Er du en af dem, der vælger uddannelse baseret på dine personlige interesser, forventninger til løn og faktorer som eksempelvis afstand fra dit hjem til uddannelsesstedet?
Så bør du læse videre her, for selvom man siger at ”alle veje fører til Rom”, ja så er det ikke alle uddannelser, der fører dig ind på arbejdsmarkedet.
Vi sætter derfor her fokus på, hvilke uddannelser du trygt kan sætte kursen mod, samt de uddannelser du bør styre udenom, hvis du vil have de bedste forudsætninger for en nem vej ud på jobmarkedet som nyuddannet.
Uddannelser med højest og lavest dimittendledighed
Nedenfor ser du statistik over top uddannelserne med højeste og laveste ledighed blandt nyuddannede samt hvor du finder den højeste og laveste løn blandt nyuddannede.
Bemærk at nedenstående data er baseret på uddannelsesinstitution, hvorfor den samme uddannelse kan optræde flere steder på listen. For eksempel kan uddannelsen Webudvikling godt være repræsenteret i både top og bund, men placeringen afhænger af uddannelsesinstitutionen.
Nedenstående informationer er baseret på data fra UddannelsesZOOM, trukket den 18. december 2024.
💡 Her er uddannelserne med de bedste jobmuligheder
I listen herunder finder du fem uddannelser, der har den laveste ledighed blandt nyuddannede:
1. VVS-installatør: 0%
(Nyuddannede fra Zealand og UCL)
2. *Diplomingeniør: 0%
(Nyuddannede fra Professionshøjskolen Absalon, SDU og DTU)
3. Sustainable Energy Engineering: 0%
(Nyuddannede fra Aalborg Universitet)
4. Software Engineering: 0%
(Nyuddannede fra Syddansk Universitet)
5. Datalogi: 0%
(Nyuddannede fra Aarhus Universitet)
På listen over uddannelser med en dimittendledighed på 0 procent finder du blandt andet også:
- Revisorkandidat, cand.merc.aud. (Aarhus Universitet)
- Skibsassistent (Skoleskibet Georg Stage)
- Politibetjent (Politiskolen)
- Produktionsteknolog (Erhvervsakademi SydVest)
- Business Analytics (Danmarks Tekniske Universitet)
*Gælder diplomingeniør i hhv. bioteknologi, robotteknologi samt it og økonomi.
💡 Her er uddannelserne med højest ledighed blandt nyuddannede
I listen herunder finder du fem uddannelser, der har den højeste ledighed blandt nyuddannede:
1. Klassisk arkæologi: 47%
(Aarhus Universitet)
2. Billedkunstner: 44%
(Det Jyske Kunstakademi)
3. Filosofi: 42%
(Syddansk Universitet)
4. Engelsk: 39%
(Aalborg Universitet)
5. Oldtidskundskab: 39%
(Syddansk Universitet)
På listen over uddannelser med høj ledighed blandt nyuddannede finder du blandt andet også:
- Kunsthistorie (Aarhus Universitet)
- Religionsvidenskab (Aarhus Universitet)
- Tysk (Aalborg Universitet)
- Filosofi og videnskabsteori (Roskilde Universitet)
- Litteraturvidenskab (Syddansk Universitet)
Uddannelserne med den laveste og højeste indkomst for nyuddannede
Har din løn afgørende betydning for dit valg af uddannelse? Så bør du læse med herunder, hvor du får et overblik over de uddannelser, der giver henholdsvis den laveste og den højeste indkomst for nyuddannede.
Nedenstående data er trukket fra UddannelsesZOOM, der bruger følgende beskrivelse af det datasæt, vi har anvendt til udarbejdelsen:
"Månedlig erhvervsindkomst (median) i andet år efter fuldførelse af uddannelser. Afrundet til hele 100 kr."
💡 Uddannelser, der giver den højeste indkomst for nyuddannede
I listen herunder finder du fem uddannelser, der har den højeste gennemsnitlige månedsløn blandt nyuddannede:
1. Actuarial Mathematics: 53.700 kr.
(Københavns Universitet)
2. *Odontologi: 52.450 kr.
(Københavns Universitet og Aarhus Universitet)
3. Matematik-økonomi: 49.200 kr.
(Københavns Universitet)
4. Medicin: 49.000 kr.
(Aalborg Universitet)
5. Business Analytics: 48.750 kr.
(Danmarks Tekniske Universitet)
På listen over uddannelser, der giver den højeste løn for nyuddannede, finder du bl.a. også:
- Diplomingeniør - bioteknologi (Professionshøjskolen Absalon): 48.500 kr.
- Revisorkandidat, cand.merc.aud. (Copenhagen Business School): 48.250 kr.
- Pharmaceutical Sciences (Københavns Universitet): 47.700 kr.
- Fiskeskipper af 3. grad (MARTEC): 47.300 kr.
- Datalogi (IT-Universitetet i København): 46.400 kr.
*Da Odontologi er repræsenteret som hhv. 1. og 2. pladsen på listen, har vi her hos studentum.dk valgt at lægge dem sammen til en fælles andenplads i dette tilfælde. De oprindelige beløb i forhold til gennemsnitlig månedsløn lød i dette tilfælde på hhv. 53.200 kr. og 51.700 kr.
💡 Uddannelser, der giver den laveste indkomst for nyuddannede
I listen herunder finder du fem uddannelser, der har den laveste gennemsnitlige månedsløn blandt nyuddannede:
1. Billedkunst: 13.700 kr.
(Det Kongelige Danske Kunstakademi)
2. Komposition: 13.800 kr.
(Det Jyske Musikkonservatorium)
3. Tonemester: 14.900 kr.
(Det Kgl. Danske Musikkonservatorium)
4. Skibsassistent: 15.600 kr.
(Skoleskibet Georg Stage)
5. *Musikpædagogik: 17.800 kr.
(Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium)
På listen over uddannelser, der giver den laveste løn for nyuddannede, finder du blandt andet også:
- Multimediedesigner (Zealand Sjællands Erhvervsakademi): 20.100 kr.
- Webudvikling (Erhvervsakademi SydVest): 20.800 kr.
- Oldtidskundskab (Syddansk Universitet): 21.100 kr.
- Tekstildesign, -håndværk og formidling (Københavns Professionshøjskole): 21.100 kr.
- Designteknolog (Erhvervsakademi SydVest): 21.900 kr.
*Da Musikpædagogik fra hhv. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium er repræsenteret som hhv. 5. og 6. pladsen på listen, har vi her hos studentum.dk valgt at lægge dem sammen til en fælles femteplads i dette tilfælde. De oprindelige beløb i forhold til gennemsnitlig månedsløn lød i dette tilfælde på hhv. 16.000 kr. og 19.600 kr.
Valg af uddannelse: Beliggenheden betyder noget
Foruden faktorer som løn og ledighed, kan Uddannelsesinstitutionens placering måske også have betydning for dit valg af uddannelse?
I vores undersøgelse af unges studievalg i 2024, hvor respondenterne lød på i alt 846 personer, har vi set på, hvad der betyder noget for de unges studievalg. Undersøgelsen viser, at unge generelt gerne vil studere tæt på, hvor de bor.
Derudover spiller det faglige miljø såvel som det sociale miljø også en rolle, og de unge vægter ligeledes disse parametre højt, når de skal vælge studieby, uddannelse og ikke mindst uddannelsesinstitution:
- Transportmulighed
- Karrieremuligheder
- Studiejob
Dette er blot nogle af de faktorer, unge vælger uddannelse ud fra. Dog stemmer dette ikke altid overens med efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Er du på udkig efter din drømmeuddannelse? Så anbefaler vi, at du undersøger dine jobmuligheder nærmere. Klik dig for eksempel videre herunder, hvor du kan søge og sammenligne uddannelser inden for nogle af de områder, hvor fremtidsmulighederne ser mest lyse ud lige nu.