Hvordan bliver man psykomotorisk terapeut

En uddannelse til psykomotorisk terapeut er ideel for dig, der ønsker at arbejde med kroppen og psyken som en helhed. For den psykomotoriske terapeut anses kroppens velbefindende nemlig som grundstenen til et sundt psykisk og socialt iv. Læs med her og find ud, hvordan du kan komme til at arbejde med sundhedsfremme inden for denne psykomotoriske terapi.

psykomotorisk terapeut

Vil du gerne gøre en forskel for mennesker med psykomotorisk terapi? Så skal du uddanne dig til psykotorisk terapeut på et erhvervskademi. Uddannelsen varer 3½ år og er SU-berettiget.

På uddannelsen vil du komme til at beskæftige dig med kroppen og psyken som helhed, og du vil derfor modtage undervisningen inden for både sundhedsvidenskabelige, humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag.

Som psykomotorisk terapeut bliver du ekspert i kroppens signaler

Når du uddanner dig til psykomotorisk terapeut specialiserer du dig i at varetage sundhedspsykologiske og sundhedspædagoiske opgaver, hvor du har fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Du bliver derfor ekspert i at tolke kroppens mange signaler og kan hjælpe mennesker i alle aldre med de problemer de måtte have. Det kan være alt lige fra adfærdsvanskeligheder, smerter til stress og angst.

Som psykomotorisk terapeut arbejder du med mennesker - raske såvel som syge - og underviser dem i alt lige fra afspænding, kropsbevidsthed og - terapi, ergonomi, til fødselsforberedelse, genoptræning efter fødsel og børnemotorik. Essensen i dit arbejde som psykomotorisk arbejde er at bevidstgøre din klient om dennes krops egenskaber, evner og muligheder - alt sammen for, at deres krop og psyke får det så godt som overhovedet muligt.

Sådan er uddannelsen til psykomotorisk terapeut struktureret

Som nævnt ovenfor varer uddannelsen 3½ år, der er opdelt i 7 semestre, der hver består af 2 moduler. Det vil altså sige, at uddannelsen er bygget op omkring 14 moduler, hvoraf nogle af dem er gennemgående for hele dit forløb:

  • Psykomotorik - en sundhedspædagogisk profession
  • Faglige grundbegreber
  • Krop, observation og refleksion
  • Krop, relation og kommunikation
  • Tværfagligt fællesmodul - tværprofessionel virksomhed
  • Psykomotorisk behandling
  • Den professionelle rolle - behandling
  • Psykomotorisk gruppeundervisning
  • Den professionelle rolle - undervisning af grupper
  • Psykomotoriske specialområder
  • Samfund, gruppe og individ
  • Tværfaglighed og psykomotorik
  • Valgmodul
  • Dokumentation og udvikling

Det første år af uddannelsen til psykomotorisk terapeut er rettet indad mod dig selv, hvor du i høj grad bliver fortrolig med din egen krops mange signaler. Du vil modtage behandlinger fra folk, der går på 3. år af uddannelsen. Samtidig vil du blive undervist i behandling, bevægelse, psykologi og anatomi, ligesom du vil skulle deltage i kortere observationspraktikker.

På henholdsvis andet og tredje år bliver din viden sat ind i en professionel ramme forstået på den måde, at du kommer i længerevarende praktikker. Her skal du igangsætte forløb med rigtige klienter. På det sidste halve år af din uddannelse fokuserer du på dit bachelorprojekt.

Din fremtid som psykomotorisk terapeut

Når du er færdigudddannet som psykoterapeutisk terapeut kan du finde jobs i både det private erhvervsliv og i den offentlige sektor, og du vil kunne indgå i samarbejder med læger, psykologer, pædagoger, jordmødre og fysioterapeuter.

Psykomotoriske terapeuter får typisk arbejde inden for børne-, skole- og uddannelsesområdet og trivsel og arbejdsmiljø. Der er ligeledes mange, der der søger får jobs inden for ældre, psykiatri-, handicap og rehabiliteringsområdet.

Er du blevet interesseret i uddannelsen til psykomotorisk terapeut, så klik her og få endn mere viden om uddannelsen.

Senest opdateret: 20 sep 2018

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide