Mød en diplomingeniør i kemi og bioteknologi

Ingeborg har altid vidst, at hun skulle gå den naturvidenskabelige vej, og det forekommer hende derfor naturligt at inspirere unge, der har den samme drøm. Du kender hende måske fra Engineer the future, men også andre steder inspirerer hun unge og taler åbent om sit job som ingeniør.

[Facebook:like]Ingeborg, diplomingeniør

Navn: Ingeborg Bui

Stilling: Ingeniør og produktionsleder hos Novozymes

Uddannelse: Diplomingeniør i kemi og bioteknologi fra DTU

Mød en diplomingeniør

Ingeborg har altid vidst, at hun skulle gå den naturvidenskabelige vej, og det forekommer hende derfor naturligt at inspirere unge, der har den samme drøm. Du kender hende måske fra Engineer the future, men også andre steder inspirerer hun unge og taler åbent om sit job som ingeniør.

Ingeborg har en bachelor i kemi og bioteknologi fra DTU og arbejder nu på Novozymes som produktionsleder. I interviewet fortæller hun om sin vej fra uddannelse til job og giver dig, der har en ingeniør i maven et par gode råd med på vejen!

Skrevet af informationsmedarbejder Anne Sparresø Merklin

Hvordan blev du rollemodel for Engineer the future?

”Engineer the future er en alliance af en række store virksomheder, uddannelsessteder og interesseorganisationer, hvor Novozymes er med i samarbejdet. Så en dag skrev vores kommunikationsafdeling ud om, der var nogen af os unge, der kunne tænke sig at være med, og så var vi et par stykker, der meldte os. Derfra var der en interviewrunde, hvor vi alle skulle fortælle, hvilke opgaver vi sad med. Der var jeg så en af de heldige, der blev udtaget til kampagnedelen”.

Har du altid vidst, at du skulle studere naturvidenskab?

”Faktisk søgte jeg ind på både teologi og nanoteknologi efter gymnasiet. Så det har aldrig været helt sort på hvidt, hvad jeg skulle uddanne mig indenfor, men jeg havde matematik, fysik og kemi på A-niveau i gymnasiet, så man kan sige, at jeg altid har haft præferencer for det naturvidenskabelige.

Det er klart det, som jeg følte, at jeg havde evnerne til og som jeg synes var sjovt: De to ting hænger ret godt sammen. Og det med at sætte to streger under sine resultater, det er der jo nogen af os, der bare synes er fantastisk!

Og så har jeg en mor, der er matematik- og EDB-lærer, så hun har også altid inspireret mig til, at det var det jeg skulle”.

Hvor har du gået i gymnasiet?

”Jeg har gået på Niels Steensens gymnasium inde på Østerbro, der er det eneste katolske gymnasie i Norden. Jeg er selv katolik, så det var oplagt at studere her. Niels Steensens gymnasium har et højt fagligt niveau, og er et meget bogligt gymnasie, så det tiltalte mig også. Det er et lille gymnasie, der i sin tid kun havde tre linjer: Én sproglig og to matematiske. Så man kendte alle og kom meget hinanden ved. 

Det er jo en alder, hvor man får lov til at udvikle sig og lærer en masse nye mennesker at kende. Jeg var både med i skolekomedier og festudvalg, så det var meget socialt at gå i gymnasiet”.

Havde du sabbatår efter gymnasiet?

”Jeg startede lige efter gymnasiet på nanoteknologi på Københavns Universitet, der kombinerer kemi, biologi, fysik og matematik.

Efter 2 år af min bachelor i nanoteknologi fandt jeg ud af, at fysik alligevel ikke lige var noget for mig. Og da faget er en stor del af uddannelsen, besluttede jeg derfor at stoppe.

Så derfra tog jeg sabbatår, hvor jeg arbejdede som vikar ved Vikarmatch, der er et rekrutteringsbureau. Her fik jeg både erfaring med at arbejde på lager, være receptionist og så videre.

Senere blev jeg spurgt af firmaet Brenntag om jeg ville være kontorelev hos dem, så der blev jeg nødt til at beslutte, hvad jeg ville med mit liv. Jeg tog mig derfor sammen og søgte ind på DTU, hvor jeg startede på ingeniørstudiet”.

Bruger du de kompetencer, du tilegnede dig i dine sabbatår i dit job her på Novozymes?

”Ja, det synes jeg bestemt. Man får nogle personlige kompetencer i forbindelse med sabbatår, og jeg havde også en periode min egen IT-virksomhed. Der supporterede jeg hjemmesider, lavede e-mailkampagner og så videre. Kompetencer som jeg også bruger i mit arbejde i dag”.

Er praktik en obligatorisk del af diplomingeniøruddannelsen?

”Ja, og det er let at finde et praktiksted, hvis man kan acceptere, at man ikke får nogen praktikløn. Der har jeg nok altid været lidt på tværs. Jeg synes man skulle have en praktikløn, og derfor måtte jeg jo lede højt og lavt, hvor jeg endte med at rykke til Midtjylland et halvt år. Her boede jeg hos min mormor og morfar samtidigt med, at jeg arbejdede på en maskinfabrik, der laver metalriste.

Her brugte jeg min viden om materialelære og statik – altså, hvordan man eksempelvis beregner, hvordan et bord kan holde til, at man står på det. Så det var noget helt andet, men jeg var glad for at være der. Mange af mine medstuderende var i praktik på DTU eller statens seruminstitut, hvor de ikke fik praktikløn. Det var mere forskerorienterede praktikjobs, men jeg havde lyst til at prøve noget andet!”.

Blev du ansat hos Novozymes lige efter du var færdiguddannet?

”Nej, jeg var lidt anderledes der, for jeg havde jo kun en erhvervsbachelor. Mange virksomheder vil hellere ansætte en kandidat, hvis det er muligt – ikke fordi det nødvendigvis er bedre, men sådan er det bare.

Så jeg gik i hvert fald arbejdsløs et halvt år, og så kom jeg i job med løntilskud hos Caritas Danmark, der er en nødhjælpsorganisation. Der blev jeg sendt til Uganda i 3 uger for at oplære nogle lokale i et IT-program, der skulle bruges i forbindelse med et nødhjælpsprojekt.

Jeg arbejdede et halvt år med projektet, hvorefter jeg blev ansat hos Novozymes i et barselsvikariat i Kalundborg. Og så kørte jeg fra Østerbro til Kalundborg hver dag i 2 år, men det er jo en af de ting, jeg har lært i løbet af min karriere: Man skal nogen gange se udenfor København og køre langt for noget godt! 

Jeg var kemiker de første 2 år i Kalundborg og blev derefter kemiker på Novozymes’ fabrik på Fuglebakken i København. Siden august 2014 har jeg så været produktionsleder, og har 16 operatører, som jeg er chef for og sørger for, at de laver de rigtige enzymer på de rigtige måder. Så jeg er gået fra at være den der specialist kemikerrolle til at være leder.”

Hvordan vil du beskrive Novozymes til unge, der ikke ved, hvad I laver?

”De fleste kender enzymer fra vaskepulver og tandpasta, men der er nok ikke så mange der ved, at man anvender enzymer i mange andre produkter. Eksempelvis til at lave juice, øl, stonewashed jeans og sådan nogle ting. Her på Novozymes laver vi enzymer til alle disse og mange flere områder. Dermed kan industrierne fjerne kemikalier og olie, der kan være miljøskadelige.

Og så er vi jo markedsførende indenfor vaskepulver. Der er vi den virksomhed i hele verden, der producerer flest industrielle enzymer til markedet! Vi fremstiller enzymerne ved at tage en masse svampe og proppe ned i en stor tank, giver dem mad, luft og omrøring og under de rigtige omstændigheder begynder de så at producere enzymer.  Vi oprenser så enzymerne ved at filtrere svampene fra, og så sælger vi dem eksempelvis til flydende vaskepulver eller spraytørrer dem til fast vaskepulver”.

Hvilke projekter arbejder du med i øjeblikket?

”Jeg er som sagt gået fra at være specialist til leder. Så jeg arbejder meget med udvikling af medarbejdere, optimering af processer og udstyrsprojekter.

Vi arbejder også med LEAN, der er en måde at se på hele sin hverdag og overveje, hvordan man kan skære de ting fra, der ikke giver værdi. Simpelthen se på, hvordan vi kan strukturere og gøre vores arbejdsopgaver på en smartere måde”.

Hvad er det bedste ved dit job her på Novozymes?

”Jeg synes, at det er fedt at få lov til at arbejde med mennesker, hvor man ikke altid kan sætte to streger under et resultat, men har en interaktion og altid prøver at få det bedste ud af hinanden.  Og så samtidig få lov at have den her biokemiske viden og verden lige ved siden af.

Så det her med at kombinere flere forskellige kompetencer i det samme job det er fedt. Og Novozymes er en kæmpe stor virksomhed, så der er altid nye muligheder for at komme med gode idéer”.

Er der noget, der er mindre godt ved dit job?

”Der er jo altid rutineopgaver, som man skal lave, men måske ikke synes er så interessante. Og så er der jo det ved, at jeg i min rolle står for personaleledelse. Der skal man nogle gange afskedige folk eller have nogle svære samtaler, og det er selvfølgelig ikke det sjoveste”.

Skal man gøre noget specielt for at tone sin uddannelse mod et job i Novozymes?

”Novozymes ansatte har meget forskellige uddannelses- og jobprofiler. Der er mange veje ind, men det er klart, at den mest logiske vej ind er gennem noget biologisk. Novozymes arbejder jo primært med svampe og bakterier, der vokser og udvikler enzymer. Så derfor er det smart, at man ved lidt om svampe og bakterier eller biologiske processer, men der er ikke mange af mine kollegaer, der har den samme uddannelses- og jobprofil.

Så længe man har læst noget naturvidenskabeligt eller en ingeniøruddannelse, så er man godt på vej. Og så er det vigtigt, at man er en social person, fungerer i et team, er samarbejdsvillig og de her basale ting. Vi har brug for nogen, der kan samarbejde!”.

Tror du man skal være en bestemt type for at blive ingeniør?

”Nej, det tror jeg ikke. Man kan både være en antisocial ingeniør eller en, der er udadvendt, åben og sprudlende: Begge parter vil være lige gode. Det handler om at finde ud af, hvor man passer ind. Jeg tror ikke man nødvendigvis skal være specielt nørd for at blive en god ingeniør. 

Jeg har været tutor for et par unge mennesker, der i folkeskolen fik at vide, at de aldrig ville blive gode til fysik eller kemi. Men da jeg så satte mig ned med dem og forklarede fagene til dem på en fornuftig måde, jamen så forstod de det jo også. I et tilfælde blev min elev pludselig den bedste i hans klasse, selv om han troede, at han ikke forstod matematik.

Så det der med, at man har nogle folk, der gider sætte sig ned og lytte til og hjælpe de unge, det tror jeg ville gøre, at vi fik mange flere unge mennesker rettet mod de naturvidenskabelige jobs og uddannelser”.

Er dit job her på Novozymes også dit drømmejob?

”Jeg har svært ved at forestille mig at arbejde et andet sted i hvert fald. Det betyder rigtig meget for mig at have et godt arbejdsmiljø og jeg har nogle fantastiske kollegaer. Så jeg kunne ikke forestille mig at være et andet sted lige nu, men det kan da godt være, at jeg vil prøve noget andet om 10 år”.

Vil du læse mere om uddannelsen i kemi og bioteknologi? Så læs her!

[Facebook:like]


Annoncer