Derfor skal du have et studiejob, mens du læser

I dag er det meget almindeligt og attraktivt at have et studiejob, mens du læser, og det er der mange gode grunde til. Her kan du læse om fordele og ulemper ved et studiejob og få gode råd.

Derfor skal du have et studiejob, mens du læser

Opbyg erhvervserfaring under din studietid med et studiejob

I dag er det meget almindeligt og attraktivt at have et studiejob, mens du læser, og det er der mange gode grunde til. Studiejobs er blandt andet en god måde at opbygge erhvervserfaring under din studietid, så du bedre kan forholde dig til, hvad der bliver forventet af dig som færdiguddannet. Samtidig vil relevant erhvervserfaring være et boost til dit CV og styrke dine fremtidige karrieremuligheder. 

Mens du igennem dit studie opbygger en faglig og akademisk forståelse for dit fag, opnår du gennem et arbejde en forståelse for og et indblik i, hvordan virksomheder og organisationer opererer i praksis. Det er en værdifuld læring og en oplagt måde at bruge din teori fra studierne i praksis. 

Fordele ved et studiejob

  • Du opnår erhvervserfaring inden for dit fag, før du er færdiguddannet
  • Du skaber en kobling mellem teori og praksis inden for dit felt
  • Du opbygger et større netværk inden for din branche
  • Du opnår en forståelse for, hvordan virksomheder opererer i praksis
  • Du får et tilskud til din økonomi, så du kan have det sjovere i hverdagen

Ulemper ved et studiejob

  • Du har mindre tid til studierne i dagligdagen
  • Risiko for at miste fokus eller interessen for dine studier
  • Større mulighed for at blive stresset. Derfor skal du også sørge for at mærke efter og sige til, hvis du har brug for hjælp til at skabe den rigtige balance mellem arbejde og studie

Virksomhederne vil de studerende

Der er i dag mange virksomheder, der tilbyder studiejobs til studerende under uddannelse. Det skyldes, at virksomhederne har stor interesse i at tage studerende som dig ind undervejs i din uddannelse for at kunne oplære dig i organisationen med en forhåbning om, at du også bliver i virksomheden som færdiguddannet. Samtidig leder virksomheder efter de bedste og dygtigste talenter i branchen, og jo tidligere de kan få fingerene i dig, jo bedre. 

Som studerende giver det dig mange muligheder, når du skal finde et studiejob, fordi det betyder, at der er en del at vælge imellem. Det gør, at du kan være mere specifik i forhold til din ønskede rolle, arbejdsopgaver og organsationstype i dit studiejob. Ved du eksempelvis, at du gerne vil arbejde med sociale medier, eller har du allerede gjort dig tanker, om at det kunne være spændende at arbejde i et start-up virksomhed fremfor en mere etableret organisation? 

Det er også en fordel for dig, at de fleste virksomheder er vant til at have studerende, fordi det betyder, at de ofte er fleksible i forhold til din tid og klar over, at du både skal balancere studie og job. Derudover kan det også vise sig positivt ved, at din arbejdsgiver giver dig meget ansvar og indflydelse i forhold til de opgaver og ansvarsområder, fordi de har erfaring med studerende og ved, hvordan de kan forvente sig heraf. Brug det, når du skal bede om opgaver eller forhandle din stillingsbeskrivelse.

Gode råd til studentermedhjælperen

  • Sørg for at sæt klare rammer med din chef og arbejdsplads, så I begge er enige om, hvad der er forventet af dig
  • Sørg for at sige fra overfor din chef eller opgaver, hvis du kan mærke, at det tager tid fra din studie. Studiet er først og fremmest dit fuldtidsjob
  • Time Management er opskriften – du kan sagtens jonglere både job og studie, hvis blot du er god til at balancere og planlægge din tid
  • Tag ansvar og sørg for at bed om at få indflydelse – jo mere indflydelse og ansvar, du får – jo sjovere bliver det også at gå på arbejde

Er du i tvivl om, hvad der bliver forventet af dig i et studiejob og som studentermedhjælper? Her kan du læse om de 30 vigtigste kompetencer arbejdsgiveren efterspørger hos studentermedhjælperen i dag.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du lander dit første studiejob? Læs mere her.


Annoncer