Mød Liva fra Ryslinge Højskole

Liva fortæller om sit ophold på Ryslinge Højskole, hvorfor hun valgte netop Ryslinge Højskole og hvad hun vil anbefale andre, der overvejer at tage på højskole.

Mød Liva fra Ryslinge Højskole

Trænger du til, at der skal ske noget nyt? Overvejer du at tage et højskoleophold? Så læs med her! Liva fortæller dig om sit højskoleophold på Ryslinge Højskole, hvorfor hun ville på højskole og hendes anbefalinger til andre, der overvejer et højskoleophold. Bliv klogere på, hvad du kan forvente af et højskoleophold i denne artikel.


Hvorfor valgte du netop Ryslinge Højskole?

Jeg havde et utroligt savn til skuespil, og fællesskabet. Jeg havde også bare enormt meget lyst til at være omgivet af mennesker, der deler samme passion og lyst. Jeg valgte Ryslinge Højskole, fordi den er meget målrettet, og fordi skuespillet fylder virkelig meget. Derudover synes jeg virkelig det kan noget, at vi ikke er mere en 47 elever, og dermed kender alle hinanden mere eller mindre, og fællesskabet virker dermed stærkere.

Hvordan er fællesskabet på Ryslinge Højskole? 

Det er et rart miljø at være i. Som elev er man først og fremmest omgivet af smuk natur, og derudover er lærerne enormt dygtige til at skabe et kunstnerisk miljø, hvor hver enkelt elev kan udvikle sig i eget tempo. Vi bakker alle hinanden op, og den proces vi hver især er i. Derudover, er her virkelig skønt at være udenfor timerne. Vi laver rigtig meget sammen, og udfordrer hinanden på en god måde.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig på Ryslinge Højskole?

Jeg vågner op, og går ned til fællesmorgenmad (mandag og tirsdag er der sang og formiddagssamling), og derefter tager jeg til undervisning. Dagene er aldrig ens, da vi har forskellige forløb og dermed forskellige undervisere. Efter undervisning er der nogle gange fælles arrangementer, og ellers er vi gode til selv, at finde på noget hyggeligt.

Som elev er man først og fremmest omgivet af smuk natur, og derudover er lærerne enormt dygtige til at skabe et kunstnerisk miljø, hvor hver enkelt elev kan udvikle sig i eget tempo. Vi bakker alle hinanden op, og den proces vi hver især er i.

Hvad er det bedste ved opholdet på Ryslinge Højskole?

Det bedste er helt sikkert at være omgivet af dejlige mennesker, som er virkelig kreative på hver sin måde. Derudover elsker jeg at der sker virkelig meget hele tiden, men at der også bare er aftner, hvor vi sidder og snakker, tegner eller laver noget andet stille og roligt, hvor vi kan koble helt af.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole og har du nogle gode råd?

Jeg vil anbefale andre at tage på Ryslinge Højskole, hvis de ikke kan lade være med at lave skuespil. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor meget man har lavet forinden. Det vigtigste er bare, at man har en enorm lyst. Derudover vil jeg anbefale lige præcis denne højskole, fordi at lærerne hvert semester sætter vildt god undervisning sammen, som giver helt utrolig meget. Derudover kan jeg både selv mærke, hvor meget jeg har udviklet mig på kort tid, og kan også se det samme for alle andre her på højskolen.

Er du interesseret i at gå på Ryslinge Højskole?

Læs mere om Ryslinge Højskole


Annoncer