Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning

Sydney, London, Paris, New York - Drømmer du om en uddannelse i udlandet?

Styrk dit CV og opbyg et internationalt netværk samtidig med, at du bliver bedre til sprog og oplever verden. Fordelene ved at tage en uddannelse i udlandet er mange. Det gælder uanset, om du tager et enkelt semester eller studieår i udlandet eller en hel videregående uddannelse. 

Grænserne i den globale landsby bliver stadig mere udviskede. Derfor giver gode sprogkompetencer og evnen til at begå dig i andre kulturer dig stærke kort på hånden på fremtidens arbejdsmarked i Danmark og i udlandet. Netop det får du, når du begiver dig ud i verden som studerende.

Du kommer til at stå på egne ben i en ny kultur. Det styrker din personlige udvikling og giver din selvtillid et boost. Her guider vi dig igennem dine muligheder og uden om de værste faldgruber i planlægningen af udlandsstudier. Læs også vores seks gode grunde til at satse på en uddannelse i udlandet.

Opdag verden gennem en uddannelse i udlandet

Hvor og hvad kan jeg studere i udlandet?

Hele verden er åben for dig, der drømmer om at rejse ud som studerende. Kun din fantasi sætter grænser, og der er flere steder, du kan begynde planlægningen af dit udlandseventyr. Spørg fx dig selv om:

  • Vil jeg tage en hel uddannelse i udlandet, tage på udveksling eller investere i et 'study abroad' program?
  • Hvilket sprog vil jeg studere på, og skal jeg eventuelt tage et forberedende sprogkursus?
  • Vil jeg studere i storby eller nær natur, hvilken del af verden vil jeg studere i, og hvad med klimaet?

Når du har svaret på de spørgsmål, er du klar til at indkredse søgningen. Gå eventuelt på opdagelse i oversigten længere oppe på siden og sortér ud fra dine interesser eller geografi. Her er alt fra design uddannelser i Spanien til international business i USA eller Australien.

Som studerende i udlandet har du ofte mulighed for at specialisere dig i emner og fagområder, der slet ikke er mulige i Danmark. Du kan også studere i udlandet på flere niveauer:

  • Diplomas og 'study abroad' programmer af op til et års varighed
  • Bacheloruddannelser af tre til fire års varighed
  • Master, Postgraduate diploma programmer og MBA af op til to års varighed

Besøg vores landeguides og læs mere om uddannelsessystemet og mulighederne i nogle af de populæreste destinationer for studerende, der vil tage deres uddannelse i udlandet. Vejviseren til verdens bedste studiebyer er også et besøg værd, hvis du stadig overvejer, hvor du vil rejse hen.

Hvad skal jeg overveje, når jeg planlægger udlandsstudier?

Der er en del planlægning forude for en uddannelse i udlandet. Start derfor altid gerne i god tid og gerne op til et år før den planlagte afrejse. Afhængigt af din destination skal du være opmærksom på:

  • Ansøgningsfrister, sprogtest og krav til dokumentation
  • Pas, visum, arbejdstilladelse og eventuelle vaccinationer
  • Rejse- og ulykkesforsikring samt eventuel indbosforsikring 

Vælger du at rejse via en formidler får du hjælp i alle faser af planlægningen af din uddannelse i udlandet. Du får også typisk hjælp til at komme på plads i de nye omgivelser og finde en passende studiebolig.

Som kommende eller nuværende udlandsstuderende kan du med fordel melde dig ind i foreningen DSA - Danish Students Abroad, der hjælper danske studerende i udlandet før, under og efter deres udlandsstudier.

Hvor meget koster det at tage en uddannelse i udlandet?

Priserne for at studere i udlandet varierer alt efter, hvilket land du vil til, og hvilken type uddannelse, du vælger. Rejser du ud på udveksling via fx Erasmus + programmet, betaler du ikke studieafgift og får et stipendium til delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med udlandsopholdet.

Da mulighederne for at arbejde sideløbende med udlandsstudier ofte er begrænsede, og der i de fleste lande bliver opkrævet en studieafgift (tuition fee), er økonomien et vigtigt puslespil, der skal gå op, før du kan rejse afsted. Tager du en hel videregående uddannelse i udlandet eller en del af din danske uddannelse i udlandet, har du gode muligheder for at tage din SU med til udlandet. Det gælder, hvis du:

  • Opfylder de generelle betingelser for at modtage SU
  • Søger SU til en godkendt uddannelse af op til fire års varighed

Er den uddannelse i udlandet, du overvejer, ikke allerede optaget på Fasttrack-listen hos SU Styrelsen, skal du søge om at få den optaget på listen. Du kan også få et særligt udlandsstipendium til hjælp til at dække dine studieafgifter til en uddannelse på kandidatniveau af op til to års varighed.

Læs mere om reglerne SU og stipendium til uddannelse i udlandet. Søg også inspiration til, hvordan du finansierer dine udlandsstudier helt eller delvist ved hjælp af legater i vores guide til legatsøgning.

Are you ready for take-off?

Du har nu bagagen fyldt med guldkorn til at planlægge en uddannelse i udlandet, du aldrig glemmer. Tag dem med dig, når du søger efter og sammenligner udlandsstudier i oversigten her på siden. Du kan også søge inspiration i udvalget af study abroad opholdsprogrejser, high school ophold og højskoleophold i udlandet. Bon voyage!

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12