Studiestress? Her er 3 ting, der kan hjælpe dig

Stress under studiet er noget de fleste har oplevet, men hvad kan du gøre for at afkoble? Man kan faktisk gøre meget selv for at stresse mindre og få mere overskud i hverdagen. Se med her.

Studiestress? Her er 3 ting, der kan hjælpe dig

Stress under studiet er noget de fleste har oplevet. Der er forelæsninger man skal til, opgaver der skal afleveres og så selvfølgelig de kommende eksaminer, der altid lurer lige om hjørnet. For nogle kan presset fra studiet og det evige karakterræs blive for meget, og enkelte vælger desværre helt at stoppe på studiet netop på grund af disse ting.

Det behøver dog ikke komme så vidt, og man kan faktisk gøre meget selv for at stresse mindre og få mere overskud i hverdagen. I denne artikel kigger vi på tre ting, som kan hjælpe dig med at stresse af i en ellers presset studietid.

1. Få dig en afstressende hobby

Der findes ikke noget bedre mod stress og jag på studiet end at komme væk fra det og koble. Du skal simpelthen glemme alt om studiet for en stud og tænke på noget helt andet.

Det gøres bedst med en hobby, som netop kræver fordybning. Du kunne f.eks. begynde at hækle eller strikke, noget som kan være meget terapeutisk for de fleste. Ved at strikke eller hækle fordyber du dig i et projekt, og giver det dit fulde fokus. Du glemmer alt om eksamen på mandag og fokuserer i stedet på håndværket.

Hvis det at hækle og strikke ikke er så mandligt, kan en hobby som amatørfotografi også være en god mulighed. Skaf dig et spejlreflekskamera og tag en tur ud i naturen og tag nogle flotte billeder. 2-3 timer i skoven bare dig og dit digitalkamera, vil med garanti gøre underværker for dit stressniveau.

Hvis du gerne vil have lidt starthjælp til din nye kreative og afslappende hobby, kan du med fordel taget et kig på WeTeach.dk, hvor du f.eks. kan tage et fotokursus, hvor du kan lære at betjene dit spejlreflekskamera korrekt.

2. Praktiser mindfulness

En anden måde at stresse af på er mindfulness. Mindfulness er et værktøj, du kan bruge i alle situationer, og bliver du god til det, kan du altid falde til ro ved at anvende de værktøjer, der findes i mindfulness.

Mindfulness handler grundlæggende om, at du skal sidde og lytte til dit eget åndedrag og finde ro omkring det. Du skal fokusere på dit åndedrag og ikke andet end det. Hvis du kommer til at tænke på noget andet, f.eks. en eksamen, så skal du hurtigt komme tilbage til at fokusere på åndedrættet i stedet.

Mindfulness kræver altså træning og øvelse, men når du mestre der, vil du hurtigt kunne finde fuld fokus og ro, når du har mest brug for det. 

Læs mere om de forskellige mindfulness uddannelser på vores side

3. Tag hjem og slap af

For de fleste er det at komme hjem til mor og far en afslappende oplevelse. Ring evt. til dine forældre og fortæl, at du er lidt presset for tiden og har brug for at koble af.

Dine forældre vil med garanti gerne forkæle dig og tage sig af dig en dags tid eller to. Så drag afsted og tag en miniferie derhjemme, hvor mad, vasketøj og hygge er sørget for.

Du kan evt. gå all in på din afkobling derhjemme ved at slukke din mobiltelefon og lade computeren blive hjemme. På den måde får du et døgn eller to med 100% ro samt ingen forstyrrelser og stress.


Annoncer