Vis studentum.dk som: Mobile

10 jobtitler der ikke findes mere


Af. D.H. Dreesen

De forsvundne jobs

Der var engang, hvor den mest avancerede teknologi var en kugleramme, videnskab et ondsindet rygte og jobs hang på træerne som rådne frugter. En computer var noget der rent faktisk kunne svare igen, og børnearbejde en selvfølgelighed. Vi har her samlet 10 jobtitler, der ikke eksisterer længere. Læs artiklen og find ud om dine kompetencer måske kunne have været bedre udnyttet før i tiden. 

dødejobs

1: Kegledreng

Før bowling var det orgie af flade fadøl, friturestegt papfoder og dårlig musik fra et ukendt årti, som vi kender og elsker i dag, var det faktisk en ganske accepteret fritidsbeskæftigelse.

Teknikken var dog ikke helt det samme, og når keglerne fx skulle fjernes, foregik det ikke via sløve maskiner, der synes programmeret til at tage så meget tid fra ens spil som muligt, men via friske unge knægte i knæshorts og munter fløjtesang. De skulle hurtigst muligt sætte alle keglerne op igen, så man kunne spille videre, hvis de da ikke ville nøjes med en kindhest til aftensmad.I fløjtesang var måske så meget sagt, da lønnen og forholdene tit var ret elendige, hvilket gjorde børn tit tog sig af tjansen.

Gottfried Schmidt opfandt dog imidlertid den automatiske kegleopsætter i 1936, og satte straks en stopper for dette jobeventyr, der gjorde de stakkels kegledrenge til simple gadedrenge, kun med den tidlige død af poleo at se frem til. Danmark fik sin første bowlingbane i 1931 og sin første bowlinghal i 1962.

2: Vækker

Selv i den gamle verden, hvor døden altid lurede på den anden side af hjørnet, og mad for mange var en mangelvare, havde folk stadig svært ved at komme op om morgen. Nogen ville måske tænke at alvoren af livet dengang, samt sengenes tvivlsomme kvalitet, gjorde det umuligt. Men så igen kan det have været så stressende at leve dengang, at man simpelthen aldrig fik sovet ordenlig.

I hvertfald havde man bl.a. i England og Irland op til slut 1920’erne, såkaldte vækkere (knocker-uppers), der sørgede for folk kom op om morgenen og på arbejde. De brugte typisk en lang bambuspind, så de kunne nå de højere etager, men der er også eksempler på, at der blevet brugt pusterør. Som vækker skulle man være stædig, da de ikke gik, før at deres kunder havde givet forvaring om, at de var oppe. Denne karriere stoppede dog efter at vækkeuret blev opfundet og blev billigt nok at købe for den gængse befolkning.

3: Omstillingsdame

Før folk gik i panik over NSA’s mulige telefonaflytninger af almindelige borger, var der en tid, hvor folk ikke havde noget problem med at blive aflyttet over telefonen. Fra telefonens start og op gennem tresserne, var det mennesker, der skulle stille dig videre til dem du ville tale med. Man havde så ingen numre, men ringede bare op, og fortalte så hvem man gerne ville tale med. Som stillingsbetegnelsen hentyder, var der ikke mange mænd erhvervet, hvis overhovedet nogen.

Omstillingsdamerne havde rig mulighed, for at lytte med på alle de opkald, de stod for at viderestille til, hvilket gjorde omstillingsstederne til de rene sladderklubber, og boede man i mindre by, gjorde man klogt i ikke at udlægge følsomme oplysninger over telefonen.

4: Frenologist

I gamle dage var det normen at være racist, ligesom at det var normat altid at have diarre og syfelis. Det var en tid, hvor videnskab, magi og decideret dumheder gik hånd i hånd, på samme måde som narcisme, onani og selfies gør det i dag. En af de videnskaber som de fleste af os finder tvivlsom i dag, var frenologi. En frenologist kunne eftersigende bedømme et menneskes karaktertræk og dermed intelligens ud fra kraniets form alene.

Videnskaben var udbredt populær i 1800-tallet og fik en genopblomstring omkring 1900, hvor sindrige instrumenter blev opfundet til opmåling. Senere viste det sig dog at være et fuldstændig videnskabsforladt forehavende, og i dag lever de fleste frenologister en ensom tilværelse forskellige steder i det sydlige USA. Filosoffen F. C. Sibbern var en dansk ivrig fortaler for frenologi og udgav bogen, Om Forholdet imellem Sjæl og Legeme (1849)

5: Alkymist

En anden videnskab, som vi i dag kun synes at kunne grine af så højt, at vi brækker os i lårtykke stråler, er alkymi. Det skal siges først dog, at oprindeligt var alkymi en filosofisk og videnskabelig praksis, der kombinerede kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst. Men i middelalderen blev det en videnskab, hvor man prøvede på at lave guld eller udødelighedseliksire ud fra forskellige elementer.

Det må have været en sørgelig tilværelse, hvor man hele sit liv aldrig fik et eneste gennembrud man kunne bruge. For hvor en frenologist den gang havde “resultater”, han kunne fremvise for datidens fatsvage sjæle, så har ingen alkymist nogensinde kunne fremvise noget kemisk fremstillet guld. Det eneste de lykkedes med, var at gøre galskab til en videnskab. Det døede dog også hen i 1800-tallet.

6: Rottedræber

Hvis du skulle have sovet i skolen, så var rotter et ret stort problem i gamle dage, og ja nogen steder stadigvæk. De menes at have været skyld i spredningen af den sorte død, der glubsk og frejdigt gnaskede sig gennem middelalderens Europa. Enten arbejdede man ud fra at slå dem ihjel, eller ved, måske via fløjtemusik, at få dem lokket ud af byen. Det kan måske lyde som om, at det var en ussel tjans at rende rundt i byens kloakker og lign, men den gang var de fleste byer i sig selv klammere, end vores kloakker er i dag, og hvis man ikke decideret fik smidt lort i hovedet, var det en god dag.

Oveni det var der altid masser af rotter, så det har været et arbejde med lange fremtidsudsigter, hvis man dog ikke blev smittet med en dødelig sygdom, hvilket selvfølgelig var samtlige eksisterende sygdomme dengang. Man har også eksempler på folk, der har fanget rotter til værtshuse, som de brugte til underholding, ved at kaste dem op i luften, så hunde kunne gribe den.   

7: Synde-spiser

Mad var engang ikke noget man spiste for sjov. Man smed det ikke fluks væk, hvis fx en flue havde fløjet lidt for tæt forbi det, eller hvis det ikke lige var den slags mad man havde lyst til alligevel. 10-sekundersregelen! Prøv med 2 månedsregelen. Derfor giver stillingen synde-spiser også god mening. Det foregik bl.a. i den europæiske middelalder og gik i sin enkelthed på at spise end død persons synder. Det kan man måske ikke blive mæt af tænker du, medmindre man måske var blevet hyret af familien Hitler i 1945, men bare rolig, der fulgte skam decideret føde med.

Der var forskellige måder at gøre det på, men en af dem var ved at putte maden ovenpå liget, hvorefter det så, sikkert ud fra dengang saglige videnskabelige grunde, sugede alle personens synder til sig, som synde-spiseren så kunne mæske i sig.  

8: Ligrøver

Ligrøvere eksisterer i dag, men det er sjældent for profittens skyld man gør det, ligesom det var en gang. I det industrialiserede Europa var videnskaben i slut 1800 og start 1900-tallet begyndt at blive seriøs. Især inden for den medicinske kropslige lære var det begyndt at gå stærkt, men man manglede lig, for at kunne lave sine undersøgelser. Derfor kunne man tjene mange penge på i nattens mulm og mørke, at grave friske lig op til direkte salg. I dag skal man være heldig, hvis man som ligrøver ikke skal have et job ved siden af.

Det var ikke et helt lovligt forehavende, men de fleste, og jo især lægerne, så igennem fingre med det langt hen ad vejen. Det er måske også de fine individer vi kan takke for, at lægevidenskab er nået så langt i dag som den er.  

9: Fabriksoplæser

Ja selvom det ikke kunne virke til folk havde tid til det, så kedede folk sig skam også i gamle dage. Især på fabrikkerne i det ældre industrialiserede Europa, der bød på 12-16 timers trivielt og fysisk hårdt arbejde dagligt, var det nok temmelig røvsygt. Derfor havde visse fabrikker, den ene procent, der så en fordel i, at deres arbejdere havde det bare lidt godt, en fabriksoplæser. Han var typisk en form for lektor af en art, der sad og læste op fra avisen, som var han en slags levende radio. Det har med garanti været et job, der var mere værdsat end at arbejde sine fingre ned til knoglerne dag ud og dag ind.

10: Hundepisker

Den sidste her er til dig med et sadistisk og måske religiøst afsæt. Kirken og religion har ikke en særlig fin track record, på grænsen til bestialsk makaber ville nogen måske sige. Mellem det 16. århundrede og 19. å hundrede i Europa kunne man have den fine tjans som hundepisker. Jobbet er præcis hvad titlen hentyder, nemlig en der pisker hunde. Kirken hyrede dem til at stå ved kirken og piske hunde væk derfra, så præster og andre besøgende ikke blev angrebet. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at der var en del flere vilde, og i forhold madmængden, nok aggressive hunde. Plus at folk den gang sikkert så et nært familie medlem dø hver dag, og derfor ikke tog sig meget af hvad der skete med dyr.    

Bonus: Computer

Da den er nævnt øverst, må vi næsten lige have en hurtigt foklaring. Frem til opfindelsen af datamaskinen, computeren, var det en jobtitel i engelsksprogede lande. Det var personer, typisk kvinder, der foretog matematiske beregninger, enten med en mekanisk regnemaskine eller papir og blyant, hvilket selvfølgelig blev overflødigt, da, hvad vi kender som en computer i dag, blev opfundet.

Er du blevet frustreret over, at lige det job du ville have passet perfekt til ikke længere eksisterer? Så fortvivl ikke, for her på studentum.dk kan du finde et hav af uddannelser. Der er helt sikkert også en, der passer til dig.  


Senest opdateret: 05 feb 2016

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 02-04-2019

Bliv klar til pædagoguddannelsen på 1 år

Med en HF pædagog fagpakke kan du blive klar til at studere på pædagoguddannelsen inden for 1 år. Her tager du nemlig de fag, som er obligatoriske, for at kunne ansøge om optagelse på studiet gennem kvote 2.

Læs mere
Sidst opdateret 16-05-2019

Barista kursus: Sådan bliver du barista

Der findes ingen officiel barista-uddannelse i Danmark. Det betyder dog ikke, at du ingen mulighed har for at opnå titlen som barista; det kræver bare mere end at tage en uddannelse.

Læs mere
Sidst opdateret 19-02-2019

21st century skills - fremtidens færdigheder

Måske du overvejer, hvilke færdigheder der bliver vigtigst i fremtiden? Det er her 21st century skills kommer på banen. Men hvad består disse færdigheder og kompetencer egentlig af?

Læs mere
Sidst opdateret 30-05-2016

GMAT - Graduate Management Admission Test

Drømmer du om at studere business på kandidatniveau på nogle af verdens førende universiteter og business schools? Eller overvejer du måske en MBA? Så er der en god chance for, at GMAT testen står imellem dig og din drømmeuddannelse. Her guider vi dig igennem testen fra tilmelding til test score.

Læs mere
Sidst opdateret 25-05-2018

Sådan får du dit første studiejob

Mangler du nogle skarpe tips og tricks til, hvordan du får dit første studiejob? Vi har snakket med fire studerende, der har knækket koden.

Læs mere
Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.
Test dig selv