Mød Sara fra Grejsdalens Efterskole

Er du nysgerrig på, hvordan det er at gå på efterskole? Læs med her, hvor Sara deler sine oplevelser om hverdagen hos Grejsdalens Efterskole.

Mød Sara fra Grejsdalens Efterskole

Jeg har altid gerne ville på efterskole, og Grejsdalens Efterskole tilbyder både, at du kan komme på efterskole i 8., 9. og 10. Klasse. Jeg overvejede at tage afsted allerede i 8. Klasse, men valgte i stedet at tage afsted i 9. Klasse, fordi jeg følte mig klar til at prøve noget stort, inden jeg skulle videre. Jeg er blevet rigtig glad for at gå i skole, fordi der er et helt andet fællesskab her, og vi er sammen på tværs af alle klassetrin, så det er slet ikke så opdelt som i folkeskolen.

Jeg har valgt musiklinjen som mit linjefag, og det har jeg fire gange om ugen. Jeg spiller både klaver, guitar og synger, men vi bliver tit delt ud på forskellige instrumenter, så man kommer til at prøve noget forskelligt. Vi spiller en masse musik, og ellers træner vi også vores præstationsangst ved at lave alle mulige sjove ting. Jeg kan virkelig mærke, at det hjælper, og jeg føler allerede, at jeg er blevet bedre til at tage lidt mere løst på alting. Det er fx ikke længere et problem for mig at stille mig op til middag og give en besked til hele skolen.

Jeg synes, at det er spændende at høre historier fra andre kristne om, hvordan Gud har gjort indtryk i deres liv, og jeg synes, at man lærer hinanden at kende på en helt anden måde. Jeg tror også, at det er det, der er med til at gøre, at vi har et helt særligt fællesskab her på GE.

Jeg har valgt fodbold som et af mine valgfag, og det er virkelig sjovt, fordi vi er en blandet flok af både drenge og piger, og alle er på forskellige niveauer. Det er fedt, fordi vi både spiller en masse fodbold, men vi lærer også om strategien bagved, så man bedre kan forstå spillet. Det er fedt at have fodbold med drengene, for det gør, at jeg får snakket med dem på en anden måde.

På Grejsdalens Efterskole kommer vi alle med forskellige baggrunde, og vi har også flere, der kommer fra udlandet. Det er måske, fordi vi ikke er en ren sportsefterskole, så alle har meget forskellige interesser, men det synes jeg bare er rigtig fedt, for det gør også, at man møder en masse nye mennesker og får andre fortællinger af, hvordan det er vokse op og hører, hvor andre kommer fra.

Det er en kristen efterskole, så hver aften mødes vi til en aftenandagt, hvor vi hører om Gud. Nogle gange er det lærerne, der fortæller en historie, men det kan også sagtens være eleverne, der kan sige noget. Det er altid virkelig spændende, når det elever, der stiller sig op og fortæller noget fra deres hverdag og deler personlige historier. Jeg synes, at det er en virkelig dejlig måde at slutte dagen af på, fordi det giver en dejlig ro, og man kan sidde og reflektere over, hvad de siger.

Er du interesseret i at gå på Grejsdalens Efterskole?

Læs mere om Grejsdalens Efterskole