ABBAR på Café Helga

Læs om hvad der skete på ABBAR på Café Helga, om de virkelig spillede ABBA hele aftenen, hvorfor du skal tage til baren og 5 hurtige om eventet. 

ABBAR på Café Helga

Dato: 9/11-2018

Hvorfor skal du tage på ABBAR?

Du skal tage på ABBAR, for at udleve din drøm om at befinde sig midt i en Mamma Mia film, eller hvis du elsker en billig bar og vil danse sålerne af dine plateustøvler (indtil kl. 23, hvor baren lukker). Det er stedet, hvor man kan være lidt for fuld og lidt for højrystet uden at nogen lægger mærke til det.

Koncept

”FOR ONE NIGHT AND ONE NIGHT ONLY: HELGA AND THE ETNOS!”

Café Helga som er Saxo-instituttets fredagsbar, har lagt op til en aften med fuld sing-a-long på floor, og hvor alle kan føle sig som en ægte dancing queen. Konceptet er simpelt: I aften er ABBA's aften. 

I café Helga skiftes russerne til at stå for en fredagsbar, hvor de vælger temaet. På vegne af alle til festen, vil jeg gerne sige tak til russer-holdet bag arrangementet.

5 hurtige om ABBAR:

Lokation: Café Helga, KUA 2
Priser i baren:  Øl ca. 10 kr. Dobbelt drink 18 kr.
Musik:  ABBA og klassiske hits 
Aktiviteter: Dans og sing-a-long
Stemning fra 1-10: 9

"Der er scoringsgaranti på Café Helga!"


"ABBA er en guilty pleasure for mange. Det her er den perfekte bar. Her er det guilty ikke at elske ABBA"

På baren med Karen 

Kl. var ca. 20 da jeg omsider fandt den rigtige vej til Café Helga, som en lille service, kommer der her en guide til hvordan du undgår,at fare vild i KUA's labyrint af bygninger på din vej til Café Helga:

Find midten af KUA2, du ved, du er nået frem, når du befinder dig i et grønt område. Her tager du elevatoren - eller trapperne, hvis du er frisk - op til 3. Sal, når elevatordøren glider op, og ’Take A Chance On Me’ overdøver dine tanker, og det begynder at summe af good vibes, så er du gået rigtigt!

Den lille detour rundt på KUA var til gengæld det hele værd! ABBA-klassikerne kørte på fuldt tryk, så snart jeg trådte ud ad elevatoren, og Helga var forvandlet til en kæmpe fest. Til hverdag er Helga fyldt med en masse sofaer og hygge, i dagens anledning blev sofaerne fjernet i etaper i takt med, at der var brug for større dansegulv. Dansegulvet åbner som regel først kl 21, men allerede kl. 20 var det proppet med svedende mennesker på floor. Stemningen var euforisk, og hvis ikke de gamle malerier, der pryder alle Helgas vægge - og selvfølgelig udsigten til KUA's byggeplads - havde været der, ville man tro, at man befandt sig i Sverige i 70erne. 

Oppe i baren stod de nye russere, der på usikker - men charmerende - vis kæmpede for at nå til bunds i køen af skæggede og bebrillede historiestuderende, der tørstede efter endnu en double drink. Stemningen var forløsende, og det var nemt at mærke, at de fleste lige havde afleveret første eksamen, og at den skulle glemmes ligeså hurtigt, som den blev afleveret.

Jeg mødte en sød pige med stort krøllet lyst hår til festen, der sagde ”Jeg elsker Helgas fredagsbarer, det er den bedste bar på hele KUA. Se dig lige omkring, der er grønt over alt! Håbets farve! Det er også den følelse, jeg har inden i, når jeg er her. Og så er her scoringsgaranti!”. Selvom det nok var promillerne der talte, så havde hun ret. 

Tiden fløj afsted, og før nogen vidste af det, ringede der en koklokke. Sidste omgang. Det skabte står utilfredshed blandt folk, der heldigvis hurtigt blev ændret til en glæde over, at ToRS/BARstionen holdte fest i festsalen på 0. Sal. Det betød folkevandring.

Tak for denne gang Helga.


Annoncer