Det er maj måned, solens stråler kigger frem fra et par regnvejrsskyer og tre år med lektier, eksamener og minder om fester, venskab og kærlighed lakker mod ende for landets elever i 3.G. Livet ligger for deres fødder, men det kan være lettere sagt end gjort at beslutte, hvad man skal og hvad fremtiden skal byde på.
I kantinen på Det Frie Gymnasium har vi sat Jonas, Sofie og Kristoffer i stævne. Vi skal have en snak om sabbatår, uddannelse og fremtiden generelt. Og hvem ved, måske deler de dine drømme?
Jonas, 18 år: Jeg drømmer om at blive astrofysiker
Jonas har de sidste tre år gået i gymnasieklasse med Sofie og Kristoffer på kunst & kulturlinjen, men hvem er han ellers?
”Puuuha, godt spørgsmål. Det er svært at beskrive, men positiv, åben og til en vis grad dialektisk”, lyder svaret.
Sabbatår, GSK og højskole
Jeg har allerede fået et indtryk af, at dette ikke er en ung mand, der bare lader stå til. Han vil frem i livet, og da jeg spørger, hvad han skal efter gymnasiet, tøver han ikke med at svare, at den står på halvandet års sabbatår:
”Jeg valgte nok lidt den forkerte studieretning efter 9. klasse, men det fortryder jeg ikke. Jeg har fået lov til at udvikle mig og blomstre inden for de linjefag, jeg har haft. Jeg drømmer om at studere fysik og astrofysik på universitetet, men for at blive optaget er jeg nødt til først at tage nogle gymnasiale suppleringskurser”.
Jonas fortsætter med at fortælle. Han er en ung mand med disciplin. I løbet af gymnasietiden har han sparet 25.000 kroner op, så han kan tage et år på Rødding Højskole i Sønderjylland. En højskole, hvor du kan studere amerikansk politik, journalistik, musik, teater og design. Idet Jonas nævner højskole og fællesskab går det op for os, at det også er lidt vemodigt for ham, at gymnasietiden snart er slut.
Jeg kommer til at savne fællesskabet
Da vi spørger Jonas, hvad han kommer til at savne allermest, ser han lidt eftertænksom ud. Det er endnu ikke gået helt op for ham, at om få dage så begynder eksamensræset:
”Jeg tror først, at det går op for mig, når jeg sidder derhjemme i sofaen med en kop the. Jeg kommer til at savne studiemiljøet, klasse-kammeraterne og fællesskabet. Her kan jeg få lov til at sige, hvad jeg har på hjertet og prikke lidt til folks holdninger. Ja, se livet fra et andet perspektiv og udfordre emnerne”.
Du er nu certificeret til samfundet
Selv om det ikke er gået op for Jonas, at gymnasietiden snart er slut, så har han reflekteret over, hvad uddannelsen har betydet for ham:
”Det er lidt en afslutning på den lange skolegang, hvor du nu er certificeret til samfundet. Jeg tænker tit over, hvor jeg mon havde været, hvis jeg ikke havde valgt at gå i gymnasiet?”.
Jonas fortæller, at han nogen gange har overvejet om en erhvervsuddannelse, havde været mere ham? Han ser over mod tavlen, hvor de netop har haft dansk omkring blogging på sociale medier, og siger så: ”Jeg kommer til at savne det flow, jeg føler når jeg er i klassen”. Selv om han nogle gange har været i tvivl, så har gymnasiet helt sikkert været det rigtige valg.
Der er jo et smukt ord, der hedder dannelse
Vi prøver at grave lidt dybere i, hvad Jonas mon tænker om at gå i gymnasiet:
”Der er jo et smukt ord, der hedder dannelse. Når jeg skal på højskole, forventer jeg at møde et fællesskab og blive udfordret. Jeg glæder mig til at være en del af noget større. Du opdager det ikke, imens du er der, men bagefter vågner du pludselig op. Og så har du udviklet dig, er blevet mere moden og ansvarsfuld. Jeg prøvede det da jeg gik på efterskole, og jeg savner følelsen. Du ser pludselig dig selv udefra”.
Vi forstår godt, hvad Jonas mener. På mange måder minder det en om dengang, man selv var 18 år, og ikke helt vidste, om man skulle gå til højre eller venstre?
Når klasselæreren slår din drøm ihjel
Fra 0. til 8. klasse, drømte Jonas om at komme i Forsvaret og blive jagerpilot. Det varede lige indtil hans gamle sure dansklærer knuste hans drøm med sætningen: ”Du er for høj!”. Derefter skiftede hans drøm retning, og en kort periode, overvejede han om politiskolen, mon var det rigtige for ham?
Du er kun en lille prik i noget meget stort
Vi spørger mere ind til, hvor Jonas’ drøm om at studere fysik kommer fra? Han fortæller, at hans far er marokkaner, og familien har ofte besøgt farmorens gård i Marokko. Det har sat sit præg på ham:
”Om aftenen sad vi tit sammen og så op på stjernerne i bælgravende mørke. Her gik det op for mig, at du bare er en lillebitte prik i noget meget stort! Det har betydet, at jeg nu gerne vil udforske det meget store og finde ud af, hvad der ligger derude. Hvis vi kigger op og ud, burde vi jo også kunne lære noget om os selv ik?”.
En stor karriere og penge betyder intet
Da vi allerede er inde på snakken om at vælge uddannelse, spørger jeg Jonas, hvad der betyder noget for hans uddannelsesvalg? Lidt forarget fortæller han om en journalist, der havde spurgt CBS-studerende om, hvorfor de havde valgt at studere netop dér? De havde svaret, at de bare gerne ville tjene kassen og have en stor karriere.
Man kan jo drømme om verdensfred
For Jonas handler uddannelsesvalget om, at det skal give mening:
”Jeg vil gerne give noget tilbage til samfundet, fordi det har givet mig den her mulighed for at kunne blomstre og være i stand til at udfordre og forstå samfundet samtidigt. Det vil jeg gerne give tilbage, ikke bare ved at gå ud og lave frivilligt arbejde, selv om det er en god ide. Det vil være underligt at sige ’at gøre en forskel’, men jeg vil gerne gøre noget for dig og for mig selv. Få en bekræftelse i, at vi sagtens kan gøre noget sammen. Vi er individuelle personer, men sammen kan vi komme fremad. Og så kan man jo drømme om verdensfred, men for mig er svaret bare at kigge op og lære at forstå og manipulere verden omkring os – det kan føre verden frem af!”.
Jonas’ svar gør mig paf. Her sidder en ung mand med så stor refleksion omkring sig selv og verden, at alt omkring os går i stå for et øjeblik.
Om 10 år er jeg astrofysiker i Peru
Vi slutter samtalen af med at spørge Jonas, hvor han tror livet har taget ham hen om 10 år? Den var sværere, giver han udtryk for:
”Jonas om 10 år? Det er svært at svare på, men jeg vil gerne lave noget, som jeg inderligt holder af: Være uddannet astrofysiker eller astronom, arbejde på et observatorie i Peru og sidde og kigge op mod stjernerne efter svar. En fysisk og psykisk forståelse for livet på en måde – meget filosofisk”.
Vi har fået stof til eftertanke, men for Jonas virker samtalen helt naturlig. Han skal nok komme langt.
Sofie, 18 år: Jeg drømmer om at opleve verden
Sofie bor med sin far og lillebror, har et fritidsjob i H&M og er kæreste med Kristoffer. Efter gymnasiet har hun besluttet at holde to sabbatår, hvor hun blandt andet skal ud at rejse.
Man skal ikke sætte et nummer på folk
Sofie sidder smilende på bordet overfor os og afventer sit første spørgsmål. Vi spørger hende, hvorfor hun valgte Det Frie Gymnasium og hun svarer skarpt:
”Vi får jo kun de karakterer, som vi skal have. Det virkede rigtig fedt, for jeg synes ikke, at man skal sætte et nummer på folk. Her er et utroligt stort fokus på ligestilling og gode relationer – det tiltrak mig”.
Et øjeblik er der stille, hun kigger eftertænksomt ud i luften og fortæller så, at hun kommer til at savne det sociale ved at gå i gymnasiet: ”Det bliver mærkeligt ikke at komme her mere, men jeg glæder mig til at komme på vogntur, få eksamenerne overstået og få huen på. Det bliver fedt!”.
Safari, dykning og faldskærmsudspring
Vi fortsætter samtalen, og vi spørger Sofie, hvilke fremtidsplaner hun har?
”Jeg skal have to sabbatår, hvor jeg skal starte med at arbejde fuldtid i H&M for at spare 100.000 kroner op. Jeg skal nemlig ud at rejse et halvt år med min papsøster Emilie. Vi har ikke fastlagt ruten endnu, men vi drømmer om at rejse i Sydafrika, Sri Lanka, Kina, Indonesien, Australien og Fiji”.
Vi sidder helt ærligt og bliver en anelse jaloux på Sofie og hendes papsøster. Det lyder for fedt. Hun fortæller, at de har snakket om at lave frivilligt arbejde: ”Enten noget med dyr eller børn eller begge dele”, tilføjer hun. Listen over ting som de skal opleve er kilometerlang, hvor riverrafting, safari, dykning, faldskærmsudspring og vandring blot er nogle få af de oplevelser, som de skal nå.
Langt væk fra skolebænken
Undervejs i samtalen fornemmer vi, at uddannelsesvalget er svært for Sofie. Hun fortæller, at hun har brug for at komme langt væk fra skolebænken for at finde ud af, hvad hun vil med sit liv:
”Lige nu er min plan bare at rejse rigtig meget. Og så har jeg overvejet at finde et job, der matcher min passion for at rejse, men jeg har ikke helt besluttet det endnu. Det kunne eksempelvis være hos et rejsebureau, men de har krav om, at du har rejst før, så det må jeg se på senere, om jeg stadig vil. Det er også lidt svært for pludseligt, er du meget væk fra dine venner og familie”.
Jeg vil gerne have et job, der gør mig glad
I 1.G. drømte Sofie om at blive pædagog i en børnehave, men det har hun ikke lyst til længere: ”Der er mange ting, der virker fede, men jeg er i tvivl om krav, og vil gerne have frie tøjler”.
Vi spørger så Sofie, hvad der betyder noget for hendes valg af uddannelse: ”Lønnen betyder ikke så meget for mig. Jeg vil gerne have et job, der gør mig glad og, hvor jeg kan opleve nogle ting”, svarer hun. Sofie vil ikke bare sidde på et kontor, da det virker for ensformigt for hende. Generelt virker tre år mere på skolebænken uoverskueligt, og det er derfor hun rejser ud i verden for at få fornyet sin energi til et fremtidigt studie.
Om 10 år bor jeg i en lejlighed på Nørrebro
”Hvis du ikke skulle tænke på karakter-gennemsnit, løn eller noget som helst, hvordan ser dit liv så ud om 10 år?”, spørger vi. Sofie tænker sig kort om, og svarer smilende:
”Jeg kunne godt tænke mig at bo i en stor lækker lejlighed på Nørrebro sammen med Kristoffer. Så må børn og familie komme, når det gør. Det vigtigste er, at jeg gerne vil have tid og råd til at kunne slappe af og rejse. Nyde det gode vejr og opleve verden – men det er et svært spørgsmål! Jeg kan godt se mig selv være i gang med et projekt, hvor jeg gør en forskel og hjælper mennesker. Det er nok lidt kliché-agtigt, men noget i den stil”.
Kristoffer, 19 år: Jeg drømmer om at blive pædagog
Kristoffer er et socialt menneske, der hygger sig med de ting, han laver – uanset om det er en fremlæggelse i timerne eller en opgave på sit job!
Kom til at hive en vask ned til en fest
Kristoffer fortæller, at han arbejder som pedel på Det Fri. Til en fest i 1.G. kom han nemlig til at hive en vask ned fra væggen i fuldskab, og så var han jo nødt til at hænge den op igen. Så om mandagen hængte han vasken op, og blev så tilbudt et job som pedel.
Vi har fået et godt indtryk af Kristoffer, der virker som en fyr med hjertet på rette sted. Jeg spørger, hvordan det er at være pedel på sit eget gymnasie?
”Det er ligesom alle andre jobs, men min klasses projektor virker altid bedst”, fortæller han med et smil på læben.
Hvorfor skrive 30 sider om korstogene?
Da Kristoffer afsluttede 10. klasse på Det Fri, faldt det ham meget naturligt at fortsætte i gymnasiet her. Undervejs i gymnasiet har dog særligt de større skriftlige opgaver, SRP og diverse stile fået ham til at tænke:
”Hvad skal jeg bruge det her til? Hvorfor skal jeg kunne skrive 30 sider om korstogene?”.
Kommer til at savne Det Fri som sted
På trods af tanker omkring, hvad lektierne skulle føre til, så kommer han til at savne gymnasiet: ”Jeg kommer mest til at savne Det Fri som sted. De mennesker jeg vil savne, kan jeg jo bare sørge for at holde kontakten til. Men selve den daglige gang her, den afslappede attitude i forhold til lektier og autoriteter – det kommer jeg til at savne!”.
Kristoffer er en klog gut, der tilføjer: ”Jeg glæder mig til vogntur, men har svært ved at forholde mig til det. Det er vel bare at drikke sig fuld med mennesker, du godt kan lide?”. Han har ikke tænkt meget over sine forventninger til de sidste par uger, men tager en dag af gangen. En livsfilosofi, der virker fornuftig, tænker vi.
Jeg vil ud og slå kolbøtter og spille rollespil
Som samtalen udfolder sig, spørger vi indtil, hvilke fremtidsplaner Kristoffer har efter 3.G? ”Jeg har altid drømt om at blive uddannet pædagog. Jeg er et meget socialt menneske, og det giver bare mening for mig. Jeg kan ikke se mig selv sidde på et kontor i 8 timer om dagen, men vil ud og slå kolbøtter og spille rollespil med nogle børn”.
Ingen sabbatår
Kristoffer skal altså ikke have sabbatår, men søger ind på pædagoguddannelsen til juni. Det står soleklart for os, at her er en ung fyr, der virkelig har sat sig ind i tingene. Han fortæller, at han har en bog derhjemme, hvor han løbende har skrevet fordele og ulemper ved de forskellige pædagoguddannelser ned:
”Jeg har været til åbent hus på de forskellige skoler for at orientere mig lidt. Der er blandt andet kommet en ny pædagoguddannelse, hvor du er i praktik tre dage om ugen og går i skole de resterende to. Så det er mere praktisk end teoretisk. Nu har jeg jo siddet på skolebænken siden børnehaveklassen, så det bliver fedt at blive undervist på en helt ny måde”.
Jeg vil gerne være den gode indflydelse
Vi snakker videre omkring pædagog-uddannelsen. Vi spørger derfor Kristoffer, hvilken retning inden for pædagogfeltet han drømmer om at gå?
”Jeg føler, at jeg favner bredt. Jeg er dog afklaret omkring, at jeg gerne vil hjælpe mennesker, der har det fysisk eller psykisk svært. Jeg har eksempelvis en ven, der har været ude for et uheld, og er blevet lam – men jeg fortsætter jo med at være venner med ham! Det er den største gave du har som menneske, at kunne hjælpe de, der ikke selv kan eksempelvis bare med at spise eller åbne en dør. Men jeg vil også gerne arbejde med børn, fordi børn er det mest ærlige og perfekte i verden. Jeg vil gerne sætte mit præg og være den gode indflydelse”.
Det giver en enorm ro at være afklaret
Vi prøver at finde lidt mere ud af, hvilke tanker Kristoffer har gjort sig om sit uddannelsesvalg. Han fortæller, at han altid har drømt om at være pædagog. Det eneste han har været i tvivl om, har været, hvorvidt han skulle vælge pædagog- eller pædagogassistentuddannelsen?
”Det giver en enorm ro, at jeg ved, hvad jeg vil! Jeg har hele tiden tænkt, at hvis jeg alligevel ville arbejde med børn resten af livet – så kan jeg godt klare 3,5 år mere på skolebænken!”.
Hvorfor er uddannelsesvalget så svært?
”Hvordan snakker I om uddannelsesvalget i din omgangskreds?”, spørger jeg Kristoffer. Da han er en social og medmenneskelig gut, deler han gerne ud af sine erfaringer både til mig og i sin omgangskreds:
”Jeg prøver at hjælpe mine venner ved at være åben omkring mine tanker, og hvad jeg gerne vil. Jeg tror uddannelsesvalget er svært, fordi du skal vælge rigtigt første gang, du vælger! Jeg havde nogle venner, der drømte om at blive advokater. På 1. semester brugte de flere tusinde kroner på bøger, men fandt så ud af, at studiet slet ikke var noget for dem. Det er bare et stort pres; Hvad vil jeg med mit liv? Du skal hele tiden tænke fremad, og der er helt vildt mange scenarier, du skal overveje”.
Om 10 år er jeg pædagog
Ligesom vi spurgte Jonas og Sofie, slutter vi af med at spørge Kristoffer om, hvordan hans liv ser ud om 10 år?
”Kan jeg vælge alt i hele verden om 10 år? Så vil jeg gerne eje hele verden”, griner han. ”Ej, jeg håber at være uddannet pædagog og arbejde i en institution med gode kollegaer og søde børn. Og så håber jeg, at bo et dejligt sted i København med Sofie. Jeg drømmer om en hverdag, hvor jeg bare føler mig godt til rette. En hverdag, der ikke er bygget op omkring stress og pligter, men om de ting jeg trives med, interesser og frihed”.
Vi på studentum.dk ønsker jer og alle landets elever held og lykke med eksamener, sabbatår, uddannelse og alle andre drømme, der giver livet mening.