Vis studentum.dk som: Mobile
2-2½ år
SU-godkendt
Heltid
Åbent hus
12-01-2020
Åbent hus
13-01-2020
HF og VUC
Albertslund

2-årig HF

Tag en 2-årig HF på Vestegnen HF & VUC og bliv HF student på 2-2½ år

2-årig HF på Vestegnen HF & VUC - bliv student på 2-2 1/2 år 

Vil du åbne døre for en lang række videregående uddannelser på blot 2 år? Så er en 2-årig HF måske lige noget for dig. Starter du på en HF, kan du kalde dig HF-student allerede efter to år og du får en masse faglig viden, som du kan tage dig med videre til en videregående uddannelse og i job. 
I løbet af din HF-uddannelse på Vestegnen HF & VUC, vil du nemlig vælge valgfag, som kvalificerer dig til lige netop den uddannelse, du drømmer om. 

Dit udbytte af uddannelsen

Som HF-studerende får du en almen viden, som du kan bruge i dit job og i dit liv. Du lærer desuden at sætte dig ind i og bearbejde nye problemstillinger, og du lærer at arbejde sammen med andre om faglige emner.
Du udvikler din evne til selvstændigt arbejde og fordybelse, og du bliver en del af et dynamisk skolemiljø med studieture, kulturarrangementer og sportslige og sociale aktiviteter. 

Sidst men ikke mindst giver HF-uddannelsen dig alle muligheder for at kvalificere dig til videregående uddannelser – både mellemlange uddannelser (fx erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser) og universitetsuddannelser.

Den 2-årige HF kort fortalt

  • Med en to-årig HF bliver du HF-student på 2 eller 2 1/2 år
  • To-årig HF er en gratis gymnasial uddannelse
  • HF giver adgang til alle videregående uddannelser*
  • Du går i en fast klasse og har et fællesskab med andre unge
  • Du har 33-35 timer om ugen
  • På to-årig HF skal du ikke betale gebyr.

(*Adgang til universitetet kræver en udvidet fagpakke (ekstra 250 timer) på 2. år af 2-årig HF eller en overbygning efter 2-årig HF på GSK eller HF-enkeltfag. Den faglige overbygning tager højst ½ år.)

Ansøgning og adgangskrav

Fra august 2017 kan du begynde på HF allerede efter 9. klasse, hvis du opfylder adgangsforudsætningerne.

Du kan regne med at blive optaget, hvis du 

  • afslutter 9. eller 10. klasse med en uddannelsesplan, som ikke indstiller dig til optagelsesprøve
  • består skriftlige og mundtlige 9.klasses eller 10. klasses prøver i dansk, matematik, engelsk
  • har aflagt folkeskolens afgangsprøve efter enten 9. eller 10. klasse i tysk eller fransk og fysik/kemi. 

Fagpakker

I løbet af din HF uddannelse har mulighed for at vælge imellem følgende HF-pakker:

  • HF Kommunikation og marketing
  • HF Samfund og idræt
  • HF Sundhed
  • HF Kultur og pædagogik

Pris

Undervisningen er gratis, og bøgerne låner du. Det er muligt at have lidt erhvervsarbejde ved siden af, men regn ikke med, at der er megen tid til overs når du tager en to-årig HF.

Hvis du er over 18, har du mulighed for at søge SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Vestegnen HF & VUC

Vestegnen HF & VUC

Gymnasievej 10
2620 Albertslund

 Vis telefonnummer
www.vestegnenhfvuc.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om 2-årig HF

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af 2-årig HF endnu. Bliv den første!