Mød Jeppe fra Østerskov Efterskole

Jeppe har skabt minder for livet gennem sin tid som elev på Østerskov Efterskole. Læs mere om Jeppes oplevelser på efterskolen her.

Mød Jeppe fra Østerskov Efterskole

Jeg valgte at tage på efterskole, fordi det blev for kedeligt at være i den by, hvor jeg var før. Der var for lidt eventyr, og jeg kunne mærke, at der skulle ske noget. Jeg kendte nogle, der gik på Østerskov Efterskole, så derfor besluttede jeg mig for at prøve deres akademi i sommerferien, så jeg kunne få en fornemmelse af, hvordan det var heroppe. Inden jeg startede på Østerskov, spillede jeg rollespil flere gange om måneden, så det er fedt, at jeg også kunne dyrke den interesse her.

På efterskolen bor jeg på værelse med tre drenge, og det synes jeg er rigtig godt. Dem, jeg bor sammen med, er jeg forholdsvist gode venner med, og jeg synes vi kan arbejde rigtig godt sammen, hvilket for mig, er det vigtigste, når man bor på værelse sammen.

Jeg bruger rigtig meget af min fritid på efterskolen på at træne e-sport. Ellers kan jeg godt lide at spille D&D (Dungeons & Dragons), som er et bordrollespil, jeg spiller sammen med mine venner her på efterskolen. Meget af tiden går også med at spille rollespil, og det er aldrig kedeligt.

Jeg ser frem til det store afslutningsscenarie, som skolen holder. Det er et kæmpe live rollespil, som varer det meste af en dag – det bliver mega fedt

Jeg har mange gode minder fra tiden på skolen, men et af de bedste minder er fra sidste år, hvor jeg var jeg med i en D&D-gruppe, som jeg spillede sammen med hver anden uge. Da året sluttede, valgte vi at lave et afslutningsscenarium. Her klædt vi os allesammen os ud som vores karakterer og spillede i 12 timer i streg. Det lyder som lang tid, men det var så fedt og meget rørende for mig, fordi vi havde gjort så meget ud af det.

Hvis du kan lide at spille rollespil, synes jeg, at du skal overveje at starte på Østerskov Efterskole. Det er også fint, hvis du ikke har prøvet det før, men så skal du bare være indstillet på at være åben overfor det – så er jeg sikker på, at du får en god oplevelse. Skolen har også et akademi i ferien, hvor man kan komme og prøve de ting, som skolen tilbyder. Det gjorde jeg selv, og det var en god måde at få et indblik i, hvordan det er at gå på efterskolen.

Er du interesseret i at gå på Østerskov Efterskole?

Læs mere om Østerskov Efterskole


Annoncer