Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Online undervisning
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-6 af 6
Annoncer

Reportage

Jesper har læst finansbachelor og arbejder nu i Skjern Bank

Nanna læser til bygningskonstruktør på EASV i Esbjerg

Læs til markedsføringsøkonom online

Vidste du, at du har mulighed for at tage din markedsføringsøkonom uddannelse online? Dette er en god model for dig, der ønsker fleksibilitet i hverdagen og har masser af selvdisciplin.

At tage din uddannelse til markedsføringsøkonom online er også en oplagt mulighed for dig, der måske ellers ville have lidt langt til studiet. Online har du nemlig mulighed for at følge undervisningen, uanset hvor i Danmark du bor.

Læs til markedsføringsøkonom online

Ved at tage din uddannelse til markedsføringsøkonom online er der de samme krav til dig, som hvis du valgte at tage uddannelsen fysisk. Ligesom ved en "almindelig" markedsføringsøkonom uddannelse er der ligeledes tale om et fuldtidsstudie og har samme høje aktivitetsniveau som den klasserumsbaserede undervisning. Den eneste forskel er altså, at du kan følge undervisningen uanset din geografiske placering, hvorfor du her får en meget fleksibel undervisningsform.

Ligesom ved den fysiske markedsføringsøkonom uddannelse skal du ud i et praktikforløb, hvilket i de fleste tilfælde foregår fysisk. Det afhænger af virksomheden. Du kan desuden selv bestemme om praktikken skal foregå hos en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

Hvad lærer man når man læser til markedsføringsøkonom online?

Gennem din online markedsføringsøkonom uddannelse lærer du blandt andet om markedsføring, salg og kommunikation. Herunder lærer du blandt andet at planlægge salg og markedsføring, så du kan være med til at planlægge og gennemføre en virksomheds markedsføringsstrategi og markedsføringsplan.

Selve udbuddet kan variere fra udbyder til udbyder, men du kan generelt se frem til undervisning i fag og fokusområder som eksempelvis:

  • Forretningsforståelse 
  • Markedsforståelse
  • Markedsanalyse
  • Markedsføringsplanen
  • Erhvervsret
  • Supply Chain Management
  • Internationalisering

De fleste udbydere har også et stort fokus på, at du lærer at anvende den faglige viden i praksis. Det vil du opleve gennem uddannelsen i form af diverse opgaver og praksisnære cases såvel som i løbet af dit praktikforløb. 

Hvor lang tid tager uddannelsen?

En online markedsføringsøkonom uddannelse er en erhvervsakademiuddannelse, der strækker sig over to år (120 ECTS). Gennem uddannelsens første tre semestre er der undervisning samt arbejde med cases og opgaver.

På uddannelsens fjerde semester skal du i praktik i en virksomhed i 12 uger, hvorefter du skal skrive dit afsluttende eksamensprojekt.

Vælg din specialisering mens du læser til markedsføringsøkonom online

Afhængigt af den enkelte udbyder har du mulighed for at vælge forskellige valgfag og specialer, der giver dig muligheder for at specialisere dig mod en specifik branche eller funktion. Det kan for eksempel være:

  • Digital marketing
  • Innovation
  • Bæredygtighed
  • Statistik og driftøkonomi
  • Oplevelsesøkonomi

Bemærk her, at udbuddet som sagt kan variere fra udbyder til udbyder. Derudover justeres udbuddet af valgfag løbende, så de matcher udviklingen og følger med tiden samt efterspørgslen fra erhvervslivet.

Fremtidsmuligheder med en markedsføringsøkonom uddannelse

Når du er færdiguddannet som markedsføringsøkonom, kan du fx få job som:

  • Marketingkoordinator
  • Marketingassistent
  • SoMe manager
  • Indkøbsassistent
  • Salgskonsulent
  • Informationsmedarbejder
  • Salgsassistent

Du har desuden gode muligheder for at læse videre, og eksempelvis supplere din markedsføringsøkonom uddannelse med en professionsbacheloruddannelse. Du kan for eksempel tage en af følgende professionsbachelorer:

  • e-handel
  • International handel og markedsføring
  • International Hospitality Management
  • Sport Management

Dette blot for at nævne nogle af dine muligheder.

Bliv markedsføringsøkonom online

Lyder det som noget for dig, at læse til markedsføringsøkonom online? Klik dig gennem listen af muligheder herover. Her kan du også klikke dig ind og læse mere om den enkelte uddannelse, ligesom du kan rette henvendelse direkte til udbyderen, hvis du har spørgsmål til uddannelsen.