Viser 1-20 af 51
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 51
1
2
3

Form samfundet med en uddannelse i arkitektur og byudvikling

Kribler det i dig for at være med til at skabe fremtidens arkitektur og byudvikling? Med en arkitekt uddannelse lærer du at skabe synergi mellem form og funktion i hele processen fra idé til realisering. Du kommer igennem et intensivt studieforløb, der ruster dig til at forme byrummet ved at inddrage miljø, kultur og samfund såvel som æstetik, etik og funktionalitet i din opgaveløsning som arkitekt.

Med en arkitekt uddannelse får du mere end stærke kompetencer inden for formgivning og arkitektur i praksis. I løbet af din studietid får du også redskaberne til at indarbejde hensynet til for eksempel samfund, miljø, etik, æstetik og funktion ind i dine projekter.

Efter sammenlagt fem år som arkitektstuderende står verden åben for dig. Du kan for eksempel:

  • Starte din egen tegnestue eller arkitektvirksomhed
  • Blive ansat i en arkitekt- eller designvirksomhed 
  • Blive ansat i industrien eller i private rådgivningsvirksomheder
  • Blive ansat som sagsbehandler eller konsulent i offentlige organisationer
  • Forske i, undervise i og formidle om arkitektur og byudvikling mm.

Dansk arkitektur og ikke mindst arkitektuddannelserne i København og Aarhus er anerkendt i hele verden. Som færdiguddannet arkitekt har du derfor gode muligheder for at skabe en international karriere. Det samme gælder, hvis du vælger at tage hele eller dele af din uddannelse til arkitekt i udlandet.

Udforsk byrummet - vælg en arkitektuddannelse

Vil du have en anden vinkel end den arkitektoniske, findes der også en række universitetsuddannelser i blandt andet urbant design, bæredygtig byudvikling og meget mere. En uddannelse til indretningsarkitekt kan også være en mulighed for dig, der brænder for møbeldesign og at få form og funktionalitet til at gå op i en højere enhed i rum. 

Vil du udforske, om arkitekturen er noget for dig og samtidig booste dine chancer for at komme igennem nåleøjet til arkitektuddannelsen? Så er et højskoleophold med fokus på arkitektur og urbant design det oplagte valg.

Hvor kan jeg uddanne mig til arkitekt?

Arkitektuddannelsen har to trin; en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse i arkitektur, der varer henholdsvis tre år og to år. Du kan uddanne dig til arkitekt i København og Aarhus, der har hver deres unikke profil. I København er arkitektuddannelsen for eksempel inddelt i spor fordelt på fire instutter, der kombinerer bygningskunst med:  

  • Kultur
  • Teknologi
  • By og landskab
  • Design

Fælles for begge arkitektskoler er en projektbaseret og procesorienteret undervisningsform baseret på international forskning og tendenser i urbant design og arkitektur. Du deltager både i holdundervisning og forelæsninger. Meget af din tid som arkitektstuderende foregår imidlertid i tegnesalene og studios.

Hvad lærer jeg på arkitektuddannelsen? 

Med en arkitekt uddannelse får du en solid viden om arkitekturens historie og samfundsmæssige betydning samtidig med, at du lærer at udvikle din egen faglighed som arkitekt. Du lærer blandt andet om form, rum, funktion, konstruktion og kontekst. Og så lærer du om:

  • Fagets teori og metode
  • Tegning og IT (herunder CAD og andre computerbaserede programmer)
  • Visualisering, byggeteknik samt konstruktions - og materialeforståelse 

I løbet af uddannelsen får du i stigende grad mulighed for at præge din profil som kommende arkitekt. Samtidig får du mulighed for at skabe arkitektur i form af både bygninger og by- eller landområder  i forskellige skalaer såvel som med en stigende kompleksitet i dit arbejde. Du kan også for eksempel tage et studie- eller praktikophold i udlandet med støtte fra Erasmus Plus.

Hvordan bliver jeg arkitekt?

For at komme igennem nåleøjet til arkitektuddannelsen i København eller Aarhus skal du søge ind via kvote to senest kl. 12 den 15. marts. Du kan søge om optagelse på baggrund af uddannelse som bygningskonstruktør eller en gymnasial uddannelse som for eksempel gymnasiet, HTX, HF eller EUX. Efter ansøgningsfristen udvælger arkitektskolerne de bedst egnede kandidater og inviterer dem til en optagelsesprøve.

Tip: Find ud af, hvordan du laver den gode kvote to ansøgning

Lyder en arkitekt uddannelse som noget for dig?

Er du solgt til idéen om at skabe fremtidens byrum og bygninger? Klik dig videre i oversigten længere oppe på siden og spor dig ind på, hvilken uddannelse inden for arkitektur og byudvikling, der matcher din profil og dine drømme.

Relaterede studieretninger
Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12