Sådan bliver man kostvejleder

Er du en vaskeægte kostnørd, der elsker at kigge på indhold i madvarer og samtidig drømmer om at motivere andre? Så er en uddannelse inden for kostvejldning måske lige dig! Læs mere her om de forskellige uddannelsesmuligheder.

Sådan bliver man kostvejleder

Er du typen, der kigger bag på madvaren og læser næringsindhold, elsker du at nørde kroppens biolog og er du nysgerrig på spisevaner? Så er en uddannelse som kostvejleder måske lige dig?

Som kostvejleder går man i dybden med næringsstoffer og madens sammensætning, så man kan sammensætte en kostplan der tager højde for en klients ønsker. Den væsentligste opgave er at forstå klienten og guide personen i den rette mad.

Lyder det som noget for dig? Så læs mere i denne artikel, og find ud af hvilken vej til at blive kostvejleder, der er den rigtige for dig!

3 veje til kostvejleder

Du kan blive kostvejleder på mange måder, da det ikke er en beskyttet titel. Her er 3 veje du kan gå!

Kostvejlederuddannelse

På en kostvejlederuddannelse, får du målrettet viden til at kunne arbejde som kostvejleder efter endt uddannelse. Når du afslutter dit kursusforløb, vil du få et diplom, der giver dig certificering til at rådgive klienter.

På en kostvejlederuddannelse vil du ofte få viden inden for:

  • Ernæring og kost
  • Næringsstoffer, herunder kulhydrater, proteiner og fedt
  • Vitaminer, mineraler og kosttilskud
  • Spisevaner og spiseforstyrrelser
  • Motion, søvn, afhængigheder og stresshåndtering
  • Rådgivning og vejledningsfærdigheder med fokus på kognitive adfærdsændringer
  • Coaching: den motiverende samtale, interviews og vejledning med fokus på styrker
  • Teori om livsstilsændringer som medicin for diabetespatienter eller mennesker der fx lider af hjerte-og-karsygdomme 

Se kurser til kostvejleder

Adgangskrav og pris

Der er ikke nogen adgangskrav for at tage en kostvejlederuddannelse, dog skal du som regel være fyldt 18 år. De fleste kostvejlederuddannelser foregår på selvstændige institutter, hvilket oftest betyder at det er en betalingsuddannelse. Prisen kan variere meget hos de enkelte udbydere, derfor kan det være en god idé at starte med at finde ud af hvad ens budget til uddannelsen er.

Karriere som kostvejleder

Som uddannet kostvejleder kan du arbejde med mange forskellige målgrupper, og mange specialiserer sig inden for en bestemt faggruppe. Det kan fx være klienter der ønsker vægttab, børn, gravide, sportsernæring eller fx plantebaseret kost.  

Som uddannet kostvejleder kan du:

  • Rådgive klienter i kost og ernæring
  • Guide klienter i forhold til sundhed og livsstil
  • Være den motiverende part, og hjælpe klienten med motivation for livsstilsændringer
  • Kommunikere godt ved at lytte, reflektere over klientens problemstillinger, stille spørgsmål og hjælpe med at opsummere
  • Støtte klienten i sin udvikling
  • Hjælpe klienten med at sætte realistiske mål, og med at finde deres styrker og svagheder i forhold til deres ønsker

Som kostvejleder kan du både arbejde som selvstændig og have egne klienter, eller arbejde for virksomheder der udbyder kostvejledning.

Kostvejleder - fjernundervisning

Nogle uddannelsessteder udbyder også kostvejlederuddannelsen som fjernundervisning. Det betyder at du kan opnå din drøm om at blive kostvejleder hjemme fra sofaen. Du opnår fuldstændig samme viden og kompetencer som på et almindeligt studie, dine timer forgår bare online eller som selvstudie. Nogle institutter udbyder blended learning, så du både har online timer, men også klassiske konfrontationstimer. Hvis det er selvstudie, så bestemmer du 100% selv i hvilket tempo du vil færdiggøre kurset på. Ofte vil du stadig have masser af sparing med andre elever og undervisere du kan stille spørgsmål.

Mange vælger denne type undervisning, fordi det er en god måde at få fleksibilitet i hverdagen. Så er det nemlig muligt at studere og have arbejde osv. ved siden af.

På nogle uddannelsessteder fungerer selvstudie som fjernundervisning ved, at man tager en lille mini-eksamen efter hver kapitel, hvor du skal teste den viden du har fået. Så kræver det fx 80% rigtige svar for at kunne gå videre til næste kapitel. Forløbet færdiggøres med en afsluttende eksamen, og så kan du kalde dig certificeret kostvejleder.

Sundhed og ernæring

Hvis du drømmer om en mere akademisk retning, hvor du virkelig kommer i dybden med sundshedsfremme og diætetik, så kan en bachelor- eller professionsbachelor i Ernæring og sundhed være en mulig vej for dig. Du får en stor baggrundsviden om folkesundhed og kost og helbred i et samfundsperspektiv, som du også kan bruge i arbejdet som kostvejleder. 

Der er flere akademiske uddannelser der har sundhed i fokus over hele landet, som alle er SU-berettiget. Følgende professions- og bacheloruddannelser er inden for kost og sundhed:

  • Ernæring og sundhed
  • Fødevarevidenskab
  • Folkesundhedsvidenskab
  • IT og sundhed
  • Sundhedsfremme
  • Folkesundhed

Ofte vil du have mulighed for at specialisere dig inden for et helt særligt felt på kandidatniveau, som fx human ernæring, hvis du drømmer om at arbejde med vejledning af klienter.

Hvis du færdiggør en uddannelse inden for ovenstående, kan du efter endt uddannelse kalde dig diætist. Hos kommuner og i det offentlige søger de ofte kliniske diætister eller sundhedskonsulenter, hvilket er termen for dem der har en mellemlang videregående uddannelse.

Se kurser inden for sundhed og ernæring


Annoncer