Sådan finder du en studiebolig i Aarhus

Drømmer du om at finde en studiebolig i Århus? Vi har lavet en guide til dig med et overblik over, hvordan du finder den helt rette studiebolig i Aarhus. Læs mere her.

Sådan finder du en studiebolig i Aarhus

Er du netop kommet ind på drømmeuddannelsen i Aarhus, men mangler et sted at bo? Er det uoverskueligt at finde rundt i forskellige deadlines, adgangskrav og hjemmesider, du bør kende? Så læs med her!

Vi har lavet en guide til dig, der gerne vil flytte til Aarhus i forbindelse med studiestart, men som mangler information om boligmulighederne.


Aarhus - Danmarks bedste studieby 

Danmark er flere gange blevet vurderet til at være verdens lykkeligste land, men især Aarhus er blevet udpeget som den lykkeligste by på verdensplan. Hvordan kan det mon være?

Det kan skyldes blandt andet, at Aarhus også er kendt som Danmarks bedste studieby: Hver femte indbygger er studerende, hvilket er landets højeste gennemsnit. De mange studerende og placeringen af Aarhus Universitet i bymidten er med til at skabe et godt studiemiljø. Byen huser mere end 52.000 studerende, hvilket kræver et væld af studieboliger. Derfor har Aarhus Kommune igangsat et byggeri, der skal huse 3000 studerende og i forbindelse med byggeriet, har de tilmed indført boliggaranti for nye studerende i Aarhus.

Hvad er boliggarantien?

Hvis du er studerende på en uddannelse i Aarhus, er du garanteret en kollegie- eller ungdomsbolig i en vis periode. Tilmeldingen af boliggarantien skal ske inden midten af august, hvis du ønsker bolig til studiestart. Du kan kun blive tilbudt 1-rums boliger, og du får kun ét boligtilbud fra garantilisten.

Hvad har Aarhus at byde på?

Udover at være Danmarks næststørste storby, hvor der venter masser af gourmet oplevelser, nogle af Danmarks flotteste museer og ikke mindst masser af shopping muligheder, så er Aarhus også omringet af den smukkeste natur. Du kan blandt andet besøge Riis skov, den gamle badeanstalt, Dyrehaven, Moesgaard strand, Marselisborg skovene, Bellevue strand, Brabrandsøen og ikke mindst de mange parker, der findes i det centrale Aarhus.

Hvad er der af boligmuligheder?

Studieboligerne varierer i alt fra gamle, charmerende lejligheder til nybyggede kollegieværelser som Grundfos Kollegiet. De fleste af studieboligerne ligger dog udenfor bymidten, men på cykel eller med en bus kommer du hurtigt ind til centrum.

Udover at bo på kollegium er det også muligt at flytte i kollektiv, hvilket blandt andet kan findes ved at bruge hjemmesiden www.findroommate.dk.

Hvad er betingelser for at få en studiebolig?

Ifølge Ungdomsbolig Aarhus, som har mere end 10.000 kollegie- og ungdomsboliger, er der fire betingelser, du skal opfylde for at få en bolig:

  1. Du skal være mindst 17 år og højst 35 år på den dag, du flytter ind i en bolig. Ansøgningsprocessen kan også først påbegyndes den da du fylder 17 år.
  2. Du skal være i gang - eller snart i gang med en uddannelse. Ansøgningsprocessen kan tidligst oprettes 6 måneder før forventet studiestart.
  3. Du skal oprette en ansøgning.
  4. Du skal genansøge hver måned.

Et nærmere kig på ansøgningsprocessen

Når du er fyldt 17 år, tilmeldt en uddannelse eller ansøgt en uddannelse med maks. 6 måneder til studiestart, kan du påbegynde din ansøgningsproces.

Du skal oprette en almindelig boligansøgning på www.ungdomsboligaarhus.dk.

Priser for at bo

Priserne for kollegie- og ungdomsboliger i Aarhus varierer i forhold til antal kvadratmeter. Det er muligt at finde alt fra et værelse, som en del af et større bofællesskab, hvor du deler køkken og bad til en 3-værelses lejlighed på 150 kvm. Priserne ligger et sted mellem 1.800 kr. til 13.000 kr. alt afhængig af antal værelser og kvadratmeter. Jo større og dyrere lejlighederne er, jo færre er der og jo længere er ventetiden på dem. Der er flest værelser eller 2-værelses lejligheder ledige, som ligger omkring 2.500-5.500 kr. om måneden.

Hvordan er ventetiden på studieboligerne?

Ventetiden afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet af hvilken type boliger du søger, fx lejlighed eller værelse. Årstiden kan også have en indflydelse, idet ventetiden er længst omkring studiestart i august/september, som kan være helt op til 3-4 måneder, og den korteste ventetid finder du i maj/juni.

Derudover spiller det ingen rolle, om du er gravid eller har børn, da alle bliver behandlet på lige fod.

Hvilke alternativer har du?

Hvis du ikke ønsker at bo i en studiebolig, ungdomsbolig eller på kollegium, er der altid muligheden for selv at finde en leje-, andel- eller ejerlejlighed. Derudover kan du søge klubværelser og bofællesskaber som et alternativ til at investere i en lejlighed.

Find dit kollegie eller studiebolig på: 

Links til andre hjemmesider, hvor du kan finde en bolig:

Nogle af hjemmesiderne kræver et månedligt gebyr for at få adgang til deres boligsøgning, som typisk ligger omkring 100-300 kr.


Annoncer