At skrive en god skriftlig eksamen, kan være en udfordrende opgave, især hvis du ikke er vant til at skrive på den måde. Men det behøver ikke at være så skræmmende, hvis du følger nogle grundlæggende principper. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at skrive en vellykket eksamensopgave!
Formuler dit formål
De følgende tips og tricks kan virke nok så godt, men det allervigtigste du kan gøre for at skrive en god opgave, foregår inden du overhovedet sætter dig ved tastaturet.
Hvad handler dit emne om og hvad er det lige præcis din opgave kan bidrage med?
Hvis du fx skal skrive om en tekst, et fænomen, en begivenhed eller alt derimellem, så sørg for at sæt dig grundigt ind i emnet, så du kan blive helt skarp på lige det du vil undersøge.
Lad det være din røde tråd! Og vær ikke bange for at gøre læseren opmærksom på det, igennem hele din opgave. Den selvsikkerhed og fokus holder læseren i hånden, og giver et klart indtryk af at du har styr på det. Så inden du går i gang, kan du evt. bruge god tid på at finde lige præcis den vinkel du vil skrive om, så det bliver meget konkret.
Følg en struktur
Det kan være en god idé at starte med en oversigt, hvor du finder ud af hvad du vil gøre i de forskellige dele af opgaven. Du kan evt. bruge den her inddeling, og så skrive hvad du gerne vil have der skal være hovedelementerne i de forskellige afsnit.
- Indledning
- Metode
- Analyse
- Diskussion/Perspektivering
- Konklusion
- Litteraturliste
Lad hvert afsnit lede hen til det næste afsnit, også selvom de er adskilt af en ny overskrift.
Tip* Brug Word-overskrifterne, så du kan have to niveauer af overskrifter.
Klar indledning!
Alt dit forarbejde skal komme til udtryk i indledningen i skarpe konkrete formuleringer, der sætter scenen for din opgave. Den skal ikke være for lang, og du kan evt. tage udgangspunkt i denne opbygning.
- Et citat, der sætter scenen for det felt du beskæftiger dig med. Herefter kan du skrive kort om hvorfor det er et emne, der er relevant i dag. Sørg for at det har samfundsmæssig karakter, og ikke bliver en beskrivelse af dine personlige interesser.
- Formuler derefter én sætning, der tager udgangspunkt i din opgaveformulering (hvis du har sådan én – ellers så lav den ud fra det formål du selv har defineret). Skriv evt.: ”Denne opgave har til formål at undersøge…”
- Herefter skal dit hovedspørgsmål defineres, kan du evt. skrive: ”Derfor tager jeg udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål: Hvordan bla bla bla…”
- Præsenter kort hvordan du vil gøre det igennem opgaven, ud fra hovedstrukturen med metode, analyse mm. Inddrag evt. kort de kilder eller teoretikere du benytter.
Tip*: Et godt undersøgelsesspørgsmål skal være åbent, og der er "hvordan" en god måde at indlede på.
Et metode-afsnit der batter
Metodeafsnittet er din gyldne vej til at vise at du har totalt styr på det! Her beskriver du præcis hvad du vil gøre igennem din opgave, og hvilke teorier du vil gøre det med. Hvis din opgave ikke skal indeholde et særskilt metode-afsnit, kan du skrive det i din indledning.
Her kan du fx bruge fraser som:
- I denne opgave vil jeg redegøre for…
- Det vil jeg bruge som grundlag til at analysere…
- For at kunne analysere på dette parameter, vil jeg først dykke ned i teorien omkring…
- Det gør jeg med det formål at diskutere…
- For til sidst at kunne konkludere hvordan…
Formålet skal være klart og tydeligt, og det er ofte et problem at man skriver en opgave, uden egentlig helt at forstå hvorfor. Du kan have nok så meget god akademisk tekst og en fin beskrivelse af teorierne, men hvis ikke du har en rød tråd, der kæder det sammen, så vil opgaven ikke opleves som relevant og struktureret.
*Et godt tip kan være at forestille sig at nogen udefra, der slet ikke kender dit felt, skulle forstå det du skriver om.
En dyb analyse
For at skrive det gode analyseafsnit skal du hele tiden have dit formål for øje, så du ikke mister den røde tråd. Det kan du gøre ved regelmæssigt at skrive: ”Det er en relevant teori/position/faktor, når jeg vil undersøge hvorfor…”. Det er vigtigt at du er konkret, og dykker godt ned i teorierne. Du kan lade dig inspirere af denne måde at strukturere din analyse på:
- Analysens indledning › Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering. › Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel, et sæt af begreber. › Skriv hvordan analysen er bygget op.
- Selve analysen › Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra. › Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen.
- Fortolkning, konklusion › Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater.
- Analysens afrunding › Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med opgavens fokus, problemformulering og formål.
Diskuter så det giver mening
I diskussionen har du mulighed for at stille en masse spørgsmål! OG besvare dem… Først og fremmest skal du starte med at opsummere dine resultater og konklusioner på en kort og præcis måde. Derefter kan du snakke om eventuelle udfordringer eller ting, som stadig er lidt uklare for dig, og hvorfor du føler det sådan.
Herefter er det en god idé at overveje alternative måder at tolke dine resultater på, og prøve at argumentere for, hvorfor din fortolkning er den bedste. Så kan du diskutere, hvordan dine resultater kan bruges i praksis, og hvad det betyder for det felt, som du arbejder indenfor.
Til sidst er det en god idé at identificere nogle spørgsmål eller områder, som fremtidig forskning kan fokusere på, og hvorfor det ville være interessant. Så når du er færdig, kan du lave en kort opsummering af dine vigtigste resultater, og hvorfor de betyder noget for dit felt som helhed.
Den gode konklusion
Nu skal du vise at din røde tråd kommer til sin ret. Konklusionen er afslutningen på din opgave, hvor du opsummerer din undersøgelse. Det er dog vigtigt at du ikke laver et resumé – læseren kan godt huske hvad de lige har læst.
konklusionen skal tydeliggøre dit argument og opgavens indhold, men forhåbentlig har du haft en masse delkonklusioner undervejs i din analyse og diskussion – og det er dem der skal samles op på her. Et godt tip kan være at se din indledning og konklusion i forlængelse af hinanden, og se om du får samlet op på det du gerne ville undersøge.
Når du har gjort det fyldestgørende og skarpt, så kan du også spørge dig selv, hvad der ville være relevant at dykke videre ned i. Fx: hvis du havde flere sider, hvad ville du så synes var interessant for emnet at undersøge nærmere. Det kan også være en anden vinkel eller et andet felt, hvor den samme undersøgelse ville være spændende. Det viser at du har refleksive evner, og er i stand til at se din undersøgelse i en større sammenhæng!
Tip* Sæt evt. dit hovedspørgsmål ind i afsnittet, så du er sikker på at du svarer på det spørgsmål i konklusionen.
Vær skarp på formalia og flow!
Uanset om det er en mindre opgave eller en afhandling på universitetet, så er korrekt brug af kilder, litteraturliste og stavning altafgørende. Det er heldigvis et område hvor du kan gøre meget uden at skulle opfinde den dybe tallerken.
Citér dine kilder: Hvis du bruger information fra en kilde i din opgave, så husk at citere kilden korrekt. Dette viser, at du har gjort din research, og at du har fulgt korrekt akademisk praksis.
Brug korrekt grammatik og stavning: Det er hammervigtigt at bruge korrekt grammatik og stavning i din eksamensopgave. Det vil gøre din opgave mere professionel og lettere at læse. Brug stavekontrol og grammatik-checkere, hvis det er nødvendigt.
Her kan det give mening at bruge fx ChatGPT, hvor den kan hjælpe med at omskrive fraser eller opsætte din litteraturliste i alfabetisk rækkefølge. Men det er vigtigt ikke at bruge den til at skrive større mængder tekst, fordi den ikke har DIN røde tråd for øje.
Tip* Læs opgaven højt for dig selv og ”kill your darlings”. De vendinger du selv synes sidder lige i skabet, er nogle gange uforståelige for andre, derfor kan det være en idé at udelade de ting der bliver for interne.
