På en og samme tid er højskolen placeret inde i byen med dens gågade, cafeer, biograf, havn og kurbad i gåafstand og samtidig ligger højskolen midt i den smukkeste natur med Limfjorden som nabo.
Struer Højskole er en lille livsstilshøjskole med bare 37 værelser og et fast underviserteam, men hvad skolen ikke har i størrelsen, har de i nærheden. Her er det nemt at skabe nye relationer og opleve et sammenhold ud over det sædvanlige. Her kan alle udvikle sig i sit eget tempo og egne præmisser.
Du kan vælge mellem helt korte kurser af en uges varighed, og længere kurser, der strækker sig over 14-15 uger.
Lige meget hvilket kursus, du måtte vælge, vil du tage herfra med masser af oplevelser, ny viden, nye perspektiver på livet, dig selv og din krop. Vores hverdag er et herligt sammensurium af højskole liv og fællesskab krydret med et bredt udvalg af fag med fokus på et sundt liv. Du får kort og godt redskaberne til at fortsætte et sundt liv derhjemme.
Mød elever fra Struer Højskole
Klik på eleverne for at læse mere om deres oplevelser på Struer Højskole. Her fortæller de blandt andet om, hvorfor de har valgt at gå på højskole, hvad de har fået ud af deres højskoleskoleophold og giver et indblik i hverdagen på Struer Højskole.

"Samværet med de andre kursister har klart været det bedste ved opholdet på Struer Højskole."