Drømmer du om at komme ind på et af de studier med allerhøjest karaktergennemsnit? Og overvejer du hvordan det bedst kan lade sig gøre? For nogle er fordelingen af studiepladser svær at forstå, for hvordan er det lige, at man bliver fordelt blandt de danske videregående uddannelser?
En ting er i hvert fald sikkert, det hjælper ikke at tænke strategisk i sin prioritering af studiepladser man søger. Det er nemlig en algoritme der fordeler alle ansøgere blandt uddannelserne, som kan regne ud, hvilken studieplads, der er bedst for dig.
Der er mange myter om optagelse via KOT, og hvordan fordelingen af ansøgere sker, men hvis du overvejer kun at skrive en studieplads på eller ikke at skrive dit sande ønske på ansøgningen i håbet om at komme ind på drømmeuddannelsen, så tænk dig lige om en ekstra gang.
Det hjælper nemlig ikke noget kun at vælge én uddannelse på sin KOT, hvis du vil være sikker på din første prioritet. Du ender faktisk bare med at stå med håret i postkassen, hvis du så ikke kommer ind. Sørg derfor altid for at have en plan b, måske også c, d og e - og vær sikker på, at mindst ét af dine valg, er et sikkert valg.
Tjek de 5 myter ud herunder, og find ud af, hvordan du skal gå til din KOT ansøgning.
5 Myter om studieoptag
KOT-algoritmen er lavet til din fordel, der sikrer at alle ansøgere får den studieplads, de ønsker sig mest, hvis gennemsnittet er højt nok. Det betyder at strategisk tænkning er unødvendig, og måske endda skadelig for dine chancer.
KOT fungerer på den måde, at når alle ansøgere har sendt deres prioriterede lister ind, bliver hver uddannelse bedt om at rangordne dem. Disse lister bliver derefter sendt tilbage til ministeriet, som supplere denne proces.
Alligevel findes der en lang række myter, som vi her prøver at forklare.
1. Hvis du kun angiver ét ønske, har du større chance for at komme ind
Det at du kun sætter et ønske på din ansøgning, giver dig ikke en højere prioritering på uddannelsen. Det hjælper altså ikke at udelade ønsker fra din liste. Hvis du ikke har flere ønsker, så kommer du simpelthen ikke ind på nogen uddannelse, hvis dit gennemsnit ikke rammer det dét skal.
En ud af tre unge, vælger kun at have én uddannelse på ansøgningen, selvom der kan være op til otte. Hvis du virkelig kun vil den ENE uddannelse, er det selvfølgelig også okay, men så skal du også være klar på, at du måske ikke kommer til at starte på et studie i år.
2. Din førsteprioritet skal være “sikker”
Din førsteprioritet bør være dit drømmestudie, lige meget hvor “risky” dette valg lyder. Du behøver altså ikke at have et sikker valg på din første prioritet, det går nemlig ikke ud over dine chancer på resten af listen, hvad du har stående øverst.
En uddannelsen bliver ikke “fyldt op” før du kommer til, og derfor kan dit sikre valg sagtens være på 8. Pladsen, og du er stadig sikker på at komme ind. Du får kun et nej fra en uddannelse, hvis den er fyldt op med ansøgere med et højere karaktergennemsnit end dig selv. Der er ikke noget først-til-mølle princip i det danske optagelsessystem.
3. At sætte otte ønsker sikrer dig en plads på én af uddannelserne
Dette er usandt, da du ikke kommer ind på en uddannelse, hvis du ikke opfylder kravene. Du skal altså ikke fylde dine otte ønsker op med urealistiske uddannelser, i håbet om, at én af dem MÅ tage dig ind.
4. Høj adgangskvotient = god uddannelse
Det er faktuelt forkert, at uddannelser med høje adgangskvotienter er bedre end dem med lave. Kvotienten handler simpelthen om udbud og efterspørgsel. Hvis der er for få pladser på kvote 1, i forhold til antal af ansøgere, så skubber det automatisk adgangskvotienten i vejret. En adgangskvotient siger altså udelukkende noget om hvor populær en uddannelse er.
Husk du altid har mulighed for at søge ind via Kvote 2, men her kan antallet af pladser variere fra uddannelse til uddannelse.
Se en guide til både kvote 1 og kvote 2 her
5. Kvote 2 er et lotteri
Faktisk så fordels pladserne på Kvote 2 efter samme algoritme som kvote 1, her er karaktergennemsnittet bare én af de vægtninger der bliver set på. Den motiverede ansøgning kommer fx også med i vægtningen.
Når du søger kvote 2, bliver din ansøgning automatisk fortolket som “Jeg vil helst læse via kvote 1, og derefter kvote 2”. Derfor vil mange ansøgere også opleve at de faktisk er blevet optaget via kvote 1, selvom de søgte via kvote 2.
Se et eksempel på en god kvote 2 ansøgning her
Kilde: Videnskab.dk
