Vis studentum.dk som: Mobile

Musik på Vrå højskole

Vrå Højskole
6 måneder
Ja
Heltid/deltid
Højskoleophold
Vrå
Løbende optag, kontakt os for information. Pris: 1500,- pr. uge.

Video

Om uddannelsen

Musik på Vrå Højskole

Find din egen lyd inden for musikkens verden på Vrå Højskole. Herunder kan du fordybe dig inden for elektronisk musik, musikteori, sangskrivning og generelt musik i sin egen helhed. 

elektronisk musik højskole

Elektronisk Musik på Vrå Højskole

Lær at producere musik med computeren som arbejdsredskab. På elektronisk musik giver vi dig en mulighed for at videreudvikle din evner og din musikalitet og vi giver dig en unik mulighed for at komme igang, hvis du er nybegynder.

Sammen udforsker vi det elektroniske musikunivers og du får:

  • Indsigt i kreative metoder til at komponere musik 
  • Tekniske værktøjer via Ableton Live til at få musikken til at lyde så godt som muligt.
  • Lærer at bruge Ableton Live sammen med midi-controllere
  • Mulighed for, at arbejde med dine egne produktioner 
  • Chancen for at finde din egen unikke lyd
  • Scenetid til koncerter både på og udenfor højskolen
  • Personlig coaching og feedback. Både på din lyd og dine performances

Vi eksperimenterer inden for de forskellige genrer, og du får løbende udfordringer, der styrker din musikforståelse.  I perioder vil der blive lagt vægt på, at du får faste opgaver. 

musik højskole

Musik

Med udgangspunkt i sammenspil af rytmisk musik bliver du undervist i mange af musikkens områder.
På Vrå Højskole lægger vi  vægt på dine behov. Du vil blive udfordret på dit instrument, din musikalske smag, dit teoretiske grundlag og din grundlæggende forståelse af musikken.

Du kommer til at få undervisning i

  • Sammenspil
  • Musikteori
  • Improvisation
  • Rytmelære
  • Akkordlære
  • Hørelære
  • Musikhistorie

Du vil opleve at få ro til fordybelsen, men du vil også opleve at blive kastet ud på dybt vand af og til, fx ved instrument-rotation, live koncerter og Cd-indspildning.

musikteori højskole

Musikteori

I musikteori på Vrå Højskole  får du som elev en grundliggende kendskab til hvad lyd er. 

Du lærer blandt andet om :

  • Svingningslære og andre fænomener fra fysikkens verden
  • Du får en dybere forståelse for musiknotation og nodelære
  • Du får bedre rytmeforståelse
  • Du bliver introduceret til akkordlære og harmonilære

Faget er i høj grad for dig, der har lyst til at “nørde” og gå bag om musikken. Det kan være et fint faglig og teoretisk indspark, der gerne vil søge ind på en musisk uddannelse – eller til dig, der gerne vil forstå “formlerne” bag ved det musik du lytter til – eller selv spiller. Du kan nemlig også se faget som et supplement til at spille musik i praksis.

Faget giver dig en rytmisk forståelse. Herunder både med henblik på notation men i høj grad også med vægt på hvordan rytme skal forstås, trænes og mærkes med kroppen.

sangskrivning højskole

Sangskrivning

I Sangskrivningsfaget på Vrå Højskole  skriver vi sange ”fra bunden”. For at skrive en sang skal du bruge fem ingredienser:

  • En tekst
  • En melodi
  • Et rytmisk groove
  • Et harmonisk element
  • Et arrangement af lyden, som skaber et samlet udtryk

Der findes utallige traditioner og stilarter, som danner grundlag for, hvordan de fem ingredienser spiller optimalt sammen.
Når vi på sangskrivningslinjen skaber ”nyt,” gør vi det ved at undersøge og lære traditionerne og stilarterne at kende, så vi er i stand til at bryde dem.

At skabe ”nyt” er en kreativ proces. En proces som er meget personlig og individuel.

På sangskriverlinjen venter vi ikke på, at inspirationen falder ned fra himlen. Vi arbejder bevidst mod at søge inspirationen. Vi tør gøre op med de vante arbejdsformer. Vi tester metoden ”benspænd”, og vi arbejder med deadlines.

Ansøgning og adgangskrav

Musik på Vrå Højskole henvender sig til alle – og kræver ingen forudsætninger. Du er velkommen uanset om:

  • Du er fuldstændig nybegynder eller let-øvet og ønsker en grundig introduktion til det at spille musik.
  • Du er erfaren musiker og sanger og ønsker et kreativt miljø med talrige musikalske udfordringer og inspiration,
  • Du drømmer om at komme ind på musikkonservatoriet, MGK eller en anden musiskuddannelse og lige har brug for et sidste kyndigt spark, inden du vil søge ind.

Eksamen og diplom

Der er ingen eksamen eller karakter i fagene på Vrå Højskole. Der bliver udstedt et Højskolediplom.

Få information

 

Kontaktinfo

Vrå Højskole

Højskolevej 1A
9760 Vrå

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Musik på Vrå højskole

Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Musik på Vrå højskole endnu. Bliv den første!
Det siger andre om skolen
Marie, Elev

"Man kan sige, at jeg blev afklaret på Vrå Højskole og fandt ud af, at jeg ville satse på fotografiet, men jeg fik samtidig så meget mere med fra min højskoletid"

Læs mere