Bliv elev på Osted Efterskole

Har du lyst til at opleve, hvad et stærkt fællesskab kan gøre? Læs mere om dine muligheder og potentielle linjefag på Osted Efterskole her.

Bliv elev på Osted Efterskole

Osted Efterskole ligger på Sjælland og har plads til 126 elever i 9. og 10. klasse. Skolen er en bred almen efterskole med fem linjefag: Filmproduktion, Kunst, Musik, Gourmet og Global Iværksætter.

Eleverne går til folkeskolens prøver i de almindelige skolefag – dog ikke studieretningen ”P10” der er et anderledes 10. skoleår med projektorienteret, tværfaglig undervisning. Der er mulighed for at vælge Cambridge IGCSE, hvor undervisningen foregår på engelsk i flere fag.

Skolen er grundtvig/koldsk og har FÆLLESSKAB som en af overskrifterne. Det mærkes både i dagligdagen, og når alle er med på lejrture og skitur – og til kor, emneuger, morgensang, måltider og fællesmøder.

Blandt de 126 elever er der plads til 5 elever i kørestol.

Mød elever fra Osted Efterskole

Klik på eleverne for at læse mere om deres oplevelser på Osted Efterskole. Her fortæller de om, hvorfor de har valgt at gå på efterskole, hvad de har fået ud af deres efterskoleophold og giver et indblik i en hverdag på Osted Efterskole. 

Asmus, Global Iværksætterlinjen
”På efterskolen er jeg blevet en del af det større fællesskab, som jeg drømte om, inden jeg startede.”

Julien, Filmlinjen
”Det har været fedt at på efterskole fra dag 1, og den første tid har været meget bedre, end jeg regnede med.”

Karen, Musiklinjen
”Jeg er blevet bedre til at respektere og gøre plads til andre, der kommer fra andre steder end mig selv."

Mikkeline, Gourmetlinjen
”Jeg kan anbefale efterskole til alle, der ønsker at udfordre sig selv og prøve noget nyt."

Thea, Projekt10
”Osted Efterskole har den samme atmosfære i dag, som da jeg besøgte skolen første gang og blev vild med den.”