Vis studentum.dk som: Mobile

Detailhandelsuddannelse

Tradium
ca. 3 år
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Hobro, Randers

Video

Detailhandelsuddannelse

Detailhandelsuddannelsen - en butiksuddannelse med fremtid i

Brænder du for at skabe den gode kundeoplevelse, og vil du arbejde i butik, stormagasin, supermarked eller måske starte din egen butik? Byg videre på dit EUD grundforløb med detailhandelsuddannelsen. Du får en bred butiksuddannelse med mange specialiseringsmuligheder. Vælg mellem en dekoratør uddannelse eller uddan dig til salgsassistent med eller uden profil.

Du starter detailhandelsuddannelsen med et grundforløb på 20 eller 40 uger, før du fortsætter på dit hovedforløb. Her veksler du mellem praktik på din elevplads og skoleperioder, hvor du får undervisning i fag som erhvervsøkonomi, salg og service samt IT. Derudover har du undervisning i dansk, engelsk og branchespecifikke fag samt fag på gymnasialt niveau, hvis du tager din butiksuddannelse som EUX.

Overvejer du en butiksuddannelse? Tag detailhandelsuddannelsen i Randers

Bliv dekoratør, blomsterdekoratør eller salgsassistent på detailhandelsuddannelsen

På detailhandelsuddannelsen bliver du godt klædt på til en fremtid inden for salg og service. Du lærer at betjene og vejlede kunder i en butik, og du lærer at sikre, at alt i butikken fungerer. Heriblandt lærer du at føre regnskab og bestille varer, pakke varer ud, prismærke dem og sætte dem på plads samt dekorere vinduer. Du kan tone din butiksuddannelse i fire retninger:

  • Salgsassistent
  • Salgsassistent med profil
  • Dekoratør
  • Blomsterdekoratør

Både salgsassistent og dekoratør uddannelsen tager to år og veksler mellem teori og praksis. Finder du ikke en praktikplads fra dag ét, kan du starte i skolepraktik. Du kan også afslutte din butiksuddannelse efter et år som butiksmedhjælper og senere vende tilbage og uddanne dig til salgsassistent.

Er en fremtid som salgsassistent, dekoratør eller blomsterdekoratør noget for dig? Kontakt Tradium allerede i dag og hør mere om dine muligheder med en butiksuddannelse.

Optagelse på uddannelsen

For at blive optaget på detailhandelsuddannelsen skal du have afsluttet 9./10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i dansk og matematik. Der er flere måder at komme i gang med uddannelsen afhængig af din baggrund, når du starter:

  • Et grundforløb på et år (2 x 20 uger), hvor du beslutter dig for dit hovedforløb efter de første 20 uger, hvis det er inden for et år efter, at du går ud af 9. eller 10. klasse.
  • Et grundforløb på 20 uger, hvis du er under 25 år, og det er mere, end et år siden, at du afsluttede folkeskolen.
  • Et individuelt tilrettelagt forløb baseret på dine erfaringer, hvis du er over 25 år.

Har du en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, kan du vælge at begynde direkte i praktik. Er du under 25 år, skal du dog også gennemføre grundforløbets 2. del.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Tradium

Tradium

Vester Allé 26
8900 Randers C

 Vis telefonnummer
www.tradium.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Detailhandelsuddannelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Detailhandelsuddannelse endnu. Bliv den første!