Vis studentum.dk som: Mobile
Længde: 2 år
Uddannelsesstøtte: Ja
Heltid/deltid: Heltid
Uddannelsestype: Gymnasial uddannelse
Sted: Frederiksberg
Startdato: August 2018

Video

Om uddannelsen

Få din STX eksamen på 2 år

Tag en studentereksamen på 2 år med VUF

Er du moden, målrettet og klar til at studere, så er en STX på to år din hurtigste vej til drømmeuddannelsen!

Har du været ude at rejse, arbejdet, været i militæret eller påbegyndt en gymnasial ungdomsuddannelse, som du ikke har fuldført, så kan en STX på to år være det rigtige for dig.

Du starter direkte på din studieretning og ender efter to år  med at få den samme eksamen og de samme kompetencer, som man får på den 3-årige STX på almindelige gymnasier.

Studenterkursus hos VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Hvis du tager et studenterkursus hos os vil du møde studerende med meget forskellige baggrunde. Flere af vores kursister har gået i gymnasiet/htx/hf/hhx, andre har været på højskole, nogle har rejst rundt i hele verden og til sidst har en del været i erhvervslivet i en periode. 

Du vil opleve 2 intense år med fuldtidsstudie og undervisning fra 8 -16 med efterfølgende lektier. Til gengæld får du også et socialt skoleliv med ekskursioner, studieture, sociale arrangementer samt fredags-cafeer og fester.

VUF tilbyder tre studieretninger på 2-årig stx:

Naturvidenskabelig retning med de bærende fag matematik A, fysik B og kemi B.  Du kan her opnå alle de kompetencer, der skal til at fortsætte med studier indenfor  fx naturvidenskab, medicin eller ingeniør- og it-uddannelser.

Samfundsvidenskabelig retning med de bærende fag samfundsfag A og engelsk A.  Du opnår her de kompetencer, der skal til for at fortsætte med uddannelse indenfor fx samfundsvidenskabelige, merkantile, økonomiske, juridiske eller humanistiske fag.

Sproglig retning med de bærende fag  engelsk A og spansk A sammen med dit fortsættersprog tysk/fransk. Du har også mulighed for at vælge latin. Den sproglige retning giver kompetencer til fortsatte studier indenfor sprog, kultur, journalistik og humaniora.

I alle studieretninger har du en række fællesfag, nogle naturvidenskabelige fag, religion eller oldtidskundskab samt forskellige valgfag. I alle studieretninger samarbejder fagene i perioder om fælles projekter og temaer.  

Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav

For at kunne starte på den 2-årige STX skal du have afsluttet enten 9. eller 10. klasse –  og der skal være gået mindst et år efter du har afsluttet 9. klasse, men du kan godt starte direkte efter 10. klasse.

Der er ikke nogen  aldersgrænse, men vi har en forventning om, at du har fornuftige karakterer.

Optagelse

Optagelse sker altid efter samtale med en studievejleder.

Du kan enten ansøge direkte  ved at henvende dig til vores studievejledning eller gennem optagelse.dk via din uddannelsesvejleder. Du vil herefter blive indkaldt til en personlig samtale.

Få information

Vil du vide mere om 2-årig STX? Udfyld dine kontaktinformationer her.

  Kontakt skolen

  Få mere information

  Vis din interesse

Errors
Valgfrit
Valgfrit
Valgfrit
Valgfrit

Kontaktinfo

VUF, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Falstersvej 3-5
2000 Frederiksberg

 Vis telefonnummer
vuf.nu