07 dec 2015

Mød en frisør


Mød en selvstændig frisør

Simon er en af personerne bag det nye frisørkoncept 'Rodeo', som har til sinde at bryde grænserne for det typiske danske frisørbesøg for både mænd og kvinder. Her i artiklen fortæller han ærligt om sit arbejde på godt og ondt, både i salonen, men også når han er til modeshows og photoshoots.

Drømmer du også om at åbne din egen frisørsalon? Så er det bare om at læse med for Simon giver dig også sine bedste karriereråd med på vejen!

Skrevet af informationsmedarbejder V.Singarasah

Hvorfor valgte du at blive frisør?

"Jeg valgte at blive frisør, fordi jeg synes det er et fedt erhverv! Du kan være med til at ændre folk så meget ved ”bare” at give dem en ny frisure. Altså se dem lyse op – det synes jeg er fantastisk.

De kan starte med at være helt grå og kedelige, også lysne helt op i ansigtet bagefter. Din kunde bliver næsten en ny person, hvis du gør dit arbejde godt. Jeg synes, det er et fedt miljø, at du kommer ind i. Der er masser af shows og inspiration, og du kan arbejde i hele verden. Med en dansk uddannelse er det meget nemt at tage sin saks med sig til et andet land.

Og så kan du jo blive mere end én type frisør – jeg laver eksempelvis modeshows og photoshoots. Derudover kan du blive hårstylist eller makeupartist, hvis det er dét du vil. Det er fedt, at du kan lave så meget og hele tiden efteruddanne dig og bygge på dine kompetencer".

Arbejder du kun fra din Salon?

"Nej, jeg er til modeshows to gange om året – i februar og august. Derudover er det lidt forskelligt med, hvornår der kommer photoshoots ind. Jeg har lige lavet et photoshoot for Euroman og næste job bliver, når der er gallapremiere på den nye James Bond film".

Hvordan er det at arbejde ved modeshows og photoshoots?

"Hvis du er key-hairstylist på et modeshows, kan du selv bestemme looket i samarbejde med designeren eller arrangøren. Ellers er det fastlagt, hvordan det skal se ud.

Specielt modeshows er rigtig sjove, fordi det er hektisk og du står op i mange timer. Der er ikke så mange pauser, fordi det bare skal køres igennem så hurtigt som muligt. Men følelsen, når alle modellerne står klar til final-touche, det er det hele værd".

Hvad er tankerne bag Rodeo-konceptet?

"Vi har forsøgt at skabe et anderledes koncept. Barberkonceptet er meget oppe nu, men det er primært henvendt til mænd. Jeg tror der er rigtig mange kvinder, der gerne vil ind i en salon, hvor stemningen er afslappet. Ikke så børstet stål og hvid højglans over det hele, hvor du ikke tør sige eller røre noget, ikke tør snakke med din kollega eller kunden ved siden af. Vi har prøvet at skabe et afslappende miljø, hvor du kan snakke ind over hinandens kunder og med hinanden også".

Er det vigtigt at være socialt anlagt?

"Du skal være meget socialt anlagt som frisør! Der er nogen kunder, der virkelig har brug for at snakke. Der er også kunder, der kommer ind og ikke er særlig snaksalige. Det er meget forskelligt, hvordan kunden er, men du lærer også meget hurtigt at læse dine kunder.

Og så lærer du at høre efter, fordi du som frisør snakker rigtig meget. Det er lidt ligesom, når du snakker i telefon med din mor. Du deltager i samtalen, men når du så har lagt på, ved du faktisk ikke helt, hvad i snakkede om. Du kan ikke lytte og huske alt, hvad dine kunder har sagt, så bliver du jo bare skør i hovedet".

Hvor får du din inspirationen fra?

"Jeg får meget fra udenlandske magasiner og modeugerne, og vi har eksempelvis lige været i London at se Tony & Guys showet. Og så er TV-serier meget oppe for tiden, så der henter jeg også rigtig meget inspiration fra. Da Mad Men kom ud, blev der jo ikke lavet andet hår end deres frisurer.

Du får en masse inspiration i din hverdag – altså bare ved at kigge på folk. Det behøver ikke at være en hel frisure, du synes er fed. Det kan sagtens være enkelte dele af frisuren, hvor du tager små dele og kombinerer det".  

Er der noget der er mindre godt ved at være frisør?

"Det er et hårdt fag, så der ikke er særlig mange, der holder længe, hvis de ikke passer på sig selv! Du kan få problemer med ryggen, dine skuldre eller vandallergi. Det er også derfor vi frisører bruger handsker, når vi farver hår, og hele tiden tænker over, hvordan vi står eller sidder.

Der er selvfølgelig også nogle kunder, der er besværlige; De er sure fra de kommer til de går. Du kan ikke gøre noget korrekt. Det er en af de ærgerlige ting, at du virkelig skal prøve at please en person, selvom du ved, at personen ikke bliver tilfreds.

Ellers synes jeg ikke, at der er noget negativt - Jeg elsker at være frisør!".   

Skal du være en bestemt type som frisør?

"Det er en fordel, hvis du har et naturligt talent, men erfaring får du kun ved at arbejde. Du kan sagtens se, at der er nogen, der vil komme lettere igennem uddannelsen, fordi de har talentet og flair for det. - Men der er også nogen, der ikke har samme talent, men hvor du kan se, at de vil opnå samme niveau, fordi de arbejder hårdt for det!

Det er klart nemmere, hvis du har flair for det i starten og er en lille smule kreativ anlagt. Det vigtigste er dog, at du er indstillet på at arbejde hårdt! Hvis du er det, skal du nok komme langt og hele tiden udvikle dig".


Her kan du se mere information om frisøruddannelsen hos CPH West

Senest opdateret: 07 dec 2015

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 07-12-2015

Mød en selvstændig frisør

Mike har altid vidst, at han skulle være frisør og arbejdet målrettet mod sin drøm. Han er uddannet på Frisørskolen i Herning, og ejer i dag sammen med Lina Jørgensen salon ’Fake Your Beauty’ på Gammel Kongevej i København. En kreativ salon, hvor kant, humor og bramfrihed blot er nogle af de nøgleord, der beskriver stilen. 

Læs mere
Sidst opdateret 12-09-2018

Mød en designteknolog

Arbejdet inden for modebranchen kræver kreative sjæle og fagligt dygtige personer, men hvis du også har en drøm om at starte dit eget brand, er kreativiteten ikke den eneste egenskab, du skal besidde. Det er også vigtigt med kompetencer inden for forretningsføring, og derfor valgte Pernille at studere designteknologi. I dag har hun sit eget brand.

Læs mere
Sidst opdateret 02-12-2020

Josefine Margrethe Smidt Hansen, Grafisk Designer, e-Boks

Multimediedesigner Jeg er ansat som grafiker og bistår hele organisationen med grafisk arbejde både internt og eksternt. Mit arbejde består især i at sørge for, at vi har et ensartet visuelt og grafisk udtryk på alt lige fra præsentationer til nye services i e-Boks appen. Mine primære arbejdsværktøjer er Illustrator og flere af Adobes programmer og PowerPoint.

Læs mere
Sidst opdateret 29-09-2021

Blomsterbinder: Få en kreativ og spændende hverdag

Drømmen om en fremtid i frisørfaget blev desværre knust for Tinna Bruun, men hun har nu taget hul på et nyt kreativt kapitel i sit liv. Med blomsterbinder uddannelsen fra JU Århus på CV’et og et fast job i en blomsterbutik har fremtiden fået nyt håb. 25-årige Tinna Bruun fra Stoholm har altid vidst, at hun ville være frisør og på den måde bruge sine hænder kreativt.

Læs mere
Sidst opdateret 27-04-2023

Sådan bliver du indretningsarkitekt

Er du kreativt anlagt, og giver det dig et kick at beskæftige dig med æstetik og indretning? Så er det måske noget for dig at blive indretningsarkitekt - måske har tanken allerede strejfet dig? Men hvad kræver det egentlig at blive indretningsarkitekt? Få svaret i denne guide. 

Læs mere

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide