Forstå den forberedende grunduddannelse

Vi guider dig igennem det nye uddannelsestilbud, der træder i kraft per 1. august 2019.

I august 2019 træder den nye forberedende grunduddannelse (FGU) i kraft. Målet med den nye uddannelse er at ruste unge til at tage en ungdomsuddannelse eller få sig et job. Kig med her og få et overblik over det nye uddannelsestilbud. Måske er det, det helt rigtige for dig. 

Hvis du er under 25 år og har det svært i forhold til uddannelse og job, så er FGU måske et tilbud for dig. 

Målet med den forberedende grunduddannelse er nemlig at ruste de unge personligt, socialt såvel som fagligt til at kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller få et sig et job. 

Den forberedende grundudddannelse

FGU skal være den nye hovedvej til videre uddannelse eller etablering på arbejdsmarkedet. Uddannelsen tager udgangspunkt i produktionshøjskolernes værkstedpædagogik og VUC' almenundervisning, og der tages derfor afsæt i praksis, produktion på praktik på de enkelte uddannelsesspor. Det hele foregår i et inkluderende skolemiljø, der nærmest skal opleves som et læringsorienteret arbejdsfællesskab.

Efter 12 ugers undervisning får du et kompetencebevis, der både dokumenterer, hvilke faglige kompetencer du har opnået og de personlige og sociale egenskaber du har udviklet undervejs. 

Lyder det som noget for dig? Så kig med på infografikken herunder, hvor du kan se, hvordan uddannelsen er bygget op: 

 Den forberedende grunduddannelse

For mere information henviser vi dig til https://uvm.dk/reform-af-de-forberedende-tilbud/forberedende-grunduddannelse/opbygning-og-maalgruppe


Annoncer