økonomi, samfundsforhold og politik. Det er meget relevant, at du som landmand har en solid forståelse for samfundsforhold, da du som landbrug spiller en stor synlig rolle i samfundet. Derfor har landmænd stor gavn af at vide, hvordan samfundet egentlig er skruet sammen.

Jeg tror også, at det hører til landbrugskulturen, at vi landmænd engagerer os meget i organisationer og foreninger. Det har noget at gøre med, at vi bliver skolet til det under vores uddannelse, fordi landbruget jo er bygget op på rigtig mange organisationer og foreninger. Så når idrætsforeningen, lokale råd, børnehaver eller skolebestyrelsen mangler bestyrelsesmedlemmer og formænd, så er det ofte landmænd, der træder til.

Jeg tror klart, at det er en interesse, der kommer fra min uddannelse, for når du lærer om noget, så bliver du også interesseret i at vide mere om det emne. I dag er jeg næstformand i vores lokale idrætshaller, og det har helt sikkert meget at gøre med min opdragelse gennem landbruget”.

Hvordan er praktikforløbene som landmandsstuderende?

”Den gang jeg studerede, havde du en fast landbrugsvirksomhed, hvor du gennem hele uddannelsen var elev – lidt ligesom, hvis du var i lære som kok, elektriker eller noget tredje. I dag er det anderledes, og du kommer til at have praktikforløb på forskellige gårde for at få en mere alsidig uddannelse.

Som elev følger du med i hverdagen, og efterhånden som du udvikler dine kompetencer, får du lov til at tage ansvar for flere arbejdsopgaver”.

Hvordan er det at få en praktikplads i dag som landmandsstuderende?

”Det er ikke let at få en praktikplads i landbruget i dag. Jeg tror, at det skyldes, at der bliver stillet ret store krav til eleverne og deres kunnen. Jeg har selv en elev, men det handler jo også meget om, hvilke muligheder og opgaver vi kan tilbyde eleven? 

Mange landbrug er små virksomheder, hvor der er rigtig mange hjørner at komme rundt i. Det kan være svært at overkomme al den viden, og færdighederne skal læres for at kunne de forskellige arbejdsprocesser”.

Hvordan er det at være elev i landbruget i dag?

Det har altid været betragtet som et fysisk hårdt og krævende arbejde at være landmand, men tiden har ændret sig. Der er kommet flere kvinder til, fordi vi har fået malkerobotter, som har overtaget det fysiske arbejde. Elever skal kunne tage ansvar og stilling til de ting, de ser. Vi arbejder jo primært med køer, så vi skal kunne læse deres signaler og være på forkant med, hvad situationer kan udvikle sig til.

Du kan også få en elevplads med planter og planteavl, der kræver nogle andre kompetencer. Jeg tror dybest set, at det vigtigste er, at du har en god portion gåpåmod og viljen. Så skal du nok kunne få en praktikplads, men de hænger desværre ikke på træerne. Det er en branche, du virkelig skal brænde for. Uden lysten og gnisten falder du fra. Der bliver nok sat flere krav i landbruget i dag end inden for andre brancher. Eksempelvis får du et stort ansvar, ligeså snart du kan magte det. Det kræver en vis passion og vilje, ellers springer kæden fra”.

Er det et mandefag at være landmand?

”Der er kommet rigtig mange kvinder til landbrugsuddannelsen de seneste par år. Det er ikke halvt kvinder og halvt mænd endnu, men 30-40 procent af dem, der starter på uddannelsen, er kvinder. Jeg tror, at de gerne vil have et arbejde med dyr, hvorimod planteavl og maskiner som speciale i højere grad tiltrækker mændene.

I kraft af, at maskiner i højere grad har afløst den fysiske arbejdskraft, så har kvinder og mænd de samme forudsætninger for at udføre jobbet. Jeg har det sådan, at jeg ligeså gerne vil ansætte en kvinde til at tage ansvaret for mine køer, som en mand. Jeg tror, at de har et moder-instinkt for at arbejde med dyr, og gennem landbrugets og teknologiens udvikling, har de fået jobmulighederne i højere grad end tidligere.

I dag handler landbruget jo meget mere om at bruge hovedet, tage ansvar og kunne handle i situationer, end om tunge løft og hårdt arbejde. Der er nok lang vej til, at vi har ligeså mange selvstændige gårde, der er ejet af kvinder, men det kommer med tiden især inden for dyrespecialet. Og så er landbrugsuddannelsen i dag jo også et springbræt til mange andre uddannelser så som dyrlæge, der er en uddannelse med mange kvindelige ansøgere”.

Hvordan var din overgang fra færdiguddannet til selvstændig landmand?

”To måneder inden jeg blev færdiguddannet, blev nabogården sat til salg, og det var et oplagt køb. Mine forældres landbrug var nemlig ikke stort nok til, at jeg ville kunne leve af det. Jeg havde dog på det tidspunkt planlagt, at jeg skulle rejse en del af jorden rundt med min nuværende kone, så der var lige nogle udfordringer, vi skulle overveje.

Det var også første gang, at mine forældre konfronterede mig med, at hvis jeg ville overtage deres gård, så var det på det tidspunkt. Derfor købte vi nabogården, mens mine forældre beholdte den gård, jeg er opvokset på. Der kom derfor et glidende generationsskifte i vores landbrug, hvor vi sammen drev de to gårde som et samlet landbrug. Og så har jeg hængt ved siden.

Da jeg var færdiguddannet rejste jeg og min kone som planlagt rundt, og arbejdede blandt andet på en farm i Australien. Jeg tror, at det var rigtig godt for os, for selv om min kone ikke som sådan har noget med landbruget at gøre, så havde vi det positivt sammen i samarbejdet omkring det. Og det var en rigtig god start”.

Hvordan ser din arbejdsdag som landmand ud?

”Jeg står op omkring 5.30 om morgenen, og starter med at spise lidt morgenmad. Derefter går min dag for alvor i gang. Vi skal passe dyrene, tage os af ting, der kan være sket i nattens løb eller opstår pludseligt. Og så kommer der jo kalve på alle tider af døgnet, og vi skal sørge for at fodersiloerne er fyldt op, undersøge om dyrene er sunde og raske, skal behandles eller har brug for hjælp.

Det er sjældent jeg ved, hvordan min dag udvikler sig, lige når jeg vågner. Men jeg skal selvfølgelig sørge for at mine to ansatte ved, hvad de skal lave i løbet af dagen. Malene som passer vores køer møder ind 5.30, og Rasmus som står for alt fra foderhåndtering til at få ordnet ting ude i marken, møder ind 7.00. De er så rutinerede begge to, at de kender deres hverdag og selv tager ansvar.

I løbet af dagen har jeg så typisk nogle telefonsamtaler og praktiske gøremål. Om eftermiddagen veksler Malene, Rasmus og jeg mellem at passe dyrene. Malene har altid morgentjansen, som kræver mest. Nogle dage møder hun derfor ind to gange, hvor det andre gange er Rasmus og jeg, der tager eftermiddagstjansen.

Min dag slutter ofte omkring 18-tiden, men der kan fritid og arbejde godt glide lidt sammen. Jeg kan snildt sidde og arbejde lidt om aftenen, selv om jeg træner løb, spiller badminton og er engageret i foreningslivet ved siden af. Om aftenen skal jeg dog altid lige ned og sige godnat til køerne. Det er et fast ritual jeg har, selv om jeg ikke skal noget særligt dernede. Jeg skubber lige foderet ind til dem, tjekker om en ko er ved at kælve og om den måske skal have hjælp?

Fra klokken er 17.30 er vi ikke i stalden mere, og der kan ske meget på de timer frem til du går i seng. Jeg kan godt lide at se, at alt er som det skal være, så min dag slutter egentlig først ved 22-tiden, når jeg er nede i stalden og ’kysse godnat’, som jeg kalder det”.

Skal du være en bestemt type for at blive landmand?

”Du skal nok være en lidt speciel type, hvis du skal være landmand og have job i landbruget bagefter. Du skal kunne lide landbrugskulturen, og brænde for det – men sådan er det jo i mange brancher. Hvis du ikke synes, at det er spændende, så brænder du jo heller ikke for det. Jeg synes, at det er et fedt job, men hvis du spørger, hvor mange timer jeg har om ugen, så ved jeg det faktisk ikke. Det er ikke noget jeg bekymrer mig om”.

Er der nogle fordele ved at være selvstændig landmand?

”Altså, jeg er så privilegeret, at jeg får en powernap hver dag – det er sundt for krop og sjæl! Derudover så var det klart en fordel, at dengang vores børn var små, så kunne jeg gå ind og sende dem i skole, og så passe mit arbejde igen bagefter. Den time jeg var væk der, tænkte jeg ikke, at jeg var væk fra mit arbejde, for det var jo bare en måde vi fik hverdagen til at gå op til gavn for vores børn også”.

Er der noget, der er mindre godt ved at være selvstændig landmand?

”I dag er bytteforholdet for os mælkeproducenter ikke altid lige sjovt, og det skal du vænne dig til. Du skal være klar på, at det kan gå godt og skidt i perioder. Når det i perioder ikke går godt, så kan du jo ikke bare lukke butikken ned indtil forholdet vender igen. Du har ansvaret for dine medarbejdere, staldforholdende og den besætning, du har avlet frem. Du genskaber ikke bare det potentiale fra den ene dag til den anden.

Du skal derfor kunne håndtere både de perioder, hvor det går godt og de perioder, hvor det går skidt. Du er jo i princippet finansdirektør også, og så skal jeg håndterer kommunikationen med banker og kreditforeninger. Du skal kunne fortælle dem om situationen på jeres mælkeindtægter, hvis de ikke svarer til jeres udgifter, så de kan hjælpe dig i de dårlige perioder. Der er folk omkring dig, som du skal bevise jeres landbrugs effektivitet til”.

Hvilke fremtidsplaner har du?

”Der skal klart ske mere! Jeg har en drøm om at udvide gården til en størrelse, hvor vi kan ansætte en leder til vores mælkeproduktion og vores planteavl, som skal kunne bære det daglige ansvar.

Og så vil jeg gerne kunne trække mig lidt mere fra den daglige drift eksempelvis ved at gå mere ind i noget organisationsarbejde hos Arla. I dag har jeg 25-30 arbejdsdage hos Arla om året, og det kunne jeg godt tænke mig at øge lidt.

Så jeg arbejder mod at strømline min landbrugsvirksomhed mere og gøre den større. Og når virksomheden vokser, så opstår der også nye spændende arbejdsopgaver for mig som direktør. I dagligdagen arbejder jeg jo også med personaleledelse og drifts-styring, og det må gerne komme til at fylde mere af min hverdag. Jeg prøver at udvikle mine kompetencer ved at efteruddanne mig, og eksempelvis vil jeg gerne forbedre mine engelskkundskaber. Arla er jo en global virksomhed, så der er bestemt mange muligheder.

Selv om landbrugsbranchen er den samme, så ændrer verden sig lynhurtigt, og der skal du være omstillingsparat. Som landmand er der selvfølgelig faste tidspunkter på året for såning og høstning, men selve landbruget er i konstant forandring. Arbejdspladsen udvikler sig og det gør det spændende – du gør ikke bare det samme fra år til år. Så jeg ser absolut mig selv som selvstændig landmand en hel del år endnu. Min bankmand siger, at jeg skal være 70 år før jeg kan gå på pension – men nu får vi se”.

Har du en der skal overtage landbruget efter jer så?

”Vi har en datter, der er i gang med landbrugsuddannelsen, men min kone og jeg har meget den samme tanke, som mine forældre havde. Hun skal selv have lysten til at overtage gården! Som barn var hun ikke nær så meget med, som jeg selv var, men som 15-16 årig begyndte hun at være med mig i staldene, fordi hun selv synes, at det var spændende.

Så det kom helt af egen fri vilje, at hun nu er i gang med landbrugsuddannelsen. Og så må vi jo se om det skal føre til et generationsskifte, eller om hun vil noget andet? Det må tiden vise. Jeg holder stærkt fast i, at hun selv skal have lysten for ellers kommer det ikke til at fungerer. Som landmand skal du brænde for landbruget, det er det vigtigste!”.


Du kan også læse meget mere om Bygholms Landbrugsskole og uddannelser her

Senest opdateret: 02 dec 2015

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 14-02-2017

Mød en jordbrugsteknologstuderende og landmand

Mathias studerer på andet semester af uddannelsen til jordbrugsteknolog i Århus. Som student var han et kort stop omkring bygningsingeniøruddannelsen, før han skiftede til landmandsuddannelsen og siden læste til produktionsleder og agrarøkonom. Få hans historie og gode råd her.

Læs mere
Sidst opdateret 20-11-2018

Sådan bliver du dyrepasser

At arbejde med dyr kan være utrolig givende. Hvad end du drømmer om at arbejde i en zoologisk have, med forsøgsdyr eller i en dyrehandel, skal du have helt styr på, hvad dyrene har brug for af pasning og pleje. 

Læs mere
Sidst opdateret 10-02-2017

Mød en gartnerelev

Louise Heissel er gartnerlev ved Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus. Hun er netop gået i gang med sit afgangsprojekt og kan se tilbage på uddannelsesforløb som få andre. Undervejs har hun både høstet grankogler på bjergskrænter i Georgien og ledet ufaglærte på en planteskole på Island. Få hendes historie og gode råd her.

Læs mere
Sidst opdateret 21-09-2015

Mød en klejnsmed

De fleste forbinder måske smede med en gut, der står svedende og hamrerende ned over en ambolt, men sådan er smedens hverdag ikke mere. Han er ligeledes heller ikke byens lokale tandlæge og våbenmester. Men hvad laver en smed så?

Læs mere
Sidst opdateret 11-11-2015

Mød en broingeniør

Anne-Cæcilie er uddannet inden for naturvidenskab og matematikkens verden. I dag arbejder hun for COWI i deres broafdeling for internationale broprojekter: Et job, der kombinerer ingeniørlivet med udlandsrejser og personlig udvikling.

Læs mere
Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Test dig selv