3 karriereveje inden for indretning
28 sep 2022

3 karriereveje inden for indretning

Vi har talt med 4 kvinder der hver dag beskæftiger sig med styling, dekoration og udlever deres indretningsdrømme i deres arbejdsliv. Læs med her, hvis du også søger inspiration til en karriere med udgangspunkt i indretning og æstetik. 



Sales styling - Louise Holm

Louise Holm, direktør og stifter af Sales Styling.

Louise Holm fik tilbage i 2010 sin ejendomsmæglerbestalling, og kunne allerede dengang se et hul i markedet for indretning til salgsparate huse. I dag ejer hun en virksomhed, der laver netop dét!

Mød Louise, der har fundet en anderledes måde at arbejde med indretning på, og som indretter hundredevis af forskellige slags huse om året.

louiseholm

Hvordan kan en typisk arbejdsdag se ud som Sales Stylist?

Jobbet som salgssylist er en meget blandet type opgaver.  Hovedformålet med arbejdet er, at hjælpe med at sælge og udleje boliger ved at style dem så attraktivt som muligt. Så man planlægger indretning, alt efter målgruppe og boligens arkitektur. Det er også et meget praktisk job, hvor man er utrolig meget hands on – så det betyder også at man selv er den der lige må montere et par lamper, få møbler ind og ud eller sætte hylder/reoler op.

Det er en god blandet landhandel af at gå og style, finde det lækre interiør, lave moodboards og eksekvere det hele med egen krop bagefter. Det er et job hvor du virkelig får mulighed for at følge et projekt fra A-Z, fra projektbeskrivelse og indkøb af møbler til at det hele står færdigt hos kunden.

salesstyling


Hvilken uddannelsesbaggrund har du, og hvordan besluttede du at arbejde med indretning?

Jeg er uddannet ejendomsmægler i 2010, og allerede dengang kunne jeg se at der var mange der ikke gjorde noget ud af deres bolig, når den skulle sælges. Så der blev frøet sået til at gøre noget for de boliger, med ekstra lækker styling, fordi det havde stor indflydelse på interessen for boligen. Derudover har jeg altid været rigtig god til indretning, at se muligheder i rum og har haft en veludviklet 6. indretningssans. 

Derudover har jeg en uddannelse som indretningskonsulent gennem HTH Køkkener, og taget diverse indretningskurser. Dem der arbejder som Salgsstylister hos os kommer typisk med kreative baggrunde som fx ”visual merchandise” eller har arbejdet med udstillingsvinduer eller i interiørbutikker.


Hvad er det fedeste ved jobbet som Sales Stylist?

Det sjoveste ved at være salgsstylist er helt sikkert den adspredelse der er i jobbet – der er aldrig to dage der er ens! Den ene dag står du i en lille lejlighed til et par hundrede tusind og den næste en liebhavervilla ved vandkanten til flere millioner.


Et godt råd til andre der drømmer om at arbejde med indretning?

Mærk efter om du drømmer om at sidde med det kreative, fx at tegne og planlægge, eller om du bliver drevet af være hands on. Hvis det er at nørde bærende vægge og tegne flotte kreative projekter, så er arkitektvejen måske mere dig, hvor hvis du drømmer om at se et rum blive forvandlet så det hele ser super flot ud, så er et job som salgsstylist måske mere dig.




Sisse Bach & Louise Bennedsen - Dansk Indretningsuddannelse

SISSE BACH & LOUISE BENNEDSEN - STIFTERE AF DANSK INDRETNINGSUDDANNELSE

Mød Sisse og Louise der med et ønske om at modernisere og revoulutionere indretningsuddannelsesbranchen har skabt deres egen uddannelse. De beskæftiger sig hver dag med deres store passion for indretning, hvor de sætter en dyd i at forberede deres studerende bedst muligt til jobmarkedet bagefter. 

Dansk Indretningsuddannelse

Hvordan kan en typisk arbejdsdag se ud som underviser på en indretningsuddannelse?

Vores dagligdag ser naturligvis en del anderledes ud end de indretningsarkitekter, som arbejder “i marken”. Vi lægger stor vægt på elev-kontakt og meget af dagen går med elevernes afleveringer, lave undervisningsvideoer, svare på mails, sociale medier, telefonsamtaler og live-undervisning. Det er enormt vigtigt for os at eleverne for mulighed for at se flere løsninger i deres arbejde, og derfor bruger vi meget tid på at sende opgaver retur med ny respons. I indretnings faget er der tit flere løsninger, så derfor er det vigtigt, at eleverne lærer fra start, at se åbent på projektet - nogle gange er den første løsning jo ikke altid den bedste. Herefter går eleven tilbage til sit arbejde igen, forbedrer og afleverer igen.

Vi bruger også en del af dagen på at følge trends og markedet, vi besøger messer, som Formland og holder os opdateret, så vi er med på alt, der rører sig. Vi taler med samarbejdspartnere, så vi sikrer vores elever attraktive aftaler, som de kan benytte efter endt uddannelse.

DIU


Hvilken uddannelsesbaggrund har 
i, og hvordan kom i til at arbejde med indretning?

Vi er startet, ligesom mange af vores elever,  med en kæmpe passion for indretning. Vi har alle dage haft indretning som et projekt og indrettet vores eget hjem, hos venner og familie. Og hvorfor så ikke gøre ens hobby til en levevej - det må da absolut være en drømmetilværelse.

Louise er uddannet lærer, inden hun tog springet og uddannede sig til indretningsarkitekt og Sisse er uddannet dekoratør og har i 10 år ejet en møbel - og interiør forretning inden hun tog springet.

Louise: Jeg har altid interesseret mig for indretning – jeg rykkede altid rundt på mit værelse og tænkte allerede i multifunktionelle møbler som helt lille. Efter nogle år i undervisningssektoren, sagde jeg mit job op, tog skridtet og færdiggjorde en indretningsuddanelse på 7 måneder.

Sisse: Jeg har arbejdet med indretning på mange forskellige måder; i min forretning, som skribent om bæredygtighed i indretning og i køb og salg af boliger, som vi har istandsat. Bæredygtighed er enormt vigtigt for mig, fx var det sidste hus jeg solgte udelukkende bygget op af genbrugsmursten. Derudover har jeg også medvirket i et TV2-program ”Min restaurant”, hvor vi skulle drive og indrette en restaurant. Jeg kunne se at jeg havde noget at komme med i forhold til min viden om møbler, materialer og rådgivning.

På uddannelsen mødte vi hinanden og fandt hurtigt sammen om en fælles drøm om at skabe en moderne uddannelse, der virkelig forberedte eleverne til at arbejde som indretningsarkitekt i 2022.


Hvad 
synes I er det fedeste ved at arbejde med æstetik og indretning til daglig?

For det første er indretning og æstetik jo bare for fedt! Men det er også en dyr interesse, fordi man bliver eksponeret for så mange smukke ting 

Men det er klart sammenhængen mellem det kreative arbejde, æstetik og funktion. Det er fedt at have viden om hvorfor den her farve ikke fungerer, eller hvad der skal til for at skabe et funktionelt og smukt hjem. Ens hjerne står aldrig stille, fordi den konstant indsamler inputs til forskellige kombinationer osv. Det er også fedt at være dygtig til noget der giver stor gavn i den tid vi lever i, hvor det er vigtigt at kunne tænkte ud af boksen i forhold til materialemangel eller small living. 


Et godt råd til andre der drømmer om at arbejde med indretning?

Et godt råd er at være forberedt på det arbejsmarked der venter en, hvis man drømmer om at arbejde med indretning. Der er stor forskel på at være god til at dekorere og til at kunne skabe et smukt og funktionelt hjem, der fungerer for dem der bor der. Indretning er ikke kun pynt.

Vi ser en tendens på IG, hvor hjem er opstillede og ser smukke ud på billeder, men vi ser desværre også en del basisfejl på billederne, som gør de smukke hjem besværlige at færdes i. Det kan være en stol eller en blomst foran et tøjskab. Det, ved vi, vil irritere kunden på sigt. Den gren af indretning, vi meget ser på IG, hedder staging. Staging fungerer godt på billeder, og når noget skal sælge. Men hvis du vil arbejde med indretning professionelt for private eller i det offentlige, hvor indretningen skal fungere i hverdagen eller leve op til visse krav, så er det godt af få kufferten fyldt op med redskaber og en certificering først, så du kan arbejde med flere grene. Det åbner mange veje.

Der er nemlig en del regler, man skal lære - hvor bred skal en ganglinje være, og hvad er et passende betjeningsareal? Hvilke materialer og styrker egner sig bedst til en sofa i det private eller i det offentlige? Hvilken farve skal man vælge i de individuelle rum, for at fremhæve rummets egenskaber? Alt sammen for at kunne aflevere et professionelt forslag til en kunde, så man er sikret at få jobbet.



Indretningsstylist - Gitte Christensen

GITTE CHRISTENSEN, SELVSTÆNDIG INTERIØR STYLIST.

Gitte Christensen er uddannet designer fra Danmarks Designskole (KADK ) og har igennem de sidste 10 år beskæftiget sig med boligstyling, interiørdesign og trends.

Mød Gitte, der til dagligt laver al det sjove man drømmer om som indretningsnørd! Æstetik, farver og interiør er hendes livsstil, og du kan også følge med i det hele i hendes fantastiske instagramunivers.

gitte

Hvordan kan en typisk arbejdsdag se ud for dig som indretningsarkitekt?

Jeg arbejder, som selvstændig, med styling af interiørfotos, bolig reportager til magasiner, indretning af butikker, styling og koncepter til events. Arbejdsdagene er meget forskellige, men for nyligt har jeg fx lavet en kampagne med en kunde der solgte maling. Her udvalgte jeg og stylede farver til deres sommerkollektion.

Mit job er at udtænke hvordan looket skal være, lave moodboards til stemningen i kampagnen og finde møbler og props der skal være på billederne. På fotodagene i studie, skaber jeg små universer der fx ligner soveværelser eller børneværelser.

Gittestyling


Hvilken uddannelsesbaggrund har du, og hvordan besluttede du at arbejde med indretning?

Jeg er uddannet på Danmarks Design Skole (nu; KADK ) Jeg gik på linjen for beklædningsdesign. Inden jeg søgte ind på designskolen, brugte jeg et par år på tegnekurser og en kreativ dagshøjskole, da optagelsesprøven krævede at man kunne tegne og udtrykke sine idéer.

Da jeg var færdiguddannet som designer arbejdede jeg med mode og trends for større danske tøjfirmaer i mange år. På et tidspunkt steg min interesse for indretning og interiør, og jeg valgte at skifte branche. Jeg tog et stylistkursusforløb på designskolen i Stockholm samt kurser i sociale medier. Og så startede jeg op som selvstændig!


Hvad er det fedeste ved dit job?

Jeg elsker at finde ny inspiration, gennem kunst, i byen, på messer, rejser eller på instagram og pinterest. Jeg er altid på jagt efter nye tendenser.

Den første del i processen med nye projekter er altid spændende, hvor jeg laver moodboards og koncepter. Det er sjovt at se resultaterne til sidst og de glade kunder.

Er også ret vild med at mange dage ikke er ens, og at jeg har muligheden for at arbejde med mange forskellige kunder og projekter.


Et godt råd til andre der drømmer om at arbejde med indretning?

Det er vigtigt at lære sin egen stil at kende, man kan f.eks samle billeder på Pinterest i forskellige temaer, hver gang man falder over noget der taler til en. På Instagram kan man også gemme i små mapper. Så kan man måske se en sammenhæng i sin stil og det man falder for.

Det er lidt en livsstil som man aldrig holder fri fra, der er inspiration alle steder, og telefonen er god til at fange en flot farvekombination eller materiale sammensætning. Masser af indsamling af billeder og indtryk.


Senest opdateret: 28 sep 2022

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 30-01-2023

De mest søgte uddannelser i 2019

Overvejer du at søge ind på én af de rigtige populære uddannelser? Og frygter du ikke at blive blive optaget? Eller har du måske allerede fået afslag? Her giver vi dig overblikket over de mest søgte uddannelser i 2019 - og gode bud på alternativer til drømmestudiet, hvis du finder din favorit på listen.

Læs mere
Sidst opdateret 12-09-2018

Mød en arkitekt

Der gik 3 måneder fra Pernille var færdiguddannet til hun fik sit første job. Jobbet fik hun gennem en anbefaling fra en kammerat. Efter et halvt år, fik hun job ved Dall & Lindhartsen A/S, som er en tegnstue. Her har hun været de sidste 7 år. Lige i øjeblikket sidder hun med et sygehusprojekt i Odense.

Læs mere
Sidst opdateret 14-09-2022

Studiemedlemskab i fagforening

Mange studerende er ikke medlem af en fagforening i løbet af deres studietid, og de mener desuden heller ikke, at det er nødvendigt. Dette er en stor fejl. Vi giver dig vejledning i dine fordele ved et studiemedlemsskab i en fagforening - lige fra billige forsikringer til karriererådgivning.

Læs mere
Sidst opdateret 11-11-2020

Mød en E-designer

Mød Maria, der har studeret E-design på KEA, og bliv klogere på, hvad uddannelsen handler om! I interviewet fortæller hun om, hvordan det er at være E-design studerende på KEA. Og giver dig, der drømmer om en karriere med det kreative i fokus, et par gode råd med på vejen!

Læs mere
Sidst opdateret 12-07-2022

Karriere inden for sport og idræt

Hvordan bliver man fitnessinstruktør, personlig træner eller måske skiinstruktør? I denne karriereguide kan du spore dig ind på dine muligheder, og hvilken uddannelse og hvilket job inden for sport og idræt, der passer dig bedst. 

Læs mere
Sidst opdateret 12-07-2022

Karriere: Økonomi, administration og IT

Hvis du har en drøm om at arbejde i detailhandelen, med tal, økonomi og måske kombinere det med at arbejde med mennesker, så kan en uddannelse inden for økonomi, administration og IT være noget for dig. Udforsk mulighederne i denne guide.

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

Sådan gør du din faglige profil endnu stærkere

Hvad skal man egentlig sætte på CV'et? Og hvad gør man, hvis man ikke har vildt meget erfaring at skrive på sit CV? Hent inspiration gennem disse 10 ideer.

Læs mere
Sidst opdateret 10-10-2022

Læs jura i England

Det engelske retssystem er verdenskendt - og ligger til grund for meget af den verdensomspændende handel, der går igennem London. Du kan i England læse en jura bacheloruddannelse på universitetet - eller tage en intensiv law-conversion degree.

Læs mere
Sidst opdateret 13-01-2023

Sådan kommer du ind på journalistuddannelsen

Er du nyhedsjunkie, grammatiknørd eller storyteller? Kom igennem nåleøjet til journalistuddannelsen, med vores samlede guide her - nederst finder du et eksempel på en motiveret ansøgning.

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

Kom bagom Roskilde Festival Højskole

Roskilde Festival Højskole ligger solidt forankret i sweet-spottet mellem Roskilde Festivalpladsen og Roskilde by. Læs mere om højskolen lige her. 

Læs mere
Sidst opdateret 14-07-2022

Sådan bliver du klar til pædagoguddannelsen på 1 år

Med en HF pædagog fagpakke kan du blive klar til at studere på pædagoguddannelsen inden for 1 år. Her tager du nemlig de fag, som er obligatoriske, for at kunne ansøge om optagelse på studiet via kvote 2.

Læs mere
Sidst opdateret 23-04-2019

Bliv social- og sundhedsassistent

Overvejer du en uddannelse inden for social og sundhed, men er i tvivl om du skal vælge hjælper- eller assistentuddannelsen?

Læs mere
Sidst opdateret 01-04-2022

Annika valgte HD i stedet for bacheloren: “Det, du lærer i dag, kan du bruge i morgen”

Annika Borbye Omraninejhad kom skævt ind på studielivet i gymnasiet, men tog revanche på CBS’ HD-uddannelse, hvor hun kunne studere, mens hun gjorde karriere.

Læs mere
Sidst opdateret 16-02-2023

Skal du også gennem Kvote 2-nåleøjet?

Der er rift om studiepladserne på landets universiteter, og i 2022 var adgangskvotienterne højere end nogensinde. Læs derfor, hvordan du kommer igennem nåleøjet til Kvote 2 lige her. 

Læs mere
Sidst opdateret 09-12-2020

Mød en Data Science studerende

Da Mathias var færdig med sin professionsbachelor stod han og skulle vælge, om han gerne ville tage en kandidat også. Heldigvis for ham fandt han det perfekte match i Data Science på Syddansk Universitet. Her får han lov til at bruge sine tekniske færdigheder og bliver klogere på software og udvikling. 

Læs mere
Sidst opdateret 16-12-2020

Mød en psykologistuderende

Sara er i gang med sit første år af sin kandidat i psykologi på Københavns Universitet. Hun drømmer om at bruge sine færdigheder i erhvervslivet som organisationspsykolog. Læs Saras oplevelse af at være studerende på psykologistudiet og bliv inspireret til din egen uddannelse!

Læs mere
Sidst opdateret 10-05-2023

Hvad kan man med en EUD?

Med en erhvervsuddannelse får du den faglige viden, der skal til for at arbejde ude i den virkelige verden, samtidigt med at du kommer i praktik i en virksomhed og prøver tingene af selv. Læs om dine muligheder her.

Læs mere
Sidst opdateret 11-04-2023

Hvordan bliver jeg pilot?

Hvordan bliver jeg pilot? Hvad koster en pilot uddannelse? Hvad kræver det at blive pilot? Læs denne artikel om pilot uddannelsen lige her.

Læs mere
Sidst opdateret 27-10-2022

Det kan du med en uddannelse i hospitality og hotel management

Har du en stor interesse for ledelse og drift inden for turisme, hotelbranchen eller oplevelsesøkonomi? Måske er du faldet over en uddannelse i Hospitality Management eller Hotel Management og har undret dig over, hvad uddannelsen giver dig af muligheder? Vilija Gecaite fra Swiss Education Group vil forsøge at give dig svaret her.

Læs mere
Sidst opdateret 17-05-2023

Overblik: Det betyder regeringens nye reformudspil

Som en del af regeringens nye reformudspil "Danmark kan mere 3", lægger regeringen op til at en række kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år. Men hvad betyder det egentlig i praksis, og hvilken betydning kan det have for dig, der sidder og overvejer at tage en kandidatuddannelse? 

Læs mere