12 sep 2018

Mød en Arkitekt i job

Pernille Birkel

Mød en arkitekt

Der gik 3 måneder fra Pernille var færdiguddannet til hun fik sit første job. Jobbet fik hun gennem en anbefaling fra en kammerat. Efter et halvt år, fik hun job ved Dall & Lindhartsen A/S, som er en tegnstue. Her har hun været de sidste 7 år. Lige i øjeblikket sidder hun med et sygehusprojekt i Odense.

Her fortæller hun om sine arbejdsopgaver som arkitekt, forskellen på uddannelsen og det virkelige arbejdsliv og giver gode råd til dig, der overvejer at søge ind på arkitektskolen.

Se alle vores uddannelser inden for arkitektur og byudvikling

Skrevet af Informationsmedarbejder, Stephanie Fuglsang

Hvilke arbejdsopgaver har du som arkitekt i dit nuværende job?

“Jeg laver stort set det hele, altså skitsering, projektering og planlægning.”

Hvad er det bedste ved dit job?

“Jeg synes det bedste ved mit job er variationerne i opgaverne. Alle opgaver er forskellige, i og med de har forskellige funktioner og steder, ligesom teamet man arbejder med også ændres med opgaven. Så derfor skifter arbejdsopgaverne hele tiden, afhængig af hvilket projekt man sidder med og hvor man er henne i processen.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

“Det synes jeg er lidt det samme, som det, der er det gode. Teamet man er i og de samarbejdspartnere man har, de skifter hele tiden. Og når man har styr på én del af projektet, så når man over til en anden del af projektet, hvor der skal genopfindes en masse ting igen. Rammerne omkring projekterne er stabile, eftersom at selve opgaven ikke skifter, men afhængig af hvilken fase man er i, så er der forskellige ting der skal udvikles og præciseres.”

Hvordan var overgangen fra uddannelse til job?

“Jeg synes det var sjovt, men også ret kompliceret. På uddannelsen lavede man mange opgaver og projekter alene, hvor man selv bestemmer, hvordan det skal løses og hvad det er for en opgave. Når man så kommer ud på en tegnstue, så er alle de ting fastlagt. Der er nogle andre, der bestemmer opgavens lokation og funktion, og der er pludselig en masse andre mennesker, man skal forholde sig til.”

“Den største forskel er, at der er utrolig meget samarbejde i det virkelige arbejdsliv i forhold til uddannelsen. Der er hele tiden samarbejde, både med kollegaer, chefer og andre faggrupper.”

Hvilken uddannelse har du taget? Og hvorfor valgte du den?

“Jeg er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Jeg valgte den, fordi det var en god blanding mellem at kunne arbejde kreativt og samtidig også konkret. Der kommer et reelt produkt ud. Også synes jeg, at selve uddannelsen var spændende, sjov og meget udfordrende, fordi man får lov til at arbejde på den måde, man gør”.

Hvordan arbejder man på uddannelsen?

“Man arbejder meget projektorienteret med at løse problematikker. Nu er det noget tid siden, jeg har taget uddannelsen, men dengang var der generelt meget lidt læsefagligt stof man skulle i gennem. Der er meget udvikling og projektarbejde. Og det er én af de store forskelle fra mange andre uddannelser. Der er meget mere praktisk projektarbejde.”

Hvordan oplever du hverdagen som arkitekt i forhold til det, du havde forestillet dig, da du startede på studiet?

“Det er nok det med, at der er større samarbejde og man er mange flere om at løse tingene, end jeg egentlig troede. Når man forestiller sig, hvordan en arkitekt arbejder, kan man godt tro, at de alene tænker og udvikler projektet med blyanten i hånden. Men det er langt fra virkeligheden. Oftest går tiden på at samarbejde med andre om at få skabt projektets løsninger.”

Har du nogle gode råd til andre, der overvejer at gå samme vej som dig?

“Ja, man skal være opmærksom på, at på uddannelsen lærer du én ting. Når man så kommer ud på for eksempel en tegnstue, skal du lære nogle helt andre ting. De arbejdsmetoder og den viden, som man lærer på skolen, gør det nemmere at lære de nye ting. Men man skal i det hele taget lære i rigtig lang tid.“

Hvad er dine fremtidsplaner?

“Jeg vil fortsat gerne lære. Jeg skal prøve mange typer af projekter og samarbejde med mange andre mennesker. Jeg vil gerne videreudvikle mig selv, i det jeg kan, gennem samarbejde og andre projekter.”

Senest opdateret: 12 sep 2018

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 19-05-2015

Mød en fotograf

Mød Elisabeth på 36 år, der arbejder for galleriet NOoSPHERE Arts i New York City, samtidig med, hun arbejder som freelance fotograf og kører sine egne kunstprojekter ved siden af. Læs hvad hun har at fortælle om uddannelsen og det at arbejde som fotograf.

Læs mere
Sidst opdateret 05-02-2016

Mød en blomsterdekoratør

Christina er færdiguddannet blomsterdekoratør fra Roskilde Tekniske skole, og har været i lære hos Blomster Stalden i Salløv. Sidste år vandt hun bronzemedaljen i juniorklassen ved DM i Blomsterkunst, og hun har netop åbnet virksomheden ’Lykkelig v/Christina Lykke Peulecke’, der altid har været hendes store drøm.

Læs mere
Sidst opdateret 07-12-2015

Mød en selvstændig frisør

Mike har altid vidst, at han skulle være frisør og arbejdet målrettet mod sin drøm. Han er uddannet på Frisørskolen i Herning, og ejer i dag sammen med Lina Jørgensen salon ’Fake Your Beauty’ på Gammel Kongevej i København. En kreativ salon, hvor kant, humor og bramfrihed blot er nogle af de nøgleord, der beskriver stilen. 

Læs mere
Sidst opdateret 11-11-2020

Mød en E-designer

Mød Maria, der har studeret E-design på KEA, og bliv klogere på, hvad uddannelsen handler om! I interviewet fortæller hun om, hvordan det er at være E-design studerende på KEA. Og giver dig, der drømmer om en karriere med det kreative i fokus, et par gode råd med på vejen!

Læs mere
Sidst opdateret 12-09-2018

Mød en designteknolog

Arbejdet inden for modebranchen kræver kreative sjæle og fagligt dygtige personer, men hvis du også har en drøm om at starte dit eget brand, er kreativiteten ikke den eneste egenskab, du skal besidde. Det er også vigtigt med kompetencer inden for forretningsføring, og derfor valgte Pernille at studere designteknologi. I dag har hun sit eget brand.

Læs mere

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide