[Facebook:like]
Mød en forsvarsadvokat
Da Morten i sin tid skulle vælge uddannelse, var han ikke i tvivl om, at han skulle ende som forsvarsadvokat.
Han har derfor arbejdet målrettet mod sin drøm og er nu indehaver af sit eget advokatfirma i København. Morten har været forsvarer i en række sager, der er kendt fra TV og aviserne såsom ’Christiania-sagen’, hvor politiet anholdte næsten 80 personer for påstået organiseret salg af hash.
I dag er han indehaver af Bjerregaard Advokatfirma, og fortæller her i artiklen om sin vej til at blive forsvarsadvokat med egen virksomhed og giver dig, der drømmer om at studere jura og blive advokat, et par gode råd med på vejen!
Skrevet af informationsmedarbejder Anne Sparresø Merklin
Hvorfor valgte du at blive advokat?
”Jeg fik interessen for jura dengang, da jeg var yngre i 1980’erne. Der var en Tv-serie, der hed ’LA Law’, som jeg synes var rigtig spændende. En af hovedpersonerne hed Michael Kuzak, og han fik en masse frifundet der var tiltalt for mord og alt mulig andet. Det så virkelig ud som et spændende job, så det fangede min interesse.
Senere gik jeg på handelsskolen, hvor vi havde erhvervsret på skemaet, og det føltes bare rigtigt. Så derfor valgte jeg at studere jura!”.
Hvordan oplevede du din studietid?
”Jeg tror selve studiet har ændret sig meget i dag. Da jeg studerede var det meget klasseundervisning, tavleundervisning og forelæsninger, hvor man som udgangspunkt ikke stillede spørgsmål. Det var bare læreren, der kom og fortalte, og så læste man op og gik til individuelle eksamener. Det var lige mig. Jeg er ikke så vild med det gruppearbejde, som der vistnok oftest er på studierne i dag. Alt i alt så havde jeg en god studietid med gode studiekammerater og fik lov at fordybe mig i formueret og strafferet, som jeg jo også arbejder med i dag”.
Hvordan var overgangen fra uddannelse til dit første job?
”Jeg var heldig, at jeg havde let ved at finde et studiejob dengang. Jeg var ansat hos Danmarks nuværende største advokatfirma Kromann Reumert i 1,5 år som stipendiat og bagefter 1,5 år som advokatfuldmægtig”.
Hvilke opgaver arbejdede du med hos Kromann Reumert?
”Jeg assisterede advokaterne ved at forberede retssagerne og skrev udkast til kontrakterne. Hvis det gik rigtig vildt for sig, kom jeg også med til et møde eller med i retten, men det meste var rugbrødsarbejde på kontoret. Så det var meget forberedende opgaver, jeg lavede!”.
Hvor har du arbejdet mellem Kromann Reumert og dit nuværende job?
”Jeg havde boet flere år i Aarhus og følte derfor, at det var passende at prøve noget andet og få nogle nye indtryk, så jeg flyttede til København, hvor jeg kortvarigt havde boet før. Hos Kromann Reumert var det meget rådgivningsbaserede opgaver jeg løste, men jeg ville jo gerne prøve det der med at føre retssager, hvor jeg selv stod med ansvaret.
Så derfor søgte jeg job hos Kammeradvokaten, der fører statens retssager – bortset fra straffesagerne, som politiet selv fører. Og det var rigtig sjovt, og noget jeg virkelig har haft gavn af her senere hen. Jeg var hos Kammeradvokaten i tre år, og så startede jeg som selvstændig i 2007 med Bjerregaard Advokatfirma”.
Hvad er det sjoveste ved dit job?
”Det er at sætte sig ned med en sag efter at have talt med klienten og så simpelthen sige: ’Hvordan kan vi skyde politiets beviser ned? Hvad er det for nogle beviser politiet har imod din klient?’. Det kan eksempelvis være beviser på gerningsstedet i en tyverisag, hvor politiet har klienten på et overvågningskamera, eller det kan være klienten har brugt sit dankort i en butik, der er i nær tilknytning til det, der er sket. Kort sagt sidde og overveje, hvordan man kan skyde politiets beviser ned!”.
Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Jeg synes, det kan være ekstremt udfordrende at foretage afhøringer i retten. Der er en tommelfingerregel, der hedder: ’Du skal ikke spørge om noget, hvis du ikke kender svaret!’. Det er vigtigt, at jeg hele tiden vurderer mine spørgsmål, så jeg kan lave en god afhøring med de forventede svar.
Og så det at vinde klientens tillid. For i mange straffesager, der har du jo ikke mødt klienten før. Tit møder du klienten for første gang inde i fængslet, hvor han måske har fået dig anbefalet af en han kender. Og så kommer man ind der og mødes med en person, man aldrig har mødt før og som måske er sigtet for noget ganske alvorligt. Det kan få rigtig stor betydning for klientens liv, selv om det måske på et samfundsplan kan være lidt ligegyldigt, om personen kommer i fængsel eller ej. For den pågældende er det jo sindssygt afgørende, om han kan blive frifundet eller skal i fængsel mange år”.
Hvad handler straffesager oftest om?
”Det kan der ikke siges noget generelt om. De sager jeg oftest har, er sager om påstået salg eller besiddelse af stoffer så som hash, og sager om økonomisk kriminalitet. Der er også mange sager om vold og tyveri, men dem har jeg ikke så mange af. Et eksempel på en meget afgørende sondring er den mellem forsøg på drab og grov vold eller sondringen mellem vold med døden til følge og drab!
Der skal ret meget til før man slår fast, at den tiltalte har haft til hensigt at slå et andet menneske ihjel. Og strafforskellen er måske 1,5 år ved grov vold overfor 6 år i fængsel ved det drabsforsøg. Så det gør en kæmpe stor forskel - der er jo meget på spil for klienten i de sager!
Drabssager handler i første omgang om, hvorvidt klienten er skyldig eller ej. Nogle gange vælger vedkommende at erklære sig skyldig i noget, men ikke nødvendigvis i det hele. Det kan eksempelvis være, at klienten erkender grov vold, men nægter at have forsøgt at slå den anden person ihjel. Selvfølgelig er der også de sager, hvor den tiltalte erkender det, som han er tiltalt for. Så handler sagen jo bare om, hvad straffen skal være”.
Skal man være et meget rummeligt menneske for at være advokat?
”Det ved jeg ikke, men hvis klienten siger, at han er uskyldig, så begynder jeg ikke at gøre mig til dommer over det! Mit job er ikke at forholde mig til om klienten taler sandt eller ej. Mit job er kun at argumentere for, at politiets beviser ikke er tilstrækkelige nok til, at klienten bliver dømt.
Jeg tror ikke det kræver, at man er et rummeligt menneske. Du skal kunne forholde dig til de beviser politiet har, og så er din opgave egentlig bare, hvis vedkommende nægter sig skyldig, at argumentere politiets beviser ned én for én!
Det er den faglige måde at forholde sig til politiets beviser på, der er vigtigst. Jeg synes ikke, man skal gå ind og gøre sig til dommer. Det er den særlige forpligtelse, der hører med”.
Skal man være en bestemt type for at blive advokat?
”Altså uddannelsen og jobbet er utrolig bredt: Der er KÆMPE forskel på, om du vil være kontraktadvokat i et stort advokatfirma, eller om du er strafferetsadvokat og næsten kun har straffesager. Hverdagen er virkelig forskellig afhængigt af, om du er ude på fængselsbesøg, arbejder i Justitsministeriet med høringssvar til ministeren eller noget helt tredje.
Så det er faktisk vigtigt at få med, at du ikke skal være en bestemt type!”.
Har du oplevet sjove retssager som advokat?
”Jeg havde engang en sag, hvor der var nogen, der var sigtet for at have sex i en kirke. Så på den måde kan man sige, at de dér lidt skæve, sjove eller actionprægede historier hører med til faget. De historier er der hist og her en del af.
Og når det trods alt ikke er værre end det, kan man også tillade sig at smile lidt af situationen, hvis klienten heller ikke tager det så tungt. Det gælder selvfølgelig de såkaldte offerløse forbrydelser. Hvis der er tale om en som har fået tæsk eller en drabssag er stemningen selvfølgelig meget alvorlig”.
Har du en afsluttende bemærkning til unge, der drømmer om at blive advokat?
”Man skal være klar over, at man bliver sådan en, der oftest bliver kaldt ind, når klienten har brug for dig! Man er aldrig ’the guy’, der sidder for bordenden og styrer showet!
I straffesager for eksempel er man en slags oversætter, som oversætter det klienten siger til juridisk sprog, når klienten har brug for det. Og hvis du er virksomhedsadvokat skal du stå til rådighed, når chefen eller klienten mangler kontrakten eller din bistand til et møde eller til sparring. Og i ministeriet skal du træde til når ministeren har brug for dig.
Det havde jeg faktisk ikke selv tænkt på, det der med, at man skal være klar til at arbejde, når klienten ringer til dig lørdag nat, er blevet anholdt og skal i Grundlovsforhør søndag morgen.
Du er altså hele tiden afhængig af, at andre vælger at gøre brug af dig! Det føles ikke altid så ”The Shit-agtigt!”.
[Facebook:like]