Hjælp til fagforening og a-kasse hos Frie Funktionærer

Når du er færdiguddannet, og måske er så uheldig ikke at få et job med det samme, er der hjælp at hente hos a-kasserne. Hvis du altså har meldt dig ind i tide. Læs med her, hvor Studentum Danmark, i samarbejde med Frie Funktionærer, guider dig igennem a-kasse- og fagforeningsjunglen.

Meld dig ind i en fagforening og a-kasse i dag!

A-kasse og fagforening - hvordan gør jeg?

Når du er færdiguddannet, og måske er så uheldig ikke at få et job med det samme, er der hjælp at hente hos a-kasserne. Hvis du altså har meldt dig ind i tide.

Læs med her, hvor Studentum Danmark  guider dig igennem a-kasse- og fagforeningsjunglen, samt hvordan f.eks. Frie Funktionærer kan hjælpe dig som studerende eller arbejdssøgende samt, hvilke fordele de kan tilbyde dig.

Vi taler med Karina Elvison Bjørn, som er teamleder for salg og markedsføring hos Frie Funktionærer. Vi spørger ind til, hvad en a-kasse og fagforening nu er for noget, og hvor vigtigt det er at melde sig ind i en a-kasse, inden det er for sent.

denne side, kan du se en oversigt over a-kasse, og prisen på deres kontingent.

Hvem er Frie Funktionærer?

Frie Funktionærer er både a-kasse og fagforening. Deres fagforening henvender sig primært til folk, der er ansat inden for handel og kontor. A-kassen er tværfaglig, hvilket betyder at alle, uanset uddannelse og job - kan blive medlem. Derudover har de deres eget forsikringsselskab, FF Forsikring. Frie Funktionærer har 25.500 medlemmer i deres a-kasse og cirka 18.500 medlemmer i fagforeningen.

Find Frie Funktionærer på din handelsskole eller dit handelsgymnasium

Eftersom Frie Funktionærer primært henvender sig til handels- og kontoruddannede, kan du ofte møde dem ude på handelsskoler og handelsgymnasier. Karina fortæller, at der er en grund til, at de fokuserer på ungdomsuddannelserne og ikke de videregående:

“Hvis vi gik ud på universitetet ville vi møde mange, der bliver ansat som funktionærer, når de har afsluttet deres uddannelse, men de betragter sig selv som akademikere. Og der er andre fagforeninger og a-kasser der har specialiseret sig i akademikere.” I Frie Funktionærer ønsker vi at fokusere på vores kernegruppe, som vi kan tilbyde målrettede ydelser, siger Karina.

Gratis medlemskab for studerende

Som studerende er det gratis for dig at være medlem af fagforeningen hos Frie Funktionærer. Den eneste undtagelse er, hvis du går på en uddannelse, hvor du får løn - hvis du for eksempel er i lære, så skal du betale 50 kr. om måneden for fagforening. Beløbet er dog fradragsberettiget, hvilket betyder, at du - efter skat - kun skal betale 30 kr., og det er jo stadig billigt.

Er du i gang med en uddannelse - eller kender du nogen i den situation - er det værd at vide, at man også kan være gratis medlem af a-kassen. Der er en række betingelser, som staten har fastlagt. Du skal bl.a. følge en dimittendberettiget uddannelse af minimum 18 måneders varighed/3 semestre og skal modtage løn eller SU. Vi kan kun opfordre til at kontakte a-kassen, så du får dine muligheder afklaret, siger Karina.

Hvornår skal jeg melde mig ind for at være dagpengeberettiget?

Hvis du melder dig rettidigt ind i en a-kasse, mens du er studerende på det, der kaldes en kompetencegivende uddannelse, kan det gøre en kæmpe forskel. En kompetencegivende uddannelse, eller dimittendberettiget uddannelse, er en uddannelse, hvor du uddanner dig til en jobstilling. Et eksempel kan være handelsuddannelsen, hvor du uddanner dig til et job som kontorassistent.

Hvis du melder dig ind senest ét år før, du har afsluttet din uddannelse, har du ret til dagpenge fra første ledighedsdag, og hvis du ikke når det, mister du retten til dagpenge hele første måned som nyuddannet.

a-kasse og fagforening studerende

Økonomisk konsekvens ved for sen tilmelding

Hvis du ikke når at melde dig ind i en a-kasse et år inden du afslutter din uddannelse, er det meget vigtigt, at du gør det senest 14 dage efter afsluttet uddannelse.

Karina Bjørn forklarer, hvorfor det er vigtigt at melde sig ind rettidigt: “Hvis du ikke får tilmeldt dig inden for de to uger - hvis det for eksempel er to uger og én dag efter, så har du tabt chancen for at blive dimittendberettiget. Du kan stadig blive meldt ind, men det bliver på lige vilkår med alle andre almindelige lønmodtagere. Så kan du ikke drage fordel af, at du netop er færdig med en uddannelse. Hvis du kommer for sent, så skal du være medlem i ét år og have 1924 arbejdstimer, før du kan få dagpenge.”

Hvis du ikke har meldt dig ind i en a-kasse, og du ikke kan finde et job, når du bliver færdiguddannet, så kan du ikke få dagpenge samtidig med, at du skal betale fuldt kontingent for at optjene ret til dagpenge. At melde sig ind i en a-kasse i tide er en stor økonomisk sikkerhed.

Fagforeningen er din faglige sparringspartner

Hos Frie Funktionærer har du som studerende mange fordele. Ikke nok med, at du får gratis medlemskab i fagforening og a-kasse, så har du også adgang til en masse andre fordele.

Karina nævner i forbindelse med medlemskab i deres fagforening, at: “Det, vi primært kan give de unge mennesker, er den her faglige sparring: hvordan bliver jeg jobparat og hvordan skriver jeg en god ansøgning. Man kan komme herind og få en gennemgang fra top til tå, hvor der tales om det indtryk du gør, når du træder ind til en jobsamtale, hvilket tøj du har på, hvilken betydning din øjenkontakt har under samtalen, og hvordan du giver et ordentligt håndtryk.”

Udover den faglige sparring, kan du også få:

  • juridisk bistand - her skal du dog være medlem af fagforeningen i to måneder, før du kan få hjælp

  • sociale arrangementer som koncerter og teaterforestillinger

  • karrierecoaching

  • ansøgningshjælp

  • kurser i personlig udvikling inden for eksempelvis kropssprog

  • rabattilbud på ferieboliger og ophold på badehotel i Sydvestjylland

Forskellen på a-kasse og fagforening

Ifølge Frie Funktionærer, er det vigtigt at kende forskel på en a-kasse og en fagforening. A-kassen administrerer reglerne for dagpenge, mens fagforeningen giver dig personlig råd og vejledning og en række andre medlemsfordele.

Fagforeningen giver netop råd og vejledning i forhold til jobsøgning og karrierecoaching, og det er her, du finder hjælp til alle de karrieremæssige spørgsmål. A-kassen udbetaler blot dagpenge til dig, når du er ledig. Alle a-kasser i Danmark modtager en bunke love af staten, heriblandt en fast dagpengesats, hvor de så har til opgave at administrere og formidle de her love - så du kan forstå, hvad det hele går ud på.


Annoncer