5 gode råd til din online eksamen | Læs mere i guiden her
14 jul 2022

5 gode råd til din online eksamen

Har du som studerende svært ved at navigere i den nye virkelighed og holde en struktur i din hverdag? Hvornår skal du arbejde, og hvornår skal du studere? Og hvordan forbereder man sig på de nye online eksaminer, der venter? Fat mod! Med et par gode råd kan du igen få styr på hverdagen.


På studentum har vi taget en snak med Lisa Christensen, der er psykolog ved Studenterrådgivningen og dagligt taler med studerende, der fortæller om deres frustrationer over de omvæltninger, de oplever med studiet og eksaminerne i forbindelse med Covid-19. Ifølge Lisa er det essentielt, at du som studerende får struktur på din hverdag og accepterer den nye situation og de forhold, der hører til. Du får her Lisas 5 gode råd til, hvordan du bedst muligt klarer dig igennem dine eksaminer og forberedelserne dertil. 

1. Hav rutiner i hverdagen


Når vi er nødsaget til at bruge en stor del af vores vågne timer i hjemmet, så kan det være svært at have struktur på dagene. Fra den ene dag til den anden har vi skulle omdanne os til at samle de forskellige arenaer på et enkelt sted. Og sidder du som studerende i et lille kollegieværelse, kan det blive svært at håndtere.

“I de her tider, hvor de vante rammer er brudt ned, så bliver du nødt til selv at skabe nogle rammer og rutiner. Det er vigtigt, at du laver en dagsplan, som du kan gentage hver dag og så følge den, så du undgår hele tiden at bruge energi på, hvordan du skal planlægge din tid.”

Det handler om, at du finder nogle daglige aktiviteter og får det organiseret, så du ved, at det er noget, som du skal gøre på et bestemt tidspunkt. Du kan fx starte din dag med at tage et bad eller ved at løbe en tur, og gøre det til en fast del af din daglige rutine. Hvis du også har et studiejob ved siden af, er det vigtigt, at du laver en klar plan over, hvornår du arbejder, læser og holder fri. På den måde får du nogle klare rammer for, hvordan din dag forløber, og det gør også, at din hjerne kan slappe mere af.


2. Skab ritualer for dig selv



I forlængelse af første punkt pointerer Lisa, at det handler om at skabe ritualer i sin studietid. Når dine dage begynder at flyde sammen, kan det være svært at adskille, hvornår du har fritid, og hvornår du har studietid. Under normale omstændigheder vil du sandsynligvis pakke dine skolebøger og tage på læsesal eller ud på studiet for at forberede dig, men grundet coronavirussen er dette ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

“Noget af det, der tager mest energi fra hjernen, er, når man hele tiden skal forhandle med sig selv om, hvornår man skal studere og holde pause. Derfor er det vigtigt, at du sætter nogle klare rammer for, hvornår din studietid skal starte og stoppe.”

Et godt råd fra Lisa er at sørge for at pakke bøger og computer væk, når du er færdig med at læse, så det ikke ligger fremme og stresser dig. Det tager meget energi fra hjernen, hvis du hele tiden skal forhandle med dig selv, så sørg for at sætte tid på, hvor lang tid ad gangen du skal forberede dig. Du kan fx aftale med dig selv, at du læser fire timer om dagen - Og så er det vigtigt, at du stopper, når de fire timer er gået! Hold den aftale, du har lavet med dig selv.



3. Lav online aftaler med din studiegruppe



Lisa fortæller, at noget af det, Studenterrådgivningen får flest henvendelser omkring, er den ensomhed, studerende føler under Covid-19 og den sociale distance, de skal forholde sig til.

“Den fællesskabsfølelse, som studerende ellers ville få af at komme på studiet og møde sine medstuderende, er der ikke mere, og det kan være med til, at mange flere føler sig ensomme. I Studenterrådgivningen anbefaler vi, at du holder kontakt til dine medstuderende, eksempelvis i dine studiegrupper. Planlæg nogle ugentlige møder med din studiegruppe, hvor I kan tale om undervisningen, lektier eller usikkerheder omkring eksamen.”

Forsøg selv at gøre hverdagen så normal som mulig - planlæg at drikke fredags øl over Skype, drik en kop kaffe eller planlæg at spise frokost sammen. Hertil pointerer Lisa, at man ikke skal holde sig tilbage fra at kontakte sine medstuderende, da langt de fleste er i den samme situation og også mangler nogen at tale med.


4. Vær realistisk i din forberedelsestid



Mange studerende oplever at have problemer med at kunne koncentrere sig i længere tid, og det er helt forståeligt siger Lisa.

“Vi får mange henvendelser fra studerende, der føler, at de ikke kan koncentrere sig og præsentere lige så godt som før corona. De har fx svært ved at komme i gang, hvilket resulterer i, at de så presser sig selv endnu længere, og der er det vigtigt at respektere at holde pauser og få ladet op.”

Det er naturligt, at hjernen bliver stresset i en periode som denne, hvor alle vante rammer er brudt ned, men derfor er det også endnu vigtigere, at man har nogle realistiske forventninger til sig selv og sin forberedelsestid. Du bliver nødt til at acceptere, at vilkårene har ændret sig, og at du derfor ikke kan stille samme krav til dig selv som under normale omstændigheder.




5. Øv dig på online eksamen



Lige pludselig skal du til at forholde dig til et nyt format, hvor din eksamen foregår over computeren med eksaminator og censor på den anden side. Selvom eksaminerne rent indholdsmæssigt er det samme, så er der en masse nyt, du skal tage højde for, og det kan være stressende. Der er heldigvis nogle ting, du kan gøre, så du er bedst forberedt til din online eksamen.

“I Studenterrådgivningen anbefaler vi de studerende, at de sørger for at øve sig på formatet, så det ikke er helt ukendt til eksamen. Her vil det også være oplagt at øve det sammen med sine medstuderende, så I kan give hinanden feedback.”

Det samme gør sig også gældende, hvis du skal op til en gruppeeksamen. Sørg for, at I i gruppen har aftalt, hvem der siger hvad og hvornår, og muligvis også aftaler nogle koder til, hvis man har brug for hjælp under eksamen.

Derudover fortæller Lisa, at du skal huske på, at eksaminator ikke har samme mulighed for at aflæse dit kropssprog, som hvis eksamen foregik i det samme rum.

“Det er vigtigt, at du udtrykker dig verbalt, fordi det kun er overkroppen, der kan ses på skærmen. Så hvis du har brug for at få noget gentaget eller omformuleret, så skal du sige det højt, for ellers er det ikke sikkert, at eksaminator opfatter det.”

Når dagen for din online eksamen endelig er der, så sørg for at være klar i god tid. Sørg for at få tjekket din internetforbindelse og ligeledes afprøv din mikrofon og dit kamera, så du er sikker på, at alt det tekniske fungerer optimalt.  




Studenterrådgivningen er et gratis rådgivningstilbud for alle studerende på videregående uddannelser.

Studenterrådgivning tilbyder både telefonsamtaler, individuelle samtaleforløb og gruppeforløb, og hvis du har brug for at tale med en om studierelaterede problemer, ensomhed eller andet, kan du altid kontakte Studenterrådgivningen.

Senest opdateret: 14 jul 2022

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 15-07-2022

5 tips til din eksamensforberedelse

Sidder du og er nervøs for dine kommende eksaminer? Her får du vores 5 gode råd til din eksamensforberedelse, så du kan gøre dit allerbedste og sikre, at du er bedst muligt forberedt. 

Læs mere
Sidst opdateret 13-07-2022

5 gode råd: Sådan håndterer du din stress

Studielivet er lig med et studiegruppe, projektarbejder og deadlines i et væk. I denne guide giver studentum.dk dig 5 gode råd til, hvad du skal være opmærksom på og hvordan du lærer at håndtere stress i dit studieliv. 

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

7 tips: De bedste gadgets til studerende

Som studerende har man tit meget at se til på en gang og derfor er alt, der kan gøre studietiden lidt nemmere, guld værd. Se vores liste over de 7 bedste gadgets til studerende lige her.

Læs mere
Sidst opdateret 15-01-2016

Gruppeeksamen vs. Individuel eksamen

Er du mest til at præstere alene og er du mest komfortabel med at spotlightet kun skinner på dig? Eller er du mest til at diskutere din opgave sammen med de mennesker, du har skrevet den med? Her får du overblik over fordele og ulemper ved gruppeeksamen vs. individuel eksamen.

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

Sådan får du mere ud af undervisningen på dit studie

Skal du til at starte på en videregående uddannelse, og har du tænkt over hvilke krav du møder på en universitetsuddannelse? Læs hvordan du får mest muligt ud af undervisningen på dit nye studie her.

Læs mere
Sidst opdateret 07-11-2022

3 trin: Sådan kommer du godt fra studiestart

Det kan være en stor omvæltning at starte ny uddannelse efter sommerferien. Måske er du nervøs for at starte på dit nye studie? Bare rolig. Vi giver dig her 3 tips til at komme godt fra studiestart.

Læs mere
Sidst opdateret 13-07-2022

Thomas Pape om 'Det gode studieliv'

Hvordan skaber du de bedste forudsætninger for et sundt og godt studieliv. Stresscoach, Thomas Pape, giver dig her sine bedste råd til, hvordan du får din nye hverdag til at hænge sammen. 

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

Sådan undgår du eksamenssnyd og plagiering

Hvert år klapper plagieringsfælden for mange studerende. Ikke alle snyder bevidst, men manglende overblik eller misfortåelser ved kildehenvisning kan have store konsekvenser. Få 3 gode råd her.

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

Find den rigtige engelsktest

Sprogtesten er en nødvendighed for dig, der gerne vil læse på universitetet eller gøre karriere i udlandet. Tag derfor et kig på vores infografik og se, hvilken én af testene, der opfylder dine behov. 

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

Guide: Sådan bruger du APA-kildehenvisning

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af kildehenvisninger i en akademisk opgave! Vi har lavet en guide til kildehenvisningssystemet APA, så du nemt kan referere til dine kilder og dermed aflevere en korrekt og fyldestgørende litteraturliste.

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

Guide: Sådan bruger du Harvard-kildehenvisning

Kildehenvisninger er for akademiske opgaver, hvad snørrebånd er for sko: De binder det hele sammen. Brug vores go-to-guide til Harvard-kildehenvisning og få helt styr på dine kilder.

Læs mere
Sidst opdateret 13-07-2022

Sådan får du balance i dit (studie)liv

At finde balancen i sit studieliv kan være en udfordring. For hvor starter man egentlig, og hvad skal fylde i dit liv? Læs mere her.

Læs mere
Sidst opdateret 30-09-2022

Tvivler du på dit studie?

Er du startet på et studie, men er kommet i tvivl, om det er det rette for dig? Mange tvivler indimellem på deres valg af studie, men der er nogle ting du bør overveje før du dropper ud.

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

Studiestress? Her er 3 ting, der kan hjælpe dig

Stress under studiet er noget de fleste har oplevet, men hvad kan du gøre for at afkoble? Man kan faktisk gøre meget selv for at stresse mindre og få mere overskud i hverdagen. Se med her.

Læs mere
Sidst opdateret 15-07-2022

Den ultimative guide til TOEFL-testen

Skal du til TOEFL-test, men er i tvivl, om du kan bestå? Læs med i denne guide og få gode og håndgribelige råd, der sikrer dig et godt resultat.

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

5 studieteknikker til eksamenslæsningen

Som gymnasieelev i 3.g begynder sommerens eksamener måske allerede nu at spøge i hovedet. Læs vores fem studieteknikker til eksamenslæsningen lige her. 

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

4 funktioner i Excel som alle studerende vil elske

Excel er et fantastisk program! Med nogle få smarte og simple funktioner, så kan du faktisk få rigtig meget ud af programmet uden at bruge lang tid på at sætte dig ind i det. Se selv her.

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

Sådan forebygger du eksamensangst

Kæmper du også med eksamensangst og har svært ved at styre nervøsiteten inden en eksamen? Så er du langt fra den eneste! Læs med her og lær, hvordan du forebygger din eksamensangst. 

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

Sådan holder du dig motiveret under Covid-19

Covid-19 har påvirket vores hverdag på mange måder, og det kan være meget frustrerende. Få nogle gode råd til at holde motivationen oppe lige her.

Læs mere
Sidst opdateret 17-10-2022

Få skræddersyet lektiehjælp og nå dine mål

Lektiehjælp kan være lige præcis dét, den enkelte studerende har brug for. Undervisning og lektiehjælp, der er skræddersyet den enkelte, kan give et boost i motivation, faglighed og ikke mindst faglig selvtillid. Dette kan have en stor indvirkning på dine karakterer, din tro på dig selv og dine drømme for fremtiden.

Læs mere